Paleolivet: Krydret indisk kyllingefad

tirsdag den 11. oktober 2016

Krydret indisk kyllingefad

En total lækker velduftende velsmagende hverdagsret til dig lige her.
Pssst!! Se også den gratis goodie i bunden af dette indlæg!

Paleolivets kylling i indisk sovs


Til 5-6 personer
6 hele kyllingelår
1 pose wokgrønt (frost, 500 g)
6-8 blade grønkål (kan undlades)

1 spsk olivenolie
2-3 store løg
3 fed hvidløg (kan undlades)
1 dåse flåede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat (kan undlades)
1 dåse kokosmælk
2 tsk karry
1 tsk tørret koriander
1 tsk gurkemeje (kan undlades)
3-5 tsk garam masala
salt

Grønkålen vaskes og afribbes. Bladene rives i mindre stykker og fordeles i bunden af et ovnfast fad.
Hæld posen med frostgrønt ovenpå.
Fordel kyllingelårene ovenpå.
Drys med lidt salt

Hak løg og hvidløg. Varm olien på panden og smid løg/hvidløg på til de er klare. Tilsæt så krydderier så karryen kan blive brændt af. Tilsæt så flåede tomater, kokosmælk og tomatkoncentrat.
Lad sovsen simre i 5-10 min og smag til med salt.

Hæld sovsen over kyllingefadet og sæt det i ovnen i 45 min. ved 180 grader.

Server ekstra grønt ved siden af, fx dampet broccoli, eller blomkålsris eller broccoliris.

Er du non-paleo kan retten også fint spises med brune ris. Kogetiden passer med ovntiden.

Velbekomme!
Kærlig hulehilsen Malene

PS!! Er du vild med indisk! Så har jeg lavet en lille goodie til dig. Du få 5 indisk inspirerede retter inkl. denne samlet i en lille e-bog.
Du kan bestille den helt gratis ved at klikke her: JA TAK, SEND MIG DA ENDELIG EN GRATIS E-BOG


4 kommentarer:

  1. Uhmm en skøn ret, som jeg bestemt må prøve selv :-)
    God dag til dig.

    SvarSlet
  2. Nu spørger jeg måske dumt, men er stegetiden for ferske eller frosne lår? :)

    SvarSlet
  3. Nu spørger jeg måske dumt, men er stegetiden for ferske eller frosne lår? :)

    SvarSlet
  4. De er ferske - du kan også bruge optøede. Men frosne skal have længere tid

    SvarSlet