Paleolivet: aftensmad
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

søndag den 1. august 2021

Sådan sammensætter du et godt måltid

 



Tips til at sammensætte et lækkert måltid


Et godt måltid  hvor du føler dig godt tilpas bagefter, men også er glad mens du spiser det, stiller krav til måltidets sammensætning. 

I virkeligheden kræver det blot, at du har styr på de 2 grundregler. Dem får du her! 


Grundregel 1

En grundregel for et godt måltid er, at det indeholder forskellige konsistenser.
Der må gerne være både noget blødt, noget sprødt, noget der giver lidt modstand osv.

 

Forestil dig fx:

En blendet grøntsagssuppe. (Den er blød) Hmm ja ok. Men forestil dig nu denne blendede blomkålssuppe med små sprøde bacontern og måske fintsnittede forårsløg på toppen. Bedre ikke?


eller 

En kålsalat (Den er sprød) lavet på ren kål og måske gulerødder i skiver.... Men hvis vi nu river gulerødderne i stedet og tilføjer lidt blødt frugt og dressing. Og et stykke krydret kød. Bedre ikke?



Derfor er det vigtigt, når du sammensætter dit måltid, ikke kun at tænke i smag, men også konsistens.
Din mund vil elske dig for det.


Grundregel 2


Sørg for at inkludere noget fra alle 5 grundsmage i dit måltid.

✔️ 1. Salt. Smager maden NOK af salt? Ud over naturligvis SALT, kan kilder til salt smag i mad være hav/tang, fish sauce, tamari(=glutenfri Soya), coconut Aminos, ansjoser

✔️ 2. Sødme. Sødme er faktisk også vigtigt, for at fuldende smagen i et måltid. 
At tilsætte ekstra sødme, kan fx afrunde en ganske almindelig kødsovs, så den bare smager lige DET bedre.  Der findes rigtig mange kilder til sødme i din mad, det kan være frugt, honning, kokosmælk, rodfrugter.

✔️ 3. Syre. Har din ret et syrligt modspil?  Hvis du er i tvivl om, hvad det dog er retten mangler, er dette ganske ofte svaret! Hvis vi vender tilbage til kødsovsen som eksempel, så kan den blive en ret flad fornemmelse uden tilstrækkeligt med syre. Syren kan stamme fra tilstrækkeligt med tomater, men ellers kan du prøve med lidt eddike eller vin.
Som biddrag til en syrlig smag i maden, kan du fx bruge: Citrusfrugter, eddiker, tomat, syrlige frugter, syrnede mælkeprodukter (hvis de indgår i din kost)

✔️4. Bittert. Kan være svært og får dig måske til at rynke lidt på næsen? Eller måske sætter du pris på bitter? Faktisk er jeg selv blive overrasket over, hvad den egentlig dækker over. Og at det er nemmere at tilføje lidt bitterhed til en ret, end man umiddelbart skulle tro.
Bitter er bl.a. grapefrugt, rucola, kaffe, julesalat som måske de mere indlysende. Men også: kål, valnødder, karse, peberrod, mørk chokolade, cacao, løg, hvidløg, grøn peberfrugt, oliven, persille, gurkemeje, artiskok, grøn the og andre citrusfrugter.

✔️ 5. Umami. Denne smag er måske den mest u-definerbare, men omvendt noget af det vigtigste. Den siges, ikke at smage godt i sig selv, men at fremhæve alle de andre smage og giver dem dybde.  I industrien klarer de den sag, ved at anvende et kunstigt produkt (E621). Men det er slet ikke nødvendigt.
Du kan biddrage til umami ved at anvende fx, kød, fisk, skaldyr, svampe (alle opvarmede), fish sauce, tamari (glutenfri Soya), coconut Aminos, tomater især de soltørrede, asparges, parmasanost, fond, tang.


Den korte version: 

1. Salt
2. Sødt
3. Surt
4. Bittert
5. Umami



Hvad nu hvis?


1.
Hvis du gerne vil huske det, print ud via den grønne print knap øverst til højre her på bloggen!

2.
Hvis gerne vil gøre det nemmere for dig selv?
Så anbefaler jeg, at du melder dig ind i foodprepperklubben.dk. Her har jeg lavet alt tænkearbejdet for dig.

3.
Hvis du gerne vil have en samling nemme opskrifter?
Tjek e-kogebogen: Overskudsmad til underskudsdage. For en lille investering, kan du spare timevis i køkkenet.


Kærligst Malene




onsdag den 21. juli 2021

Den dovne koks guide til lækker mad

Katrine fortalte mig engang, hvordan hun klarede mad til familien for flere dage ad gangen på den nemmeste måde ever.


Katrine købte simpelthen en stor steg til ovnen, så var madlavningen klaret for de næste par dage. (Hun fodrer en mand og  2 små piger, hvor jeg har 3 SULTNE fyre og 1 pige, det kan godt være stegen skulle være MEGET stor for ligefrem at være mere end 2 dage her i huset) .
Men metoden er både nem og effektivt.

🍖 Du tænker måske, at det tager tid at lave en steg?

Men i virkeligheden passer den jo sig selv!

Og det er smart, at maden laver sig selv, mens du har fødderne oppe -slænger dig i haven, laver lektier med børnene, træner, læser og betaler regninger ...eller hvad du nu har brug for tid til…
-> Spar tid i køkkenet, uden at gå på kompromis med smag.

Gif hængekøje



Genvej til sund mad:  Brug ovnen smart


PUT DET HELE I OVNEN! 
✔️Ikke kun stegen.

✔️Ikke kun grøntsagerne.

👉 Det hele!


Du kan skære din indsats i køkkenet ned til omkring ⏱️ 10 min på den måde!

Sådan gør du:
  1. Hæld rigeligt med grøntsager i bunden af et stort fad.
  2. Tilsæt smag - krydderier.
  3. Lig kød/fisk/fugl på toppen og krydr også denne.
  4. Ind i ovnen med fadet og til sofaen med dig....


Hvis du tænker, at det jo tager tid, at gøre grøntsagerne klar så tjek evt dette tip.


Men bliver det ikke tørt?

Det afhænger af den protein-kilde du har valgt. Hvis det er fedtfattigt og dermed ikke vil afgive så meget til grøntsagerne, så kan du sikre at maden bliver ekstra lækker ved at:
👉Vende grøntsagerne i olie inden du krydrer
👉Tilføje noget der kan udgøre væske, fx flåede tomater eller kokosmælk
(Det kunne fx være tilfældet med fisk, kalkunbryst eller kylling uden skind)


Kan jeg bare putte hvad som helst ind i ovnen?

Ikke helt. Retten skal stå i ovnen, så længe som det tager at få kødet mørt. Det betyder, at de grøntsager du bruger i bunden, skal kunne tåle den tilberedningstid kødet kræver.

Vælger du fx en kylling eller stor steg øverst på fadet, så kan du bruge det meste.

Er det fisk der ligger øverst, er det nemmere at gå efter de grønne grøntsager, som oftest kræver lidt kortere tilberedningstid

Nogle af opskrifterne i e-kogebogen: Overskudsmad til underskudsdage, er baseret på netop den type madlavning. De er oplagte at lege med, ud fra konceptet: HVAD HAR JEG I KØKKENET?


Et eksempel?

Et eksempel på en "det hele i ovnen"-ret, kunne være at du smed

1 stor pose frosne bønner,
2 løg i kvarte,
1 par fed hvidløg i bunden af fadet.
Måske også en håndfuld cherrytomater.
Krydr med salt, peber og timian.
Flæk 1 kylling en enkelt gang og bred den ud over grøntsagerne.
Krydr igen med salt og peber og timian.
Smid i ovnen i 45 minutter eller til kyllingen er mør


Flere eksempler:

Har du en stegeso - er det også supernemt. Se fx her.
Se denne super nemme kyllingeopskrift på bloggen HER


Kender du nogen, som kunne have glæde af dette tip? Så send blogposten videre!

onsdag den 14. juli 2021

Sådan får du spist flere grøntsager uden at slave i køkkenet



3 smutveje hvis du savner tiden eller energien til at lave den sunde mad, og derfor ikke får det gjort.  Eller du bare hellere vil bruge tiden til noget andet......

 

Grøntsager er KONGE til at skabe forskellige oplevelser i et måltid.

Spis dem IKKE kun for sundheden, men også for oplevelsen og smagen. Det gør bare et måltid mere fuldendt.

Men grøntsager skal tit vaskes, hakkes, snittes ordnes osv og DET tager tid. Heldigvis findes der et par gode smutveje.



3 smutveje til flere grøntsager på den nemme måde:

 


  👉 Smutvej 1 - Køb de færdigsnittede grøntsager

Billlede snittet grønt


Mange større supermarkeder, har både færdigsnittede grøntsager pakket enkeltvis (som fx på billedet herover fra min Superbrugs, med revne gulerødder og snittet spidskål) eller blandinger.

 

Men Malene, det er jo meget dyrere end at købe posen med gulerødder!!!!

 

Ja det er det, men hvis alternativet er, at du får spist dårlig mad, eller betaler dig fra at nogen laver maden, så er det måske ikke så dyrt.

 

Men de er jo ikke økologiske!!

 

Hvis det med økologien er vigtigt for dig, kan du i stedet finde en ledig og energifyldt stund i weekenden og klargøre dine grøntsager og opbevare dem på køl i luft-tætte beholdere i køleskabet, så de er klar til brug. Få tips til foodprep her
(Jeg går også ind for økologi, og køber det så tit det er muligt)

 

👉 Smutvej 2 - Brug frosne grøntsager.

Gå på jagt efter gode frosne grøntsags-blandinger, så du altid har noget på lager

 

Jeg har opdaget, der er stor forskel på de forskellige supermarked. Så hvis du er træt af de samme 3 blandinger  fra Netto, så gå jagt et nyt sted.
Irma har fantastiske muligheder.
Og jeg er blevet rigtig glad for de mere opfindsomme blandinger fra Rema1000, som bl.a. har en ratatouille blanding og andre gode sager.

 

👉 Smutvej 3 - Lær at snitte korrekt, så går det stærkt.

Gif hakke


Snitte og skære-teknikker til det grønne, kan også speede processen op. Brug et par minutter på at lære dem og tjen tiden hjem mange gange.

Her finder du et par eksempler på, snitte-teknikker der kan speede dit arbejde op:

  •  Du kan fx snitte et helt spidskål i strimler på under 2 min.

Se videoen om at snitte spidskål

 
  • Her finder du en nem og hurtig måde at snitte løg på:

Se videoen om at snitte løg


Søg videre og find dem frem, du bruger mest.


🥦 🥕 God grøntsags-fornøjelse.  🥬🍅


Kærlig hilsen

Malene - din lifecoach


PS.

Den ultimativt nemmeste vej er at blive medlem af foodprepperklubben.dk. På den måde får du hver uge en madplan med opskrifter, der er fyldt med grøntsager. Læs mere her

søndag den 16. maj 2021

50% på alt i maj måned



I anledning af min fødselsdag giver jeg 50% rabat på alle varene i webshoppen i maj-måned.

Du skal bruge koden "malene50" for at få rabatten.

Den røde pil på billedet herunder viser hvor koden skal indsættes, når du bestiller en vare.



 

søndag den 9. maj 2021

Kalvefrikasse

 


4-500 g kalvekød i tern

½ kg gulerødder

2 dl frosne ærter

2 laurbærblade

salt /evt bouillon

1 porre

4 spsk majsmel (eller boghvedemel). For ægte paleo, jævn fx med gærflager.


1 kg kartofler (For paleo/lowcarb brug grønne bønner eller blomkål)

1 bundt dild


Kom kødet i ½ liter kogende vand. Kog op, og skum urenheder væk med en ske. 

Del porren i grøn og hvid. Skyl den grønne del grundigt.

Tilsæt den grønne porretop, 1 tsk salt eller 1 bouillonterning og laurbærblade. Kog kødet ca. 1 time ved svag varme under låg. 


Skræl og skær gulerødder i små tern. Skær den hvide del af porren i skiver og skyl grundigt  (Se evt DENNE video med tip til at gøre det nemt)

Hak dild.

Skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand.


Når kødet har kogt 1 time, fjernes laurbær og porretop. Gulerødder og den hvide del af porren tilsættes. Kog yderligere 5 min. 


Jævn sovsen:

Rør majsmel/maizena op i lidt koldt vand. Spæd op med½ liter vand. Kog op, så det jævner. Smag til med salt og peber.


Tilsæt ærter og varm dem kort.


Server med kartofler og dild.



Tip! 

Retten er en rigtig mormor ret -elsket af børn og voksne. Hvis du vil undgå kartofler kan du enten tilsætte flere gulerødder og ærter og spise den som den er! Eller du kan servere den med dampet blomkål. Eller brød.


søndag den 2. maj 2021

Steaks med bagte rodfrugter

 

4 steaks (eller koteletter)

2 fed hvidløg


1-1½ kg rodfrugter (fx gulerod, pastinak, persillerod, rødbede eller kartoffel)
1 spsk timian
Saft af en ½ citron
3 spsk. Olivenolie


Tænd ovnen på 175 grader, og sæt lidt vand over at koge, fx i en elkedel.

Skræl rodfrugterne, og skær dem i skiver. Blancher dem i kogende, letsaltet vand i 3-5 minutter, til de er let møre, og lad dem dryppe af i en sigte.

Kom rodfrugterne i et fad, krydr med timian, salt og peber, dryp med olie.


Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er godt gyldne.

Krydr steaks med salt, peber og presset hvidløg og steg dem i fedtstof på en varm pande et par minutter på hver side.


Servering
Dryp de bagte rodfrugter med citronsaft, og server med steaks.




Tip!

Du kan også vælge at vende rodfrugterne i olie og krydderier uden at blanchere dem først. Så skal de have ca 45 min i ovnen.

Andre slags kød kan vælges, fx lam eller kylling.


torsdag den 19. september 2019

Citron-persille laks med tomat-agurk quinoa pilaf



Denne ret er nem og lækker. Hvis du er hardcore Paleo eller lowcarb er det ikke sikkert du spiser quinoa. Så kan du i stedet anvende blomkålsris.

Skal du bruge de sidste tomater og agurker i drivhuset er denne ret oplagt. Den smager selvfølgelig også godt med dem du køber ;-)


Citron-persille laks med tomat-agurk quinoa pilaf

4 laksesteaks
1 dl valnødder
1 bakke cherrytomater
1 agurk
1-2 citron (en meget stor eller 2 alm/mindre)
1 fed hvidløg
1 halv bundt basilikum
1 bundt persille
1-2 tsk honning
2½ dl quinoa
1 ¼ dl Olivenolie

Skyl quinoa grundigt i lunkent vand. Hæld vandet fra og hæld quinoa i en gryde med 4½ dl vand og 1 tsk salt. Bring i kog og lad simre 20-25 min. Stil til afkøling.

Lav en citron-persille dressing ved at blende:
1 ¼ dl Olivenolie med en stor håndfuld frisk persille, 1 fed hvidløg, saft fra 1-2 citroner, 1 tsk salt og 2 tsk honning.
Gem 2-3 spsk til quinoa pilaf. Resten hældes over laksen, der marineres i max 1 time.

Hak valnødderne. Hak basilikum.
Skær agurken i små tern. Skær cherrytomater i kvarte.

Bland quinoa pilaf: Quinoa, agurk, tomat, basilikum, hakkede valnødder og citron-persille dressing.

Tag laks op af marinaden og bag den i ovnen ca. 18 minutter ved 200 grader.

Velbekomme!


Tip! 
Pilaffen kan også laves med ris, blomkålsris eller bulgur(Obs på bulgur indeholder gluten).
Hvis du bruger blomkålsris, kan du justere mængden af valnødder op for større mæthed.


PS!
Har du fået 🎁 gaven? Jeg har lavet en video-trænings-serie til dig. "Vægttab med din hjerne" hedder den. Her lærer du at gøre din hjerne til en medspiller i stedet for modspiller, når det gælder spisning af det sunde og "nej tak" til det usunde. Hent din gave her: http://overskudslivet.dk/videoserie/

tirsdag den 13. august 2019

Squashpasta med spicy chicken

Hos nogle bugner haverne af squash lige nu. Og ellers er de nemme at skaffe på grønt-markedet i alle størrelser.

I dag får du en opskrift med squash. Opskriften er testet og godkendt hjemme hos hulefamilien. Dog var vi nød til at lave ekstra tilbehør for at mætte de 2 teenagedrenge. (De fik brune ris)

Billede og opskrift inspiration fra:  http://iform.dk/sunde-opskrifter/aftensmad/squashpasta-med-spicy-chicken


Squashpasta med spicy chicken

2 squash
Kerner fra ½ til 1 granatæble
½  blomkål
400 g ærter

Spicy chicken:
5-600 g kyllinge- inderfilet
100 g hakkede mandler
1 tsk. tørrede chiliflager
2 fed knust hvidløg
2 pisket æg

Persillepesto:
2 spsk. olivenolie
1 lille avocado
3 spsk. æblecidereddike (Eller citronsaft)
1 lille bundt persille, ca 2 dl
2 fed knust hvidløg
1 tsk. havsalt
½ dl vand


Kør mandler, chili, cayennepeber, hvidløg, 1 tsk salt og ½ tsk peber sammen i en foodprocessor, indtil det er en grov blanding.

Dyp kyllingestykkerne et ad gangen, først ned i det piskede æg og derefter i mandelblandingen.
Læg stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 175˚ varmluft i 15-20 min.

Kom alle ingredienserne til pestoen ned i en foodprocessor/minihakker, og kør i 30-90 sek., alt efter hvor fint du vil have det.

Lav pastastrimler ud af squash. Enten vha en spiralizer eller et juliennejern eller en tyndskræller.
Snit blomkålen fint. Tø ærterne op med lidt kogende vand (Eller bælg dem, hvis friske).

Du kan enten servere persille-pestoen sammen med salaten eller blande noget af den i salaten.

Tip!
Vil du have mere variation i salaten, kan du tilsætte et bundt radiser.

Tip2!
Er du foodprepper, kan blomkål og squash klargøres på forhånd, så retten er super nem at lave. Denne ret har været med som en del af menuen i foodprepperklubben.dk. Kig forbi og se om det er noget for dig. Snup en prøvemåned.


PS! Har du fået 🎁 gaven? Jeg har lavet en video-trænings-serie "Vægttab med din hjerne". Du kan få fingre i den lige her: http://overskudslivet.dk/videoserie/


onsdag den 26. december 2018

Oksemix med broccoli og basilikum

Lynhurtig og sund mad!


Oksemix med broccoli og basilikum

2 broccolihoveder
4-500 g hakket oksekød
1 lille rød chili (Kan udelades)
1 citron
1 bundt basilikum

Fjern væg og kerner fra chili. Skær den i små tern.
Del broccolien i mundrette bidder.
Pluk bladene af basilikum.

Varm lidt fedtstof på en pande og steg broccolien til den ikke længere er rå, men stadig sprød.

Tag broccoli af panden, tilsæt lidt mere fedtstof og brun det hakkede kød + chili.

Bland broccoli med kødet på panden og smag til med salt og peber, samt citronsaft.

Tag retten af panden og tilføj alle basilikumbladene.

Server med citronbåde.



Tips!
Tilføj kogte linser, hvis du vil strække retten. Lav retten vegetarisk/vegansk ved at erstatte kød med linser.
Andre eller flere grøntsager kan tilføjes. Fx blomkål i stedet for broccoli eller som erstatning for den ene. Peberfrugt, asparges, grønne bønner, squash.
Hvidløg smager også godt i.
Spiser i brød, kan et godt brød serveres til.


tirsdag den 31. juli 2018

Citrusmarineret kylling med ananas-salsa og grillet squash



4  kyllingestykker efter eget valg, fx bryst eller lår (tilbered evt. hel kylling)
2 squash
¾  ananas
1 bundt  purløg
2 fed presset hvidløg
½ chili eller ½ tsk chiliflager
1 øko citron
2 øko lime
1 øko appelsin

Bland kyllinge marinaden af:
Fintreven skal + saft af 1½ lime og 2 citroner +  1 appelsin
1 håndfuld hakket purløg
4 spsk olivenolie
4 spsk vand
½ spsk salt
2 fed hvidløg


Lig kyllingestykker i en pose og hæld marinaden over. Fordel og slå knude.
Lad marinere 2-12 timer på køl.

Salsa: Skær skrællen af ananassen. Fjern den hårde midte.
Tag ¼ ananas fra til salat torsdag. Skær resten i fine tern
Hak eller klip purløg. Fjern kerner fra chili og hak fint
Bland ananas med chili + purløg + ⅛   tsk salt (et nip). Smag til med saften fra den sidste halve lime.


Kyllingen kan tilberedes på grill eller i ovn.
Bagetiden afhænger af din valgte udskæring. Længere tid hvis den indeholder ben.
Ca 20 min ved 215 grader. (Tjek at kyllingesaften er klar i farven)


Skær squash i skiver eller stænger på langs. Pensl squash med olie og krydr med salt og peber.
Rist på pande eller grill 4-6 minutter, ved halvvejs.

Tip!

Hvis det indgår i din kost, kan du give kogte ris eller brød  til retten,
for mere mæthed eller børnevenlighed.

Har du brug for, at det er nemmere end ovenstående? Tjek denne nemme kyllingeopskrift.

tirsdag den 22. maj 2018

Den ny broccoli salat

Billede af broccolisalat

En ny og lækker måde at bruge broccoli på. Du kan sagtens bruge salaten som det eneste tilbehør til dit kød/kylling eller lign.

Broccoli salat


1 broccoli
250 g frisk spinat
25 g pinjekerner
2 dl hønsebouillon
75 g rosiner
2 spsk olivenolie
revet skal af 1 øko-citroner + saft fra ½ citron


Rist pinjekernerne på en tør pande og sæt dem til side
Skær broccolien i mundrette stykker.
Skyl spinaten grundigt

Opvarm bouillon i en høj pande/sauterpande og damp broccolien ca 2 min
Hæld vandet fra.

Damp spinaten i det vand der hænger ved efter afskylning med en lille smule salt.
Når spinaten er faldet sammen tages den af panden og presses fri for væde.
Vend den med broccoli, pinjekerner og rosiner.
Vend  med olie, citronskal, citronsaft salt og peber. Smag til.

***Velbekomme! ***

PS. Salaten har været en del af maj-menuen i foodprepperklubben.dk. Hvis du ofte står med følelsen af at kæmpe med at finde på, så er det løsningen. Uanset om du vil hoppe med på vognen med at foodpreppe eller ej, er der masser af god inspiration, opskrifter og indkøbslister lige til at gå i gang med! Meld dig ind NU og slip for at blive påvirket af de kommende (15 juni) prisstigninger! Læs mere her: foodprepperklubben.dk



torsdag den 11. januar 2018

Stifado med okse


Vi lavede denne her skønne græske ret med en tilbuds-okse-steg og det var vild succes. Du kan godt glæde dig.

Det er en god søndags-ret, da den skal simre en times tid.


Stifado med okse


1kg oksekød (Steg, bov, klump, inderfilet)
1 kg løg
4 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
1 stor dåse koncentreret tomatpure
1 spsk eddike
½ dl rødvin (eller mere/kan også undlades)
4 dl vand
2 små kanelstænger
3 laurbær
½ tks spidskommen
chili efter smag
salt+peber


Pil løg og skær dem i både.
Skær oksekødet i store tern.
Brun kødet, evt lidt ad gangen til det skifter farve. Tilsæt løg og lad også dem blive lidt bløde.
Tilsæt hvidløg og de øvrige smagsgivere
Rør et par gange i gryden før du tilsætter væden i form af tomatpure, flåede tomater, rødvin og vand.

Lad retten simre en times tid og server.

Giv fx rodfrugtemos, blomkålsmos (low carb løsningen) eller rodfrugte fritter til.

Velbekomme!

Hulehilsen Malene


PS. Er du med i Foodprepperklubben, så er det en fin ret, til at stå og simre på komfuret, mens du prepper!

tirsdag den 19. december 2017

Umahros smørmøre and




Her får du min version, at en ande-opskrift jeg engang fik på mail fra Umahro. Den smager vidunderligt, men du skal starte aftenen før!

Jul og Mortens aften er gode grunde til at spise en smør-mør and. Men du må selvfølgelig også godt finde på andre undskyldninger, for den er virkelig god den her.

Jeg ved godt, det kan være lidt grænseoverskridende at lave sin And på en ny måde, men jeg lover dig - du vil ikke fortryde det!
Og så er det bare MEGA nemt. Nus lidt om anden aftenen før - sæt den i ovnen og glem alt om den indtil middagen skal serveres næste dag.


Min version af Umahros And


1 and
1 tsk kardemomme
salt+peber
1 øko appelsin

Fyld:
æbler
timian
svedsker
Evt løg i strimler
salt, peber

Eftermiddag eller aften før:
Bland salt, peber, kardemomme, revet skal fra appelsin + saft fra appelsinen.
Skær fyldet lidt i stykker.
Gnid anden med krydderiblandingen og stop fyldet i. Læg den på en rist med en bradepande under med vand i og  sæt den i ovnen ved 75° C (varmluft) sen eftermiddag eller tidlig aften.
Nu skal anden have ca 24 timer(plus minus et par timer betyder ikke så meget), så har du den saftigste and, der er så mør, at den nærmest ikke er til at løfte af risten.
Hvis du gerne vil have skindet ekstra sprødt, skal du lige give anden 5 minutter under grillelementet til allersidst.

Så er du klar til servering - Parter og nyd!

Velbekomme og glædelig jul / Malene

PS. Opskriften her er med i min jule-kogebog: Overskuds Jul. I bogen har jeg samlet opskrifter på julegodter og julemad og julegrønt, der kan få dig gennem julen på en lækker nærende måde, hvor blodsukkeret ikke går amok. Vil du have fingre i den, så læs mere her
PPS. Glem ikke at tjekke min side med gratis sager. Find den HER
 

lørdag den 16. december 2017

Julefrikadeller med salvie og rosiner




De her deller er både gode til aftensmaden og til julefrokosten.

Salvien og rosinerne giver dem et anderledes twist, som en skøn lille overraskelse

Julefrikadeller med salvie og rosiner

800 g hakket blandet okse og svinekød (vælg ml 8-12% fedt)
1 tsk salt
½ tsk revet muskatnød
½ tsk chili (kan udelades)
4 spsk finthakket frisk salvie
1 håndfuld mørke rosiner
1 æg


Vask og hak salvien.

Bland kød med salt, salvie, chili, muskatnød og rosiner. Rør det godt sammen. Tilsæt ægget og rør igen til ægget er fordel i farsen.


Varm fedtstof på en pande og form 20-30 små frikadeller af farsen og steg dem ved middelvarme til de er gyldenbrune og gennemstegte.


Tip!
Frikadellerne kan fryses, så lav endelig rigeligt.
Du kan servere julefrikadellerne sammen med verdens bedste rødkålssalat. Den finder du HER



PS: Vil du have fingre i E-kogebogen: Overskuds Jul til en meget favorabel pris, så tjek lige mailen HER og få link + kode.



mandag den 10. april 2017

Børnevenlig kålsalat


Kålsalater er sjældent ungernes favorit. Der skal alligevel tygges lidt ;-)

Men det hjælper bestemt når der både er æble, figen og agurk i. Og spidskål er på alle måder lidt blidere end almindelig hvidkål (som dog godt kan anvendes i en nødsituation, bare du snitter fint)

Disse principper blev anvendt i dagens grill salat - altså tilbehør til lidt af hvert fra grillen.

Børnevenlig og grillmad-egnet kålsalat


3 håndfuld spidskål (evt det lilla)
2 håndfuld revet gulerod
1/4 agurk
1 æble
2-3 figner

Dressing
2½ spsk olie
1½ spsk balsamico eddike
1/4 tsk salt
Lidt peber

Pynt
Kakaonibs (kan erstattes af nødder eller kerner)
Persille

Vask og snit grøntsagerne. (Se evt 25 sek video m tips til lynhak et spidskål metoden her)
Hvis du bruger tørrede figner, skærer du lige den hårde top af. Herefter skæres de i små tern.
Æblet skæres også i mindre tern

Alle grøntsagerne blandes

Bland dressingen og vend salat og dressing

Pynt med Kakaonips og persille.

Velbekomme

Kærlig hulehilsen Malene


PS. Lige nu har jeg pakket 2 e-kogebøger (Paleolivets super seje salater og Overskud med grønne smoothies) i en tidsbegrænset grønt-booster-pakke. Tidsbegrænset, fordi prisen er virkelig lav. Vil du have fingre i den pakke, kan den bestilles HER


tirsdag den 11. oktober 2016

Krydret indisk kyllingefad

En total lækker velduftende velsmagende hverdagsret til dig lige her.
Pssst!! Se også den gratis goodie i bunden af dette indlæg!

Paleolivets kylling i indisk sovs


Til 5-6 personer
6 hele kyllingelår
1 pose wokgrønt (frost, 500 g)
6-8 blade grønkål (kan undlades)

1 spsk olivenolie
2-3 store løg
3 fed hvidløg (kan undlades)
1 dåse flåede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat (kan undlades)
1 dåse kokosmælk
2 tsk karry
1 tsk tørret koriander
1 tsk gurkemeje (kan undlades)
3-5 tsk garam masala
salt

Grønkålen vaskes og afribbes. Bladene rives i mindre stykker og fordeles i bunden af et ovnfast fad.
Hæld posen med frostgrønt ovenpå.
Fordel kyllingelårene ovenpå.
Drys med lidt salt

Hak løg og hvidløg. Varm olien på panden og smid løg/hvidløg på til de er klare. Tilsæt så krydderier så karryen kan blive brændt af. Tilsæt så flåede tomater, kokosmælk og tomatkoncentrat.
Lad sovsen simre i 5-10 min og smag til med salt.

Hæld sovsen over kyllingefadet og sæt det i ovnen i 45 min. ved 180 grader.

Server ekstra grønt ved siden af, fx dampet broccoli, eller blomkålsris eller broccoliris.

Er du non-paleo kan retten også fint spises med brune ris. Kogetiden passer med ovntiden.

Velbekomme!
Kærlig hulehilsen Malene

PS!! Er du vild med indisk! Så har jeg lavet en lille goodie til dig. Du få 5 indisk inspirerede retter inkl. denne samlet i en lille e-bog.
Du kan bestille den helt gratis ved at klikke her: JA TAK, SEND MIG DA ENDELIG EN GRATIS E-BOG


søndag den 18. september 2016

Thai kyllinge pande (Hurtig og nem, din redning på panikdage)



Den er super nem at lave og smager virkelig godt, men jeg ved virkelig ikke, om de nogensinde har lavet noget lignende i Thailand? Det var mest pga hvidløg, chili, ingefær kombien, at jeg tænkte Thai.

I hvert fald, var der total minus på madlavningskontoen i dag og det skulle bare gå stærkt. Det gjorde det så. Og alle var tilfredse.

Thai kyllinge pande

(til 4 pers)
2 porre
800 g hakket kylling
1 spidskål
200 g spinat (kan erstattes af ½ spidskål mere)
2 cm ingefær
1-2 fed hvidløg
chili efter smag
salt
fish-sauce (eller Tamari/soya hvis det indgår i dit køkken)

Skær de 2 porre i skiver og skyl dem grundigt i en si.
Varm olie på en stor pande eller wok.
Smid porrene og presset hvidløg på. Lad porrene blive bløde og klare (ca 3 min)

Tilsæt det hakkede kylling og riv ingefæren ned i kyllingen. Brun kyllingen.
Imens kyllingen bruner, strimler du spidskålen og skyller også den grundigt under vandhanen.
Spinat skylles hvis du bruger frisk. Bruger du frossen, så er det bare på panden med det, så det kan tø op.
Tilsæt også 1 tsk salt og chili efter din smag.
Tilsæt spidskål og lad kålen blive blød. (Bruger du frisk spinat, er det NU den skal på panden)

Smag til med salt & fishsauce eller Tamari.

Du kan pynte med små cherry-tomater eller bare spise retten som den er.

Velbekomme!

Kærlig hulehilsen Malene

PS! Er du foodprepper, ville du selvfølgelig allerede have snittet kål og porre klar i køleskabet. Maden vil i så fald være klar på ca 10 minutter! Læs mere om foodprepping HER

**************


mandag den 5. september 2016

Den VIRKELIG grønne æggekage


Æggekagen her, har fået sin helt fantastiske farve, af at æggene er blendet med spinat. For at give noget modspil til den grønne farve, har jeg pyntet med rød peberfrugt. Tomater kunne også gøre det.

Her får du opskriften:

Den virkelig grønne æggekage


Alt efter appetit, rækker æggekagen til ca 3 pers.

10 æg
3 store kugler spinat (ca 150 g)
2 forårsløg eller 1 porre (kan undlades)
4-5 pølser af god kvalitet (Fx hanegal)
Salt og peber
1 tsk husk/loppefrøskaller
1 rød peberfrugt
Purløg
Fedtstof

Smid æg (uden skal forstås), spinat, salt, peber og husk i blenderen og giv det en ordenlig tur.
Rens og vask løg/porre og skær dem i mindre stykker/tynde ringe.
Varm fedtstof på panden (gerne slip let) og tilsæt forårsløg/porre. Lad dem få et par minutter.
Imens skærer du pølserne i mindre stykker. Smid dem ned til løg/porre og lad dem blive brune.

Hæld så æggemassen over panden, og skru ned på lav varme. Giv den ca 10 min. eller til æggemassen er stivnet. (Du kan gøre det lidt nemmere, ved at smide et låg på panden, hvis du har).

Mens æggemassen stivner, vasker du peberfrugten og skærer den i ringe eller strimler.
Skyl purløgen.

Når æggekagen er klar pyntes den med peberfrugt og drysses med klippet purløg.

Velbekomme!

Kærlig hulehilsen Malene

PS. Hvis du er tilhænger af, at hverdagsmad skal være nem og hurtig (hvem er ikke det?), så vil jeg lige pippe:
 Når du melder dig på Paleolivets VIP-liste,
får du ikke bare en lille e-bog med nemme hverdagsretter!
Du får OGSÅ et mini kursus på 5 mails, med tips og tricks til at gøre det meget nemmere at være dig i køkkenet.
Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig HER


PPS. Jeg har indsat et affiliatelink til der hvor jeg elsker at købe loppefrøskaller (som er det samme som HUSK, bare billigere), fordi det.. ja bare er billigere.

onsdag den 4. maj 2016

7 gode forslag til at få gang og variation i grillen


Frem med Grillen!
Kan du lugte den helt specielle vidunderlige lugt af grill?  Forestille dig smagen af kød og grøntsager, der er blevet tilberedt perfekt over gløderne, så de har den helt særlige grill-smag.

Det er tid! Kan i mærke det?
Hvis det ikke allerede er sket (?) så må vi snart have grillen frem og fremtrylle mad, men den helt særlige smag, som kun en grill kan give.
(Jeg elsker også bare det faktum, at man laver sin mad udendørs).
Derfor har jeg i dag samlet 7 forslag til din grill. Værsgo inspiration til dig.

7 forslag til at få gang og variation i grillen


Grill forslag #1.

En svinefilet, bliver rigtig lækker med en gang barbecue og en tur i kuglegrillen. PRØV DET!

Se her hvordan:
Gril din svinefilet 


Grill forslag#2
Marinerede rejer. Billedet her yder slet ikke retten retfærdighed. Det smager SÅ godt, at vi nærmet slås om at få de sidste rejer. Det er super let at lave.

Se her hvordan:
Grillede marinerede rejer




Grill forslag #3
Du går aldrig galt i byen med en grillet hel oksesteg. Ud over at smage fantastisk, så er det VIRKELIG nemt, fordi det er mad der i høj grad passer sig selv.

Se her hvordan:
Gril en oksesteg





Grill forslag #4
Hvis du kan skaffe nogle friske makreller, bliver de altså også virkelig lækre på grillen!

Se her -> Grillet frisk makrel





Grill forslag #5

Det er nemt og virkelig lækkert at grille asparges.

Se her hvordan: Grillede asparges








Grill forslag #6


De grønne bønner fungere rigtig godt, når de bliver grillede. Prøv det!

Se her hvordan: Grillede grønne bønner






Grill forslag #7

Både blomkål og broccoli smager også godt efter en tur på grillen.
En ekstra bonus/kvalitet ved at tjekke denne opskrift er, at der er en grundopskrift til det at grille grøntsager!
Se her hvordan:  Grillede broccoli og blomkål







Bonus info: 
Hvis du ikke er så rutineret ved grillen, findes der masser af gode grill tips her :

Tip!
Gem evt blogindlægget på Pinterest, for at kunne finde ideerne igen!


Mangler du en god grill? Så kig forbi her: