Paleolivet: januar 2014

fredag den 31. januar 2014

Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner

Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner. Lyder det vildt? Det smager dejligt! En morgenmad der er både sød og salt.


Du skal bruge
10 æg
2 store håndfulde tilberedt kylling i små stykker*
1 finthakket løg (kan udelades)
300 g finthakket spinat (dele eller det hele kan skiftes ud med revet gulerod)
1 spsk loppefrøskaller  /HUSK
1 håndfuld mørke rosiner
3 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
1 spsk kanel
2 tsk salt
2 tsk eddike
1 tsk honning (kan udelades)
peber
Evt. chili, hvis du er til den frække

Det hele røres sammen og fordeles i silikone-muffin-forme og bages i ovnen ca. 20 min ved 180 grader.

Det er en super afveksling fra de mere traditionelle æggemuffins, der typisk indeholder noget salt kød og noget grøntsag. Det er kombien med rosinerne og krydderierne, der gør disse spændende!

Æggemuffins er bare super god "på farten" mad. Hvad enten du har brug for morgenmad eller frokost uden for hjemmet. Og de fryser fint.
Så du kan have forskellige slags i fryseren og tage et lille mix med dig på tur.


PS. Savner du generelt ideer til transportabel mad og madpakker? Så tjek lige Madpakkebogen en e-bog med mere end 100 forslag

PPS. Du kan købe genbrugelige muffinforme af silikone her


Andre opskrifter på æggemuffins her på bloggen:
Æggemuffins med grønt og pølse
Æggemuffins med variationsforslag


*********************************************
God weekend



Indeholder affiliatelinks

onsdag den 29. januar 2014

Paleolivets Italienske farsbrød med paprika-bagte blomkål


Champignon kan undværes, hvis de ikke lige er dig.
 Det er gået op for mig, at der mangler en opskrift på Stenalder farsbrød her på bloggen. Det råder vi straks bod på i dag, med et super lækkert og smagfuldt Italiensk inspireret farsbrød. Vi fik det til aftensmad i går, hvor det blev en kæmpe succes! Det er nemt at lave, men kræver noget tid i ovnen.

Italiensk farsbrød paleostyle:
7-800 g hakket oksekød
1 stort løg
1 porre
4 soltørrede tomater
10 grønne oliven u sten
2 store æg (eller 3 små)
salg og peber
4 fed presset hvidløg
1 tsk tørret basilikum
3 tsk timian
1 spsk loppefrøskaller /HUSK (kan undlades)

Topping:
1 ds koncentreret tomatpure
chiliflager
Olivenolie
1 spsk tørret oregano

evt champignon til pynt(kan sagtens undværes)

Hak løg og porre. Finthak oliven og soltørrede tomater. Bland alle ingredienserne i en skål - jeg brugte røremaskine.
Fyld i passende form og bag i ovnen v. 200 C i ca. 50-60 min. (hvis du bager det meget fladt, altså laver farsbrødet tyndt, kan du nøjes med kortere bagetid)

Bland koncenteret tomatpure med chiliflager og olivenolie (+ evt lidt salt). Skær svampe i skiver.
10 min før farsbrødet er færdigt, tages det ud af ovnen og smøres med tomatblandingen og pyntes med svampe og rundhåndet med oregano. Bag færdig.


Jeg serverede med en salat af spidskål, fint høvlet fennikel, æbletern og god dressing med tahin.
samt bagte blomkål (og lidt bagt butternut fordi jeg havde en rest tilbage) og resten af tomatsovsen som dip. Vil du ha mere fedt i dit måltid, så dyp blomkålene i mayo.

 
 
Bagte blomkål:
1-2 blomkål (afhængigt af hvor mange i er, vi kan ikke nøjes med 1 til os 5)
olie
Salt
paprika
 
Skyl blomkål grundigt og del den i mindre buketter. Vend den i olie, salt og paprika. Brug hænderne, så du kan massere det godt ind!
Fordel på bageplade og bag i ovnen ved 200 C i ca 20-30 min til de er lysebrune og sprøde. Vend dem rundt en gang eller 2 undervejs, alt efter hvor ambitiøs du er ;-)
 
(Vi har tidligere lavet bagte/ristede blomkål med karry og gurkemeje, se her)
 
**************
Familiens dom:
Silje 7 år: Jeg kan virkelig godt li det her (undtaget tomatsovsen) - se hvor meget jeg spiser!
Bastian: Jeg synes retten får 5 ud af 5 stjerner
Emil: Det kan godt blive en af mine nye favorit retter.
Far: Det var altså virkelig lækker mad, jeg kom nok til at spise lidt meget
Mor: Stoooop i spiser alt for meget, der skal også være til min madpakke. Ej, jeg tager lige selv en portion mere. Det farsbrød er altså virkelig lækkert.....
 
****************
PS. Jeg fik faktisk et lille stykke med i madpakken, men de andre måtte undvære, så vil du gerne have til flere madpakker, må du nok lave en større portion (evt en del uden tomat-topping som nasser lidt)


tirsdag den 28. januar 2014

Paleo morgenmad. Omelet med kylling



Min morgenmad indeholder næsten altid æg. Synes bare det er nemt og fungere godt om morgenen. I morges fik jeg denne dejlige omelet

Jeg er blevet spurgt før, hvordan jeg dog laver omelet uden mælk? Jeg forstår det ikke helt? Hvem siger det SKAL i? Er det noget man lærer på kokkeskolen? Sådan en har jeg aldrig gået på, så jeg er fint tilfreds med bare at røre æggene sammen med krydderier og hælde dem på panden... (og er man til LCHF hælder man nok piskefløde i - hvis man kan tåle det).

En god omelet kan bestå af
En god håndfuld tilberedt kylling
2-3 æg rørt med salt, peber og evt rosmarin eller timina eller basilikum
Evt en rest  findelte grønsager (blendede eller revne rå grønsager/rodfrugter)

Toppet med frisk rucola og en tomat i skiver

Kylling og findelte grøntsager smides på panden.
Æggemassen hældes oveni. Og det hele står ved middelvarme, til æggemassen er stivnet. Herefter pyntes med lidt ekstra grønt (fordi det øver jeg mig i at få spist om morgenen) :-)

Der måtte egentlig gerne have været lidt mere fedt til dette måltid aht mætheden, men jeg var løbet tør for avokado, som jeg ellers synes fungere rigtig godt med omelet.

*************
Ku du bruge opskriften? Så har du måske lyst til at få besked når der kommer nye opskrifter på bloggen?
Oppe i panelet til højre, kan du følge
Paleolivet på facebook eller via bloglovin eller smide din e-mail, så få du dem direkte i din indboks.
Fedt - så ses vi!

*************************
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri

mandag den 27. januar 2014

Give away -Den perfekte hvidløgspresse

VINDEREN BLEV: MARIANNE RUDOLFSEN. TIL LYKKE.
(Hun får direkte besked)

Som jeg skrev i går, har jeg købt mig, en helt fantastisk hvidløgspresser. Den fikser bare alle de udfordringer, jeg normalt synes der er med hvidløg og hvidløgspressere.
Slut med nams og snams og kampen om at pille hvidløgene. Læs med her:
https://paleolivet.blogspot.com/2014/01/verdens-bedste-hvidlgspresser.html

I min begejstring fik jeg den ide, at spørge firmaet, jeg har købt pressen af, om de ville sponsorere, en Dreamfarm Garject hvidløgspresser til en Give away her på bloggen. Så en af jer heldige læsere, selv kan opleve, hvor godt den fungere. Og Novatus sagde sørme ja! Juhuu

SÅ NU ER DER GIVE AWAY IGEN.

Det hele vil denne gang foregå på Facebook. Giv Paleolivet et like og skriv en kommentar på Facebook, og du er med! (Hvis du allerede liker, så smider du bare en kommentar). Jeg bliver glad, hvis du deler på din egen blog eller på facebook eller hvisker om Give away´en til din nabo, men det er ikke en betingelse.

Vinderen trækkes d. 14. februar 2014 og får direkte besked, samt bliver offenliggjort på Facebook.

Skynd dig at kig forbi og vær med lige her:
*************************************************

søndag den 26. januar 2014

VERDENS BEDSTE HVIDLØGSPRESSER.

Jeg må bare dele min nye køkkenredskabs-kærlighed med jer! For wauw – jeg er glad- nærmest lidt forelsket! I den PERFEKTE hvidløgspresser. 

Det er denne her Garject hvidløgspresser.
Hvis jeg kun måtte have ganske få ting i mit køkken, ville denne være en af dem :-)

På filmen her, kan du se hvidløgspresseren i aktion i mit køkken (og en lille ups)
Kender du det? Man sukker bare lidt indvendig. Der skal mere end 1 fed hvidløg i retten.  Og resten af løget er bare fyldt med de der små irriterende fed, hvor skallen sidder som limet fast.
 
Og når man så endelig har kæmpet sig igennem at få afskallet feddene, (ved hjælp af banken og smadren og nussede fingre der nu er klistret til i rester af skaller) så skal de presses og skrabes efter med en kniv, fordi halvdelen stadig sidder fast for enden af hullerne. …Og bagefter skal resterne hjælpes ud fra den anden side. Man må igen i gang med fingrene. Og så er der resterne, der sidder fast i hullerne og måske har du en lille plastikdims, der kan stikke den del ud,… hvis du kan finde den? Pyha.
Og så var det, jeg fandt ud af, at der fandtes en løsning på alt det bøvl. Noget der bare gør det meget sjovere, at spise en uendelig mængde af de virkelig sunde hvidløg (eller bare så mange, som du kan være bekendt, i forhold til dine kolleger og omverdenen generelt)
Da jeg fandt ud af det, måtte jeg bare eje en.
Og da ingen gav mig den i julegave!!!
 måtte jeg punge ud selv, for jeg VILLE have den.

Køkken-redskabs-kærlighed


Og den er kommet hjem til mig. Og den flytter ikke ud igen. Jeg ELSKER den. Den er helt fantastisk.
Jeg taler om en  Dreamfarm Garject hvidløgspresser. Den er bare lækker. Jeg kan tage hvidløgsfeddet med skal og hele balladen og bare mase dem igennem, uden den store anstrengelse. Når man åbner den,  så har den en anordning, der skraber det resterende hvidløg af presseren og ned i maden. Og  bagefter, ja, så vipper man bare skallen ud i skraldespanden, med den lille vippe pind, som er fastmonteret på pressen og samtidig renser hullerne i pressen (du ved, så du ikke skal lede efter den lille hvide plastikdims).  Så den er supernem at gøre rent.
Og jeg er officielt fra nu af ligeglad om hvidløgsfeddene er nogle af dem der er nemme at pille eller om de er møg besværlige. Jeg skal nemlig ikke pille dem. Juhuuuu!!

 

Se hvidløgspressen in action

Hvis du synes forklaringen var svær at forstå, så se min film øverst eller en mere officiel hvidløgspresser in action film herunder:

Her sælger de Garject hvidløgspresse

Coolshop hvor de også har andre fede ting: Garject hos Coolshop .

Den koster omkring 260 kr, og det er dyrt for en hvidløgspresse, men så skal du heller ikke købe flere i resten af dit liv... (og så er det vel egentlig ikke så dyrt alligevel?)

Hulehilsen Malene

HVAD NU?
Hvis du vil vide mere om grej jeg er glad for i mit køkken så tjek siden med:
Ingredienser og grej   (Scroll lidt ned for grej!)

Her er en opskrift med masser af hvidløg:
Paleo pad thai med and


Indlægget indeholder affiliatelinks. Jeg henviser kun til produkter jeg selv bruger og værdsætter. Handler du gennem linket, støtter du bloggen uden at det koster dig ekstra!

fredag den 24. januar 2014

Butternut chips


Så er der fredagsslik. Ægte Paleochip. Lavet af Butternut squash. Og de smager skøøøønt.
Og det er nemt at lave.

Du skal bruge:
En lang slank butternut squash/græskar
Olivenolie
Salt (Jeg brugte Maldon)
Evt. rosmarin.


Sådan:
Vask græskarret. Hvis skrællen synes meget tyk, kan du skrælle den, men det kan godt gøres ud.
Skær den del, der ikke er kerner i, i tynde skiver. Gerne på et mandolinjern eller tynd-skive indsatsen på din foodprocessor.

Smid alle skiverne i en skål og vende dem med olie. 1-2 spsk. Fordel dem i ET (og kun 1) lad på et par bradepander. Jeg kunne fylde 3. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 min. Hold øje med dem til sidst- så snart de begynder at blive brune i kanten er de færdige og skal ud og køle af på en rist. Fordel en god salt og evt. rosmarin over chipsene og vent til de er kølet af.

De kan holde sig sprøde et stykke tid i en tætsluttende dåse(hvis de overlever haps haps) og bliver de bløde, kan du bage dem 5 min mere.

Mummms. Velbekomme og god weekend.

tirsdag den 21. januar 2014

Er Quinoa Paleo /stenalderkost?

Foto er lånt hos http://foodbabbles.com/2011/01/quinoa-qua-keen-what-keen-wah/, hvor du også finder en opskrift på Quinoa-salat, hvis du stadig har mod på det, efter at have læst indlægget herunder.


Quinoa er visse steder udråbt som super helse sundt. Og det er jo et frø, ikke et ægte korn! Så burde det ikke være Paleo?Ja - Nej?  Det er super forvirrende.

JA:
Quinoa er et frø (og er i familie med Spinat og rødbede), og det er glutenfrit. Det indeholder langt flere proteiner (ca. 18%) end korn generelt. Det indeholder faktisk alle essentielle Amino syrer. Og en god del mineraler.

NEJ:
Men det er også det man kalder et pseudo-korn. Det indeholder nogle af de samme potentielt skadelige stoffer som korn.  Sopanin (sæbestof)! Stoffet kan irritere tarmen. Faktisk lave huller i den. Så hvis du lider af en autoimun sygdom, kan det være en rigtig dårlig ide

Quinoa indeholder også mange kulhydrater (sammenlignet med det meste andet stenalderkost) og har et GI på 53. Så hvis du forsøger at tabe dig, ved at spise sundt, så er det ikke nogen god ide. Omvendt indeholder det mere protein end almindeligt kort/ris/kartofler.

DOM:
Derfor vil de fleste sige, at Quinoa ikke er Paleo.

Hvis du føler dig lidt rebelsk, og tager det med i din kost fra tid til anden, måske fordi du spiser 80-20 Paleo, måske fordi du stadig er i din transformationsfase til Paleo eller du forsøger at tage på, så HUSK at skylle grundigt!
Når du skyller quinoa grundigt i flere hold vand, vasker du de fleste af sopaninerne (starm-irriterende stoffer) af. Desværre er det umuligt, at få dem helt fjernet. Og hvis du ikke skyller, ja så smager de ærlig talt ikke særlig godt. Men det gør sæbe jo heller ikke generelt.

I vores familie, har vi valgt at spise Quinoa engang i mellem (måske 1 gang hver anden måned). Bl.a. fordi børnene savner nogle af de andre former for kulhydrat tilbehør almindelige børn får. Og Bastian som er 11 år og har ADHD må ikke tabe sig- han skal faktisk helst tage lidt på, da han ellers er i risiko-zonen for ikke at vokse nok. Jeg er godt klar over, at der ikke er så mange mennesker i Danmark, der kæmper med undervægtige børn, men jeg tror, at selv de overvægtige og normalt vægtige, godt kan tåle en smule Quinoa fra tid til anden, hvis de dagligt får Paleomad i stedet for pasta og ris kombineret med en stor del mælkeprodukt, som ellers er typisk dansk mad.
(Du bør ikke læse det, som om jeg anbefaler at spise Quinoa, men blot som mit personlige valg og mine overvejelser for min familie)


Hvis du vil læse mere og kan klare den på engelsk, så se fx med her:
http://paleoporn.net/q/is-quinoa-paleo/ hvor der er samlet lidt op fra hvad bl.a. Robb Wolf og Loren Cordain mener.

Læs også gerne mere om stenalderkost og gode råd her:
Gode råd til stenalderkost

Har du lyst til at følge med via bloglovin?
Så er det her det foregår:
Paleolivet på bloglovin

søndag den 19. januar 2014

Bananpandekage eller vaffel med ekstra sundhed (spinatvafler)

Min mission med bloggen her, er især at inspirere med sunde, nemme hverdagsopskrifter. Der findes masser af blogs derude, der deler rundhåndet ud, at diverse sunde (re) udgaver af kage og søde sager. Og det skal der jo også være plads til - engang i mellem til særlige lejligheder. Men hverdagsmad, ja det er jo det vi spiser mest.
Uhmm. Spinatvafler toppet med banan og kokos.

I dag har der alligevel sneget sig en vaffel opskrift ind. For en gang i mellem er det jo weekend morgen og der skal hygges lidt ekstra. Her bliver bananpandekagerne tit hevet frem.  Men egentlig er de jo også fine og sunde nok i sig selv, så pyt. Og de smager jo helt fantastisk slik-agtigt.

Basisopskriften er:

Bananpandekager / Bananvafler
1 banan
2-3 æg
Lidt salt
Evt. lidt vanilie pulver

Men det kan sagens smage mindst ligeså godt, selv om du tilsætter lidt grønt. Og at få ungerne til at spise grønt til morgenmad, er da en gevinst i sig selv.
I vores hjem, laver vi dem altid til vafler. Vi er som regel mange der skal spise og vi har et dobbelt vaffeljern. Det er nemt. Men du vælger selv om det skal være vafler eller pandekager.
Nedenstående rakte til 3 mennesker i vores familie (men vi er også sultne)

Den grønne - ekstra sunde udgave af vaflerne, kan fx se sådan her ud:

Spinatvafler / Spinatpandekager

2 bananer - jo mere modne jo bedre
5-6 øko-æg
8 kugler optøet spinat (kan erstattes af 3 revne gulerødder eller 1 revet squash)
½-1 tsk vanilie pulver
evt.. 1 tsk.kanel
½ tsk salt
2 spsk HUSK /bøtte loppefrøskaller
3 spsk "mel", fx mandelmel eller kokosmel (kan undlades)
Lidt væske til at justere konsistens, vand, kokosmælk eller mandelmælk er fint.

Blend det hele minus væske. Lad hvile 5 min  - fx mens du lige finder panden/vaffeljernet frem. Er dejen for tykt nu, tilsætter du lidt væske.
Steges i kokosolie eller dit foretrukne fedtstof.

Vi kan godt li at spise dem med bananskiver og et drys kokosmel. Du kan også være fræk og rive lidt god mørk chokolade henover. Eller simpelthen spise dem som de er eller smurt med lidt sundt kokosfedt eller nøddesmør for ekstra brændstof til din dag.

Eller i luksusudgaven, med jordbær-rabarber marmeladen her:
Klik for opskrift på lækker Paleo marmelade
Men den går kun hvis det allerede står i køleskabet, for man gider jo ikke bruge hele morgenen i køkkenet :-)
Velbekomme
Hulehilsen Malene
 
PS. Du finder flere variationsmuligheder for vafler og pandekager her:
 

Glutenfri, mælkefri, sukkerfri 

fredag den 17. januar 2014

Ugens madplan.

Jeg forsætter med madplaner, for det fungere rigtig godt. Det hjælper os til at få god og varieret Paleomad uden stress. Som i måske har bemærket bestræber jeg mig på at der både er fugl, fisk og kød på ugens program, ligesom det skal være protein i forskellig form - hel steg, tern, hakket osv. Vi elsker hakket kød, men det tager nemt overhånd i en børnefamilie.
Og vi har arbejdet hårdt, for at få vores børn til at spise og værdsætte varieret mad. Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Og det bliver det kun, hvis man fortsætter med at servere varieret mad. Vi mennesker er jo nogle være vane-dyr.

Tilståelse.... vi kom aldrig helt igennem sidste uges madplan. Der blev en dag med rester og så ville Silje mægtig gerne have Boller i karry. Da Jeannette så dagen efter postede en top lækker opskrift på Boller i karry, ja så skulle den selvfølgelig prøves.
Og retten, ja den får de varmeste anbefalinger fra hele familien. Nuj hvor de spiste. (Portionen angivet i opskriften var ikke helt nok til vores familie på 5, så jeg doblede op på boller og tilbehør)
Du finder den lige her: http://madiharmoni.dk/boller-i-karry/

De fleste af ugens retter er fra opskriftsarkivet.

Ugens madplan fra 17. januar:

Fredag: Taco nigth - ungerne og jeg er alene hjemme, så det er en bestilling :-): http://paleolivet.blogspot.dk/2012/12/paleo-tacos.html
Jeg spiser bare kødet med grønt til, ungerne får nok lov at spise en lille portion tacos chips, selv om det ikke er Paleo eller bare i nærheden af sundt.


Lørdag: Silje og jeg er alene hjemme, så det bliver nok rester, måske med en sund smoothie til dessert.

Søndag: Lammekoteletter eller andet lam: http://paleolivet.blogspot.dk/2013/07/aftensmad-pa-under-time-spidskal-med.html

Mandag: Hurtig kylle-kokosret. (Mad skal bare gå hurtigt at tilberede om mandagen, ikk!): http://www.paleolivet.blogspot.dk/2011/10/fra-hulekvindes-dagbog-12-hurtig.html



Tirsdag: Tundeller med grønt fra grøntsags kassen jeg får fra Buresødal  eller med rødbede vindrue salat.

Tundeller:
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2013/04/paleo-tundeller.html

Salat:
http://paleolivet.blogspot.dk/2012/03/frikadeller-med-rdbedesalat.html






Onsdag: Jeg er ikke hjemme, så mand og unger finder nok på noget syndigt.




Torsdag: Broccoli suppe: http://paleolivet.blogspot.dk/2012/02/nam-nam-broccolisuppe.html

PDF med Umahros broccoli-suppe-opskrift finder du lige her: http://www.umahro.dk/fileadmin/user_upload/PDF-filer/Nyhedsbrev/2009/30.12.2009/BroccolisuppeMOlivenSalsa156157Mere.pdf

torsdag den 16. januar 2014

Nemt +billigt tilbehør. Kål med spidskommen (eller med hvidløgssmør og tomat)


Jeg elsker tilbehør. Og gerne flere forskellige slagser til min mad. Derfor skal det også nogen gange være hurtigt, nemt og billigt. Og det er denne ret. Og så smager den skønt.
Du kan sagtens nøjes med at servere kålretten til dit kød/fisk, du behøves ikke gøre livet så besværligt, som jeg tit vælger med flere slagser(men man ku selvfølgelig godt lige lave en tomatsalat, mens det her svitsede på panden).

Sådan gør du:
1 lille kål hoved eller et spidskål
Klaret smør
Spidskommen
salt og peber
Evt. sesamfrø sorte eller blege eller nigellafrø.

Snit kålen i strimler.
Steg kålen i smørret med spidskommen, salt og peber til den er blød og lækker.
Drys med frø og server.

Det var nemt, ikk?

Familiens dom:
Far: Det er lækkert
Mor: Det er lækkert
Emils: Det er ok, men jeg vil hellere ha det med hvidløg
Bastian: Jeg kan også bedre li det med hvidløg
Silje: Nej tak. (hun spiste nu lidt alligevel)

Kål med hvidløg


Som du kan lure af familiens dom, så spiser vi tit kål med hvidløg. Det laver vi lidt anderledes. Jeg damper som regel kålen, til den har lidt bid og overhælder den med smeltet klaret smør med knust hvidløg, giver den lidt salt og nogle små tomatstykker. Kan pyntes med persille hvis du er i det fancy hjørne. Det smager også rigtig lækkert. Prøv begge varianter.


Mere sundt og hurtigt



Mangler du ofte i køkkenet? Vil du gerne at familiens spiser sundt, men har svært ved at finde tid og overskud? Så har jeg lavet en kogebog henvendt præcis til DIG! Paleolivets overskudsmad til underskudsdage er fyldt med retter der kan være på bordet ved enten minimal arbejdsindsat eller på meget kort tid.
Hulehilsen Malene

onsdag den 15. januar 2014

Grillet okse med rodfrugter


På ugens madplan for weekenden stod: "Noget med lam", men det var manden min der stod for maden og han fik hevet en oksecuvette ud af fryseren. Nu er cuvetten jo ikke i sig selv, det mest spændende stykke kød fra koen, men alting vinder ved en tur i grillen. Og jo, selvfølgelig kan man grille, selv om det er vinter. Tiden man skal være udendørs er trods alt begrænset :-)

 Oksecuvette i kuglegril, (fx weber men ikke et must)

1 okse- eller kalvecuvette (vores vejede 1,6 kg eller deromkring)
Salt, peber, estragon og masser af hvidløg.

Tænd kulbriketterne (vi bruger grilstarter). Vi tænder som regel 40 min. før vi skal bruge dem, når vi griller om vinteren. (Regn ca 30 min om sommeren) Det tager altid lidt længere tid, at få dem ordenligt varme i kulden.

Fjern evt. sener/hinder fra stegen. Rids den i fedtlaget, hvis der er et. Gnid alle sider grundigt ind i salt, peber, estragon og hvidløg. Lad den ligge og trække smag, mens du venter på at kullene er klar. Start på rodfrugterne mens i venter. (Eller salaten hvis du er mere i det humør)

Når kullene er klar, fordeles de i siderne af grillen og stegen placeres midt på risten til indirekte varme. På med låget, hvor ventilationshullerne er ÅBNE! 
Den skal nu ha 30-45 min alt efter størrelse, udendørstemperatur og dine præferencer.
Hvis VINTER: Det er meget svært at sætte tid på om vinteren, fordi temperaturen i grillen falder afhængig af, hvor koldt det er udendørs. Så brug meget gerne et stegetermometer. Gå efter 55 grader

Hvis stegen er færdig før rodfrugterne, tager du den bare ind og lader den hvile lidt.

 

Ovnbagte rodfrugter:

1 stor knoldselleri
1 kg pastinak
3 store rødbeder.
God olie
Salt og evt krydderier

Alle rodfrugter skrælles/rengøres. De køres en tur igennem Pomfrit-fætter* eller skæres hånden i stykker du finder passende. Vendes med olie, salt, peber og evt. paprika.
De skal ikke ligge i for mange lag på bradepanden, så i vores familie er vi næsten altid nød til at bruge 2 bradepander for at have nok til de 5 sultne hoveder.
Smid ind i ovnen med varmluft på 200 grader.
De skal nu have 45-60 min i ovnen for at blive godt sprøde. Og helst vendes lidt undervejs.


Vi serverede med hjemmelavet mayo og fennikelsalaten her: Fennikelsalat
Et andet godt bud, kunne være en  Blomkålsbearnaise eller Mælkefri tzatziki
Vil du lave grillet tilbehør er grillede asparges og peberfrugt mums.

************
*Pomfrit-fætter henviser til vores elskede chopper.Vi elsker det. Det går stærkt at få en stor mængde rodfrugterne i mindre stykker og børnene synes det er sjovt at få lov at hjælpe til i køkkenet, når de kan stå det og mose grønsagerne igennem. Så er man mere end 2 i familien, vil jeg klart anbefale at anskaffe sådan en, selv om man har lagt "almindelige" pomfritter på hylden.


***********
Hvis du forsøger at spise LCHF kan du nøjes med knoldselleri når du bager rodfrugter, som er den rodfrugt med det laveste kulhydrat indhold. Eller du kan servere med pommesfrit bønner i stedet.

Velbekomme og god fornøjelse. Hulehilsen Malene

Find opskriften på grillet nakkefilet med barbecue marinade her:

Vi har også grillet makrelfileter og serveret med skorzonerrødder. Se her:



tirsdag den 14. januar 2014

En skøn salat med fennikel, rosenkål, pære og blåbær.

Jeg havde en stor dejlig fennikel i køleskabet, som jeg havde købt, efter at have siddet og bladret i alle Marias (fra Vanløse blues) skønne salater med fennikel. Men det var søndag, og min salat skulle derfor virke med det jeg nu lige havde i køleskabet og samtidig blive stor nok, til at alle 5 kunne få tilstrækkeligt.

Det blev der en virkelig herlig salat ud af. Nuj hvor den smagte. Prøv det sådan her eller din egen variation:

Fennikelsalat med rosenkål og pære

1 stor fennikel
10 fintsnittede rosenkål (Det skal være fint, for du spiser dem rå)
1 pære
1 håndfuld blåbær (jeg brugte frosne øko)
2 tsk citronsaft + revet citronskal

God olie - jeg brugte macadamia olie, som har en let nøddesmag
Hindbær-eddike (hvis du ikke har, så brug mere citron)
salt og peber

Rosenkål lå klar snittede i køleskabet, det havde min foodprocessor klaret for nogle dage siden.
Fennikel og pære blev snittet på mandolin-jernet jeg har fået i julegave.
De snittede sager blandes med citronsaft og -skal, samt blåbær
Dressing rystes samme og hældes over - vend rundt.
Jeg har pyntet med lidt grønkål jeg har revet i små stykker, men det var bare for udseendets skyld. Det kan sagtens undværes.

Thats it! Velbekomme!


Det smagte himmelsk! OG gik fint til den grillede oksecuvette Klaus hev ud af grillen, men vil også passe fint til fisk eller kylle.

Alternativer:

Hvis du ikke lige har ingredienserne til ovenstående, så kig forbi alle Marias lækre forslag til fennikelsalat. Du finder dem her: Salater med fennikel Hvis jeg kunne tåle mælkeprodukter, ville jeg straks kaste mig over den med feta, pære og valnødder. Det lyder helt fantastisk.

Eller find din fantasi frem og leg selv med ingredienserne. Du kan fx vælge æble i stedet for pære. Solbær eller brombær i stedet for blåbær.  Pynt med persille eller mynte.

Rester:

Og har du rester - så smil. Salaten er også super til frokost dagen efter. Mangler du i øvrigt ideer til din frokost/madpakke. (Eller til børnenes... eller til manden... eller damen...) Så kig forbi her.

*******************
PS.
Hvis du ikke har et mandolinjern, så mangler du noget. Du kan altså lave de fedeste salater af 100 slags grøntsager med sådan et!! Jeg anbefaler alle, at anskaffe sig et eller ønske sig et.
Det kan det fås lige her hos: Gårdbutikken Mandolinjern eller hos Helseplus her: mandolinjern



Indeholder affiliate links. Opskriften er Mælkefri, glutenfri, vegansk

mandag den 13. januar 2014

Sådan får du børnene til at spise fisk. Torskefad med chorizo og spinat (Nem fiskeret)


Her er en nem fiskeret. Det her er klart måden at få børn til at spise fisk. I hvert fald mine børn (som pt er 7, 11 og 14 år). Herhjemme går det som regel meget godt, når vi servere laks eller ørred, det er værre med de hvide fisk. De er sværere at sælge. Men i dag var alle uden undtagelse svært begejstrede.

Det kræver dog, at Chorizo indgår i din Paleokost. Jeg tror det er svært at finde Chorizopølse uden nitrit (E250), men der er kun tale om en begrænset mængde pølse, så det valg må du selv træffe. Kan evt. erstattet af en god bacon eller anden tilladt saltet røget ting.

Ingredienser:
500 g spinat
1-2 porre
600 g torsk
1 ds kokosmælk
100 g champignon eller andre svampe
5-10 cm chorizo pølse, ikke for stærk
100 g rejer (kan undlades)
hvidløgspulver (kan undlades
salt, peber, evt. tørret eller frisk dild

Sådan:
Svampe/champignon skives og steges bløde på en pande. Efterfølgende (eller på en anden pande) steges chorizoen, som du lige har skåret i små tern.
Den optøede spinat drænes og lægges i bunden af et ovnfast fad
Porre snittes i skiver og renses. Jeg plejer at flække porren på langs, skære fine skiver, smide det hele i en sigte og skylle de grundigt. Porren dampes let eller får 2 min i mikroovnen. Fordeles derefter over spinaten, sammen med svampe, salt og peber.
Herefter fordeles rejerne - det betyder ikke så meget, hvis de ikke er helt tøet op.
Fisken skæres i portioner, så man ikke skal sidde og skære i fadet når man servere og ligges i fadet. Fisk krydres med salt, peber og evt. hvidløgspulver. Pølsen fordeles over fisken, så alle fiskestykker har et par små tern på sig. Til sidst hældes kokosmælken over og retten sættes i ovnen ½ time ved 180 grader.
Jeg har drysset med lidt tørret dild, men det kunne stort set ikke smages. Her er fadet klar til kokosmælk.

Jeg serverede med en grøn salat og ærter. Er din familie lidt mindre (end 5 godt sultne) kan du nøjes med ovenstående uden tilbehør, eller tilsætte mere spinat.

Prøv det - du bliver ikke skuffet. Hulemanden er lige kommet hjem fra møde og har endnu en gang gentaget hvor godt det smagte!

PS. Denne ret opstod, fordi vi ikke lige kunne skaffe den laks, der skulle indgå i sidste uges madplan. Den er inspireret af en tidligere ret her på bloggen. Nemlig Kylling-med-kokos-svampe-og-chorizo som også var meget populær herhjemme. Sådan leger jeg tit med opskrifterne, så der opstår nye variationer.

******************************

lørdag den 11. januar 2014

Vinderne af Give away er fundet!


Jeg havde min søde søn Bastian til at hjælpe med en god gammeldags lodtrækning med papirlapper.
 
 Og sikke mange ansigtsudtryk han kan.... Nå, men vinderne blev:

I får selvfølgelig direkte besked og så kommer tingene med posten. TIL LYKKE og tak fordi i ville være med.

OBS OBS OBS. Anette - jeg kan ikke finde dine kontakt oplysninger nogen steder. Skriv til mig på
trutte-paleolivet @ Yahoo.dk



torsdag den 9. januar 2014

Endnu en Paleo madplan

Ih, det var skønt at have en madplan her den første uge i Januar, så nu har jeg lavet endnu en. Vi fulgte den næsten, sev om der blev en restedag, og vi derfor ikke nåede den sidste i ugen. Her er vores nye plan:

Fredag: Vi skal prøve Sabines kyllinge swarwarma: http://www.mypaleopantry.com/2014/01/kyllingesharwarma.html
(Tager hun ikke bare FANTASTISKE billeder den dejlige dame?)
 

Weekend: Noget med lam, vi har fryseren fyldt med lam. Opskriften bliver nok opfundet undervejs, da jeg lige skal se, hvad jeg får lyst til at tage op.

(Foto lånt hos www.baalmand.dk)








 




Mandag: Indisk lakseret: http://paleolivet.blogspot.dk/2012/04/yummmi-indisk-lakseret.html







Tirsdag: Burger med broccoliklatter som bund. Broccoliklatterne her: http://www.paleolivet.blogspot.dk/2011/11/nam-nam-broccoli-klatter-yummi.html


(Så får vi igen brug for gærflager, for de er perfekte i broccoli klatterne til lige at runde smagen af og gøre den mere brød/ostagtig og loppefrøskaller, læs evt. mere under fanen Ingredienser )



Onsdag: Kylling og grønt "Lo mein": http://paleolivet.blogspot.dk/2013/02/kylling-og-grnt-lo-mein.html





Torsdag: Tærte med kødbund:  http://paleolivet.blogspot.dk/2013/10/kdbundstrte-nam-nam.html
 (eller broccoli suppe: http://paleolivet.blogspot.dk/2012/02/nam-nam-broccolisuppe.html)

tirsdag den 7. januar 2014

Eksotisk kalvebov i stegeso fra ugens madplan


Uha, måtte lige vise jer et billede af vores udgave af "Eksotisk okse i ovn" fra ugens madplan. Ser det ikke lækkert ud? Det smagte skønt!

Jeg fandt en kalvebov uden ben på tilbud i Brugsen (på 2 kg) og den fungere ganske fint til formålet.
I forhold til den oprindelige opskrift her: http://www.paleolivet.blogspot.dk/2011/11/endnu-en-skn-weekendret-til.html
blev denne udgave uden peberfrugt, spinat og chili, men med lidt mere af alt det andet. Også lidt mindre væde om dyret til at starte med.
Det fungere top fint, og vi havde mad til 2 dage! Prøv det! Nam nam.

Som tilbehør spiste vi pandestegte grønne bønner - stegt ret længe (men de passer sig selv)

*******************'

søndag den 5. januar 2014

Fyldte peberfrugter med hakket kylling.

Inden ovnbagning
Jeg er lidt vild med fyldte peberfrugter. Nok fordi jeg elsker smagen af varm peberfrugt i alle farver. Her er en lidt anderledes måde at lave dem på. Fyldet bliver nemlig tilberedt, inden det fyldes i peberfrugterne. Glæd dig, det er godt!
(og sundt, og lowcarb og en god måde at booste sit grønt-indtag på!)

Fyldt peberfrugter med kylling


Til 5-6 personer:
6 øko peberfrugter
400 g champignon
1 løg
800 g hakket kylling
½ l mosede tomater fra urtekram
1 dl fond (for det havde jeg lige, eller havde jeg brugt bouillon)
løgpulver
hvidløgspulver
salt og peber

Klargør grønsagerne. Steg dem på panden. Tilføj kødet til grønsagerne på panden. Når kødet er brunet, kom fond og halvdelen af tomatsovsen i.
Den første halvdel af tomatsovsen (tomatmos) skal nemlig ligge i bunden af fadet.
Når fyldet er krydret og smagt til, så er det bare at fylde peberfrugterne i fadet, og stoppe fyld i.

Tildækkes og Ind i ovnen ca. 45 min ved 180 grader:
Velbekomme.

Forslag til tilbehør:
Grøn salat
Bønnefritter
Dampede bønner eller broccoli eller blomkål
Oliven (de ku også komme i fyldet - nam nam)
Ingenting ;-)

Du kan oversætte enheder fra amerikanske til danske her:
http://www.convertunits.com/from/oz/to/ml , fx ounce to ml, eller cups to dl, eller Pounds to kg, hvis du har brug for at afprøve andre amerikanske opskrifter.

 Velbekomme

Kærlig hulehilsen Malene

Retten er lowcarb, mælkefri, kornfri, glutenfri.

torsdag den 2. januar 2014

Paleolivets nytårs give away


Update. Give awayen er afsluttet.
Kunne du tænke dig at eje bogen "Stenalderkost" af Loren Cordain eller 1 sæt skønne muffinforme i silikone (12 stk), som bare er u-undværlige når man skal lave æggemuffins? Enhver fortravlet paleofamilies redning i pressede tider!

 Det kan jeg godt forstå! Jeg har i anledning af det nye år og Paleolivets gode start på Facebook (www.facebook.com/paleolivet) lavet en give away. 

Så her kommer det. Beskrivelsen af, lige hvad der skal til, for at du får chancen for at være med.

1) Følge Paleolivet på Facebook eller meld dig som læser fx vha .Bloglovin

2) Del din favorit opskrift /indlæg her fra Paleolivet med nogen på Facebook
eller på anden vis, hvis du ikke er på Facebook. (Brug fx Google+) eller link til denne give away på din egen blog ... eller send en kopi af en opskrift til din moster ;-) Just spred the word

3) Skriv en kommentar i indlægget herunder med dine kontaktoplysninger og hvilken præmie du helst vil vinde! Også gerne hvorfor

-inden d. lørdag d. 11/1 kl. 11.11. Herefter trækker jeg 2 vindere. Og sender gevinsterne med posten  - så længe det er i Danmark.

Skal jeg sende dig gaver og videoer om alt det mentale omkring mad?

Følelsesspisning, motivation, vægttab, sundhed og meget mere.

Vi hader også spam. Du kan afmelde nårsomhelst.

Thank you!