Paleolivet: Gode links
Viser opslag med etiketten Gode links. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gode links. Vis alle opslag

søndag den 16. maj 2021

50% på alt i maj måned



I anledning af min fødselsdag giver jeg 50% rabat på alle varene i webshoppen i maj-måned.

Du skal bruge koden "malene50" for at få rabatten.

Den røde pil på billedet herunder viser hvor koden skal indsættes, når du bestiller en vare.



 

søndag den 4. maj 2014

Hvorfor anskaffe en spiralizer?




Vinderen skriver: "Jeg vil vildt gerne have denne., fordi jeg det sidste år blot har brugt en håndholdt spiralizer fra gefu. Den er fantastisk, men kan kun tage små ting og der er lidt madspild. Håber at jeg vinder :)"



Er du i tvivl om du vil eje en spiralizer?

Den helt åbenlyse grund: Spiralizeren er et super dejligt redskab, til dem der lever Paleo eller LCHF eller gerne vil spare på kalorierne eller bare spise flere grønsager. Brug den, når du vil lave sunde lækre erstatninger til ris og pasta.

Nu skal du høre, hvilke fantastiske grunde der kom op, da jeg afholdt Give away. (Jeg ville ønske, jeg kunne give jer en spiralizer hver!)

Derfor vil jeg eje en spiralizer

  • "Min kæreste er italiener og jeg er gluten allergiker"
  • "Jeg vil ha min far til at spise flere grønsager"
  • "Nøj, hvor ku jeg spare meget tid, i forhold til at stå der med rivejernet!"
  • "Meget mindre spild og flere muligheder, end med de håndholdte"
  • "Jeg vil vinde til min mor - hun drømmer om et vægttab"
  • "Det vil kunne pifte mine sommersalater op"
  • "det vil være super fedt at kunne lave lækkert og spændende grønsagsspaghetti til ungerne og dermed få flere grøntsager i deres maver"
  • "Jeg har en lille håndholdt, den duer kun til squash" 

Bliv endnu klogere



Læs min anmeldelsen her: Anmeldelse af Lurch Spiralizer.
Opdag hvilke grønsager kan køres gennem spiralizeren: Will it spiralize?
Få 10 ideer til brug af spiralizer: 10 gode ideer
Prøv at krydre og bage spiralerne: Ovnbagte krydrede spiraler
Lær hvordan du spiralizer en gulerod. Se filmen





Spiralizer-ugen er hermed officielt SLUT. Så hvis spiral-snak hænger dig langt ud af halsen, så glæd dig til næste uge, hvor der igen kommer helt almindelige sunde, sjove og nemme opskrifter på programmet. Vi ses.

Kærlig hulehilsen Malene



Indlægget indeholder affiliatelink. Det støtter bloggen uden at koste dig noget ;-)

mandag den 16. december 2013

10 tips til dig der lige er begyndt på at spise Stenalderkost

Synes du også, det er lidt af en jungle, at finde hoved og hale i Paleokosten og hvad man må og ikke må? Her er hjælp at hente.

I dag har jeg samlet 10 tip til dig der lige er begyndt. De er baseret på de 2½ år jeg har fodret min familie med stenalderkost efter bedste evne. Jeg har tygget mig gennem mange artikler, blogs og bøger om emnet, men det behøves du slet ikke, for det kan sagtens gøres simpelt.


1) Drop korn, sukker, ris, kartofler og bønner inkl. peanuts og Soya, fordi det indeholder antinæringsstoffer og fordi de fleste af ovennævnte ting, desuden gør dårlige ting for dit insulin-niveau, der får dig til at spise mere end du har behov for. Det samme gælder for forarbejdede fødevarer med masser af e-numre.

2) Paleo/palæo/stenalderkost er IKKE Low CARB, men Low CRAP. (Når det er sagt, er der masser god inspiration at hente i LCHF verdenen, når det gælder opskrifter, hvis man lige kan styre uden om de værste "vælte alting ind i uanede mængder ost og fløde"- opskrifter). Du vil automatisk spise færre kulhydrater end på en dansk standard kost, men du behøves ikke styre uden om dem. Spis glad rodfrugter og bær og frugter.

3) Spørg! Du vil blive i tvivl mange gange, om noget er ok eller ej. Her kan det være rigtig rart, at kunne spørge i et større forum. Du kan fx melde dig til gruppen: Paleo Danmark på Facebook. Her sidder rigtig mange dygtige folk (Der findes også bl.a. grupperne: Paleo uden PMS, Paleo for børn, Whole30 og flere). Men du må også være lidt kritisk og engang i mellem træffe dine egne valg i forhold til rigtig og forkert, for der er MANGE meninger og en del kan godt lyde, som om de har patent på sandheden. Der kan fx være delte meninger om grønne bønner og ærter eller bacon. Du er også velkommen til at stille spørgsmål her på bloggen.

4) Små skridt - især med børn. Forvent ikke at familien er klar til den helt store omlægning fra den ene dag til den anden.  Nogle ting foregår bedre listet ind. Det kan fx være, at du starter med at give halvt alm. ris/halvt blomkålsris til dagens ret, så de lige vænner sig til den. Måske er du selv klar til "all-in", så bare go for it. Ellers start med morgenmaden (læs evt. mere her). Sørg for fedt og protein fra morgenstunden, og oplev hvor god energi du får. (Skal det være nemt, så forberede evt. nogle æggemuffins til de første dage)

5) Vær klar på modstand fra omgivelserne. Støder du på kloge folk, der har meninger om at du spiser helt forkert, kan denne artikel give dig et hurtigt overblik i hvorfor du har ret og de tager fejl:
http://www.businessinsider.com/the-11-most-destructive-nutrition-lies-ever-told-2013-11

6) Undgå fanatisme. At leve paleo er ikke en diæt, men en livsstil. Kan du huske Kernesund familie? Pludselig skulle alle spise som dem, men man møder ikke ret mange, der har holdt ved, vel? Der kommer hele tiden nye kost-trends, og nogle vælger at følge dem fanatisk og slavisk, men resultatet er som regel af efter ½ eller 1 år, så bliver det for anstrengende, og man stopper igen.  Stopper helt. Men der er så mange sundheds og livskvalitetsfordel i at spise Paleokost, at det vil være synd og skam. Jeg har spist stenalderkost i 2½ år nu, men engang i mellem så afviger jeg fra mine daglige principper. Det kan fx være jeg får serveret smørrebrød til frokost til et arrangement. Jamen, så spiser jeg da en rugbrødsmad eller 2, hvad der nu skal til, for ikke at være alt for uhøflig. Personligt, reagere min krop ikke dårligt på rugbrød. Det kunne også være ris eller kartofler. MEN husk der er forskel på at spise lidt "forkert" mad fordi situationen kræver det en sjælden gang og at spise det, fordi man lige har lyst/ det er nemmest. Der skal altså lidt forberedelse til.

7) Keep it simple. Drop al det der, med mærkelige ingredienser og brød og sager til at starte med. Det kan du altid afprøve senere, når du er mere fortrolig med din nye livsstil og pludselig vågner op og bare drømmer om en sandwich/burger med bolle eller lign. Indtil da, fokuser på at alle dine måltider skal bestå af noget god protein og en hulens masse grønsager, samt lidt godt fedt fra fx nødder, oliven, kokos. Spis helst din frugt til måltiderne - som smagsgiver til fx salaten.

8) Vær på forkant. Fyld et par ekstra poser færdigpakkede frosne grønsager i din fryser. Det er vigtigt at have noget til "nødsituationer", når du bare ikke orker/har tid eller lign. I det hele tager er et lille lager af gode sager vigtigt, hvis du ikke skal falde i, i starten. Prøv også gerne det lille tips med at klargøre grønsagerne på forhånd, som beskrevet her. Jeg ved godt, at det ikke altid er lige let at få dem lavet, men det hjælper altså virkelig med madplaner. Se eksempler her:Ugemenu til stenalderfolket,  Ugen i mad eller her: Søndagsavisens madplan omskrevet til Paleo

9) Mælkeprodukter. Her på bloggen bliver de så vidst muligt undgået. Der er ret delte meninger om mælkeprodukter og du kan sagtens finde en del litteratur der forklarer hvorfor de bør undgås. Mit bedste tip er at undlade dem et par uger og så prøve sig lidt frem, hvad man kan tåle. Der er mange flere end man tror, det egentlig ikke kan tåle dem eller kun tåler små mængder. (Du kan læse vores mælkehistorie her: Uden mælkeprodukter )

10) Nyd livet og nyd din mad. Glæd dig over de uanede muligheder og tænk en ekstra gang, næste gang du "længes efter" at spise det toastbrød/den hapsdog what-ever. Smager den virkelig godt? Sådan virkelig en nydelse? ........Eller er det bare bekvemt?

Der findes rigtig meget forskningsmateriale og rigtige mange gode real life beretninger om hvorfor Paleokost=Stenalderkost er godt og hvad det gør for dig og din krop. Det bedste bevis er det du får, ved at afprøve det på egen krop.

Ingen er perfekt. Og så længe det meste af det du spiser er godt, er du nået langt.



Læs evt. lidt mere om ris og hvorfor det ikke er så slet engang imellem her (på engelsk):
http://www.marksdailyapple.com/is-rice-unhealthy/#axzz2ncuIfhMB

Her er lidt om peanutbutter, hvis det er din last (men overvej lige cashewsmør eller mandelsmør først ikke!):
http://www.marksdailyapple.com/how-bad-is-peanut-butter-really/#axzz2ncuIfhMB

Min mening om gris/svinekød:
http://paleolivet.blogspot.dk/2013/07/den-lette-pulled-pork-med-coleslaw.html




    Kom og vær med :-)
    Måske har du som 100vis af andre lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

lørdag den 12. oktober 2013

Morgenbolle uden mel - paleostyle




I morges testede jeg opskriften fra Levsundtnu og det var godt. Altså, der bliver kun 1 "bolle" af opskriften, så den er sådan lidt EGO. Men jeg havde sådan lyst til boller, efter jeg havde spist mine æg. Og den her tilfredsstillede trangen, så jeg vil gerne anbefale den videre, hvis du lige sidder og har lyst til en lun morgenbolle.
Opskriften er her:

http://levsundtnu.blogspot.dk/2013/10/det-sundeste-pandebrd-pa-kun-2-minutter.html
Jeg brugte hjemmelavet mandelmel og fulgte ellers opskriften.

Og nu har jeg så et par æggeblommer til overs, så jeg kan lave en ny omgang mayo.

Bonustips!
Hvis du rigtig tit bruger mandelmel eller foretrækker det meget fint, så kan det være værd at investere i en MANDELMØLLE. Det er faktisk en ret lille smart fætter, der nemt laver mandelmel. Du kan se den her:

Glutenfri, mælkefri, sukkerfri. Indeholder affiliatelinks.

tirsdag den 30. oktober 2012

Vi høster stadig -rødbedeinspiration

Hjemmehøstede stribede rødebeder og gule gulerødder. Mums
Vi høster stadig lidt fra haven og selv om den er lille, er det skøøøønt at hive ting op af jorden og stadig kunne få lidt krydderurter. Og det selv om det er slut oktober.

Rødbedehøsten, har fået mig til at samle et par rødbedeopskrifter.

Derfor deler jeg 8 x inspiration til at få brugt nogle af alle de dejlige rødbeder. Tjek ideerne og se om du ikke får lyst til at prøve en opskrift eller to!
(Der er masser af sundhedsfordele ved at spise rødbeder, men selvfølgelig er SMAGEN det vigtigste)

8 forslag til brug af rødbeder


#1
Revne rødbeder med en god dressing med fx tahin og appelsinsaft eller olie/citron eller.. der er masser af muligheder.

Prøv fx den med rødbeder og vindruer her:
Klik for frikadellevenlig rødbederåkost Tahindressing er virkelig god til rødbeder!

#2
Et alternativ er denne luksus rødbede råkost:
KLIK for luksus rødbederåkostt

#3
Bagte rødbeder med mynte og gedeost, det er virkelig også en lækkerbidsken:
 KLIK komme til rødbeder med gedeost

#4
Det kunne også være rødbedekagen:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedekage

#5
En af husets favoritter er rødbedehumus. Den må du ikke snyde dig selv for at prøve:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedehumus

#6
Der er også en lidt fræk sag, med stjerneanis!
KLIK for at komme til opskrift på Stengården rødbedesalat

#7
Umahros rødbedetråde er en anden favorit her huset, som vi har lavet masser af gange. Prøv den!
KLIK for at komme til Umahros rødbedetråde

#8
Skal rødbederne indgå i en ret, i stedet for at være tilbehør, så MÅ du bare lave en gang Pink pad thai.
KLIK for at komme til Pink pad thai med and


God fornøjelse med dine rødbeder! Del gerne, hvis du selv har gode ideer!

Kærlig hulehilsen Malene

TIP! Du kan jo vælge at pinne nogle af opskrifterne til senere, hvis du bruger pinterest! Du kan også finde dem på Paleolivets pinterestboard, hvis du synes det er nemmere. Find Paleolivets pinterest board HER

torsdag den 18. oktober 2012

Hokkaidosuppe med kokosmælk



Det er TID!
Tid til Hokkaidosuppe.
Mums.

Sådan en fætter er nem at lave i Paleoudgaven. Fx med Hokkaido, kokosmælk, chili. masser af hvidløg, lidt citronskal.

TIP! Du ikke behøves at skrælle din Hokkaido, bare skrub den. Den lille oplysning har i ændret mit forhold til den hårde lille fætter i den positive retning.


 

Paleo hokkaidosuppe med kokosmælk

 
 
1 hokkaido                                  

Jeg har toppet min suppe med lidt fint strimlet øko flæsk
 og masser af hakket persille og mynte fra haven.
1 løg                                        
1 l grøntsagsbouillon (eller hjemmelavet fond for ekstra sundhed)
1 rød peberfrugt
1 rød chili
1 spsk hel spidskommen  (eller stødt spidskommen )
1 spsk  hel  hel koriander (eller knust koriander)
2-3 dl kokosmælk (evt hjemmelavet kokosmælk)
salt og peber
olivenolie eller andet fedtstof
Evt: hvidløg, citronskal, citron
 
Skrub og vask Hokkaido. Flæk - med den store kniv her!- og fjern kernerne, enden og toppen. Skær resten af hokkaidoen i tern med skallen på.
Hak løg og peberfrugt i tern.
Skær chili i små fine tern.
 
Opvarm fedtstof og steg løg og hokkaidostykker et par minutter. Tilsæt salt-peber og bouillon til det dækker. Nu skal det passe sig selv i 25 min.
 
Imens varmer du en pande og rister spidskommen og koriander på den tørre pande.
Når de 25 min er gået hælder du krydderierne, chili og peberfrugt i suppegryden og koger 10 min mere.
 
Så skal suppen blendes jævn og lækker. Tilsæt kokosmælken (og evt hvidløg/citronskal). Varm op igen og smag til med ekstra salt/peber/chili og måske lidt citron eller æblecidereddike, hvis du synes suppen mangler syre.
 
Pynt og spis. Velbekomme!
 
 
 
Vil du have et par hokkaido-forslag mere?
  • Du kan lave en Paleokage med Hokkaido. Uhmmm
  • Eller bag dem i ovnen v 200 oC som tilbehør til aftensmaden. Inden bagning skæres de lidt op og vendes i en gang salt , peber, hvidløg og måske lidt chili. ca 30 min.
  • Du kan også bage dem med dip-mix. Det er helt suverænt. Se hvordan her.

Ps. Har du set jeg har en lille Pinterest-knap under indlægget, hvis du gerne vil gemme opskriften til senere?
 
 
 
Dette indlæg indeholder affiliate-links. Jeg har linket til krydderier jeg selv køber, fordi jeg synes det er lækre produkter, til en yderst rimelig pris (store mængder).

tirsdag den 21. august 2012

At finde inspiration

Jeg elsker at finde inspiration til min madlavning. Det er nærmest min yndlingsbeskæftigelse. Men det tager også tid. Det kan tage rigtig meget tid. Og engang i mellem har man brug for at køre noget af på rutinen. Så får vi typisk sådan noget "rutine" mad et par dage, indtil jeg igen synes der må ske noget nyt eller finder et eller andet spændende der skal afprøves.

I dag vil jeg anbefale et par ting der inspirere mig og hvor det meste snildt kan ændres til stenalderkost, fordi tilgangen i princippet er minimalt med mel, sukker og korn.

Fra WEB:
En samling PCO venlige opskrifter:
http://pcoliv.dk/category/g%c3%a6ste-kokke/
(PCO venlig kost forsøger at undgå sukker og hurtige kulhydrater)
Herfra kunne jeg fx tænke mig at afprøve Thomas Rodes kalve-ret og så de krydderurte squash. (Foto herunder er lånt fra opskriften på sidstnævnte)


**********************************

Jeg vender også ofte tilbage til madbanditten, som er inspirerende på alle mulige måder. Masser af opskrifter, men også betragtninger over mad generelt.

BØGER:

Så har jeg lige lånt "Kvinde optimer din kost" på biblioteket. Skøn bog. Overvejer kraftigt om jeg må eje den. Hormonstabiliserende kost er godt for alle, for det er også kost der stabilisere blodsukkeret og fordi vi hele livet igennem har brug for at have styr på vores hormoner. Læse evt mere om bogen her:



I denne bog vil jeg som noget at det første kaste mig over fiskeretterne - de ser rigtig gode ud. Men der følger nok en kyllingeret lige i hælene eller noget af det lækre grønsagstilbehør.
Opskrifter fra bogen:

*********************

Jeg elsker også alle Oscar Umahros kogebøger, men dem har jeg jo skrevet om før, så jeg vil bare minde om, at hvis du ikke har kigget i dem endnu, er det på høje tid!
Du kan finde et par af hans opskrifter her:
http://www.netspiren.dk/info/sunde-opskrifter--103l1.aspx (Scroll lidt ned, så kommer en samlet oversigt)
http://decubalplus.dk/kostraad-til-din-hud/opskrifter-fra-umahro-cadogan.aspx

*********************
Og Oscars ex-kone; Thorbjörg laver også fantastiske (og hormonstabiliserende) opskrifter. Især kan jeg godt li "Spis dig yngre"-bogen. Jeg har også læst "10 år yngre på 10 uger", men det virkede ærlig talt fuldkommen Uoverkommenligt på mig, som endda gør en del af tingene der er nævnt i bogen i forvejen. Det var de ca (meget ca) 1. mio kosttilskud jeg stod af på.

Du kan finde nogle af hendes opskrifter på hendes egen side:
http://www.thorbjorg.dk/din_vitalitet/opskrifter

Har for tiden set mig lidt lun på Rucola og jordbær salaten, selv om det med jordbærene vidst er ved at være forsent.
http://www.thorbjorg.dk/din_vitalitet/opskrifter/vis/jordbr_og_rucolasalat/salater
men så laver jeg den nok bare med blommer eller andre bær.

************
Ja, inspiration er der masser af, nu mangler jeg bare "lige" en metode til at huske de opskrifter på de rette tidspunkter. Hvordan gør man det smart?

mandag den 17. oktober 2011

Et par sjællandske tips til godt kød

Jeg synes det giver god mening, at spise kød af god kvalitet som en del af Paleo-kosten. Kan simpelthen ikke se, hvordan der skal komme ret meget næring ud af en mishandlet pap-kylling. Det har i hvert fald ikke noget med stenalderkost at gøre!

Her køber jeg kylling, lam, får og andet godt

Mine personlige kød- favoritter er Lam og kylling. Men udvalgte af Lam er meget lille i de danske supermarkeder og der er langt mellem øko-kyllingerne. Derfor har jeg mine egne favorit-leverandører, som forsyner min fryser.
Og som jeg gerne vil give min varmeste anbefaling.

http://www.allegaardenskylling.dk/


http://www.allegaardenskylling.dk/
Her køber jeg både, kylling, lam og fårekød. Har du endnu ikke prøvet fårekød, vil jeg opfordre dig til at prøve. Det er faktisk rigtig godt! Start evt. med hakket fårekød og lav et par bøffer af det.
Allegården levere til hele landet, men kun på bestemte tidpunkter.

Her køber jeg øko grønt /frugt, lam og græsfordret okse


Lam køber jeg også gerne hos min ynglings grønsagspusher.


http://www.buresodal.dk/



Herfra får jeg hver uge leveret grønsager og frugt, primært fra lokalområdet, så vidt det kan lade sig gøre. Steen sælger også lam, samt kalve og oksekød fra dyr på græs!! Vi plejer at købe et halv lam, når han slagter, og de smager fantastisk. Og vi får mulighed for at prøve alle stykkerne fra dyret.

http://www.buresodal.dk/

 

Kender du et godt sted?


Kender du også til nogle snedige steder, der duer for en Nordsjællænder - men IKKE ligger i selve KBH - så vil jeg elske at høre om det! Har du anbefalinger, der gælder folket i resten af landet, så del dem også. Til gavn og glæde for alle :-)

Hvis du vil vide hvilke råvarer - ud over disse dejlige skønne naturlige sager herover - jeg sætter pris på i mit køkken, kan du evt. kigge forbi siden med "Grej og ingredienser".

Hulehilsen Malene

torsdag den 6. oktober 2011

Dagens frokost og et interessant link

Først det vigtige - smil - maden.
Sådan så dagens frokost ud. Den var Yummi. En slags kål-tacos.

Og så lidt interessant læsning.
Bare det var så nemt, at hvis man spiste Paleo-kost, var der et sæt regler og ingenting at tage stilling til. Men så nemt er det jo ikke, som med så meget andet, må man også selv tage stilling og overveje fordele og ulemper.
Et par af de dilemaer, jeg er stødt på / har spurgt mig selv om, undervejs, mens jeg har læst en masse om Stenalder-principperne er bla:
  • Er mælke produkter inde eller ude? (Jeg tåler dem ikke særlig godt, så får mig er de ude, men der findes masser af Paleo opskrifter, hvor de er med)

  • Duer alt kød, eller er det virkelig kun Græsfodrede dyr der har den rigtige fedt-sammensætning?

  • Kartofler? Hot og Not? Hvorfor er de ikke Stenaldermad? De har i hvert fald mange kylhydrater, og det er for mig en god grund til at holde igen. De giver mig blodsukker udsving. Men jeg har valgt ikke, at udelukke dem helt. Det er også nemmere når man er gæst! Men hvad med alle de andre rodfrugter? De har jo også masser af kulhydrater, ikk? I hvert fald sammenlignet med squash og den slag. For mig er en del af fidussen bestemt, at holde mit blodsukker stabilt, så de skal ikke være hoved-elementet i måltiden.

Men lige her, bliver alle disse spørgsmål taget op:
http://paleodietlifestyle.com/fatty-meat-potatoes-dairy-and-paleo-2-0/

Det er en lang artikel, hvis du ikke orker, er her et par highligths:


Om kødet:
"The fat composition of grain-fed animals isn’t higher in omega-6 fat, rather it’s lower in omega-3 fat. That simply means that those who regularly eat grain-fed meat might need to make sure that they regularly eat fatty fish like salmon or sardines to bring their omega-3 fat intake in balance with their omega-6 intake."

Om mælkeprodukter:
Additionally, by shunning all dairy for ideological reasons about imitating our past, we miss on a great source of healthy fat, butter fat. Of course, dairy is not necessary at all on a healthy diet and its products should still be avoided by people with digestive issues or an autoimmune disease.

Om kartofler:
Potatoes are a great source of vitamin C, potassium, vitamin B6 and magnesium. Potatoes are also a source of complete protein and can be eaten exclusively in periods of scarcity without the risk being protein deficient. Many cultures have thrived on diets very high in potatoes.

Og her står vidst "hellere kartofler end frugt":
Contrary to the simple sugars like glucose and fructose found in fruits, starchy vegetables are often mostly starch, a polymer of glucose molecules. Starch is broken to simple glucose molecules in our digestive systems and our bodies ends up only dealing with glucose, which is a sugar that can be used by all our cells for energy, contrary to the toxic fructose.

Det korte af det lange er, hvis du tåler dem, så kan de sagtens spises i moderate mængder.

Velbekommen!

mandag den 19. september 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 8.

2/9: Måtte skippe zumbatimen i går, da manden skulle noget vigtigt og jeg derfor skulle hente børn. Dagen blev bare travlt fra morgen til aften nærmest uden pause. Så igen ingen motion.
 Men modtog nogle spændende bøger. Bla Every Day paleo, som er skrevet af en af mine favorit Paleo-”bloggere”. Hende her:

Og sejr ..vægten i morges sagde 62,3……
Morgenmad til ungerne og hule-helsemoderen:
Smoothie med banan, frossen broccoli, sqaush/gulerodssaft(lavet på juiceren), god olie, knust hørfrø, vaniliepulver(UDEN SUKKER), en træt pære, frossen jordbær, frossen hindbær + måske også noget andet frossen frugt. Hiver som regel bare lidt af hvert op af fryseren. Toppet med hakkede mander/cashewnødder/græskarkerner/kokosflager. MUUUMMMMSSS! Og en enkelt æggemuffin m bacon.

søndag den 18. september 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 7

31/8: Mærkelig flad i dag, efter flere uger med god energi. Gad vide om det er fadøllen jeg drak efter DHL-løbet?? Eller bare det, at jeg kom sent i seng?
I al det her Paleo/hulemands-halløj er der selvfølgelig allerede massevis af kloge hoveder i Amerika, der fortæller om den helt rigtige måde at gøre tingene på (og den er selvfølgelig lidt forskellig fra person til peron). Men en af dem, jeg virkelig synes om er Mark Sisson (og jeg er ikke alene her).
Han taler meget om, at det ikke kun handler om mad, men også motion på den rigtige måde OG at det er meget meget vigtigt at få god og regelmæssig søvn.
Den del arbejder jeg også på! Men i går var jeg sent hjemme fra DHL og skulle også lige ha et bad og pakke ud. Måske det også har en del af skylden, selv om jeg da stod lidt senere op end vanligt.
Aftensmad: Øko svinekoteletter med majskolber og svampe med saftige rødbedetråde (fra Oscar Umbarahos bog – opskriften er helt vidunderlig. PRØV DEN!!!).
Motion: Absolut intet – vildeste bevægelse var vidst en tur i Netto! Suk suk, men har ikke haft tid.