Paleolivet: april 2014

onsdag den 30. april 2014

Will it spiralize? Hvilke grønsager kan bruges i spiralizer?

Paleolivet spiralizer-uge fortsat.

Paleolivets spiralizer-uge, er en uge, hvor jeg ud over en "Spiralizer give away" i samarbejde med Helseplus.dk, hver dag har lavet et indlæg relateret til spiralizeren. -Og i dag bli´r det sjovt!

Kender du "Will it blend"? Det er en hel serie af små youtube videoer, hvor en tosset mand tester om ting kan blendes. Alt muligt - virkeligt ALT muligt - som fx mobiltelefoner, Ipads osv. (Hvis du aldrig har set det, så søg på "Will it blend" på youtube - det er ret sjovt.

Dagens indlæg er inspireret af "Will it blend" - og hedder derfor "Will it spiralize?". Går du og tænker på, hvilke grønsager du kan bruge i din Lurch Spiralizer? Så er her en oversigt. Paleolivet at har været i køkkenet og teste for dig! (Nej ikke iphones og den slag - de kan ikke spiralizes)

Du får testresultaterne herunder. Men først
et par grundprincipper at gå ud fra:
#1 Hårde grønsager er bedst
#2 Bløde grønsager og frugter duer som regel ikke
#3. Grønsagen må ikke være for tynd
#4 Er grønsagen meget skæv, så skær den over i mindre lige stykker
#5 Generelt ikke egnet til frugt, dog kan de hårde som æble og pære gå an.
#6. Ikke god til grønsager der er hule eller bløde i midten (tænk som midten af et græskar)
#7. Fungere ikke så godt, med grønsager opbygget i lag.

Will it spiralize? Paleolivet i køkkenlaboratoriet.

AGURK: Ja, uden problemer. Men del evt agurk der hvor den bøjer, så du får nogle lige stykker at arbejde med.


APPELSIN: Ej, den fik jeg altså ikke testet. Vil du gøre det for mig? :-)



ASPARGES: Ikke testet - den er for tynd.

AUBERGINE: Nej. Det fungerede SLET ikke....


BANAN. Hmmm, man ser det for sig? Den går vidst ikke.

BROCCOLI. Kun den skrællede stok.


BUTTERNUT GRÆSKAR. Det fungere så fint - på den del uden kerner. Så gå efter de mest langhalsede!


FENNIKEL: Ja og nej. Altså, jeg kun godt spiralize noget af den, men havde næsten ligeså meget tilbage. Jeg vil til enhver tid foretrække et mandolinjern  til opgaven.


GULEROD: Ja. Jo tykkere jo bedre. Og helst også lige. (Se evt. instruktioner og video i indslaget fra igår. Spiralize din gulerod)

JORDSKOK. Skal helst have en vis størrelse, men så fungere det fint! Brug fx her: Ovnbagte krydrede spiraler

KÅL: I princippet kan det godt, men Paleolivets dom: det er ikke besværet værd.

PASTINAK OG PERSILLEROD: Ja. Igen gå efter de tykke!


PEBERFRUGT. Katastrofe. NEJ NEJ NEJ.

KINARADISE. Ja, fungere rigtig godt. Se fx Spiralsalat med kinaradisse

LØG. Ej, det gik ikke så godt. Se på billede, hvad jeg fik ud af det, inden jeg gav op.

RØDBEDE. Ja, fungere fint. Brug fx her: Revet rødbedesalat og lav en spiral rødbedesalat. Eller prøv dens skønne ret Pink paleo pad thai

SKORZONERROD: Ikke testet. Den er for tynd

SQUASH. Er jo nærmest kongen i Spiralizerland. Den var du ikke i tvivl om vel? Den er perfekt til pastaerstatning. Skræl den for et mere spaghetti-agtigt look. Brug fx her: Spaghetti med kødsovs på Paleo måden. Se det ske på video:


SØD KARTOFFEL: Ja, fungere rigtig godt! (Gælder også for almindelig kartoffel, hvis du spiser den slags)

ÆBLE. Ja. Kan fx bruges i en spiral-råkost med spiral gulerødder. Vær opmærksom på, at det bliver hurtigt brunt, som æble gør, når det udsættes for ilt. Det kan hjælpe med lidt citron



Det var alt for denne gang. Har du forslag til andre ting der vil være gode i spiralizeren eller spørgsmål til grønsager, der ikke er dækket, så smid en kommentar herunder.

 **********
Ejer du stadig ikke en spiralizer? Så se anmeldelsen af spiralizeren lige her.

Har du lyst til  - helt gratis - at blive VIP hos Paleolivet, så du kan holde dig ajour med nye give aways og dejlige Paleo inspiration? Så skriv dig op her: JA TAK - den liste skal jeg være med på.

Vi ses i morgen til endnu en spiralize dag. I morgen er der SPIRAL-PIZZA på programmet.

Hulehilsen Malene


tirsdag den 29. april 2014

Spiralize en gulerod.

Paleolivet Spiralizer-uge fortsat.


Paleolivets spiralizer-uge, er en uge, hvor jeg ud over en "Spiralizer give away" i samarbejde med Helseplus.dk, hver dag har et indlæg relateret til Lurch Spiralizeren.

Dagens indlæg er kort - men lidt grænseoverskridende for mig. Det er nemlig mig der er på, ikke kun maden! Der er så mange, der har skrevet, at de har svært ved at spiralize gulerødder.
Derfor har jeg simpelthen optaget en lille film ude på min terrasse, hvor jeg viser og forklarer, hvordan jeg får det til at fungere.

Se videoen her - spiralize din gulerod:
Hvis det gav mening for dig, bliver jeg glad for et lille "like" på filmen! (OBS, TIL DEM AF JER, DER IKKE KAN SE FILMEN VED AT KLIKKE PÅ OVENSTÅENDE BILLEDE! HER ER ET DIREKTE LINK TIL FILMEN: https://www.youtube.com/watch?v=ehAhxDux4AY )

Hvis du synes den var for kedelig, så se min film med Garject hvidløgspresseren i stedet. Den synes Silje er så sjov pga det der sker til sidst. Du finder den her: Film med Garject hvidløgspresser i brug

Har du endnu ikke en  Lurch Spiralizer, jamen så skynd dig at deltage i Give awayen. Du kan stadig nå det!

Vi ses i morgen til "Will it spiralize?"-tema!
Hulehilsen Malene

mandag den 28. april 2014

10 sjove ideer til brug af spiraler fra Spiralizer

Spiralizer ugen er igang. Juhuu
 Husk at deltage i vores Spiralizer give away. Se indlæg fra i går!

Til dig i dag, kommer 10 sjove ideer til  hvordan du også kan bruge spiraler fra din Spirali spiralizer.
Det er ikke egentlige opskrifter. Hvis det er sådan nogle du leder efter, så se bunden af dette indlæg.

10 SPIRAL IDEER:
#1. Server agurk for ungerne:



#2. Brug spiraler i din salat - så er det lettere at tygge de grove grøntsager. Du kan også lave en salat kun er spiraler og så lidt frugt.




#3. Lav en sjov spiral gulerodssalat, efter den klassiske opskrift: Gulerod, citronsaft og rosiner



#4. Lav skønne spiralchips af fx pastinakker, ved at vende dem i olie og salt og bage dem i ovnen til de er sprøde som chips. Eller steg i rigeligt med kokosolie på panden. Jeg lover, det smager som chips, især hvis du vælger pande-løsningen!


#5. Gør noget ud af serveringen og giv din mad en sløjfe


#6. Få brugt stokken fra din broccoli, ved at lige skære det yderste af og køre den gennem spiralizeren. Det smager herligt råt, og jeg lover ungerne vil ELSKE det (hvis de når frem, før du har spist det hele). De kan også lige varmes kort og anvendes i stedet for pasta.


#7. Lav lakseburger med "bolle" af sød kartoffel spiraler(brug 1 sød kartoffel, 1 stort æg + 1 æggehvide + salt&peber, som blandet og bages i små forme). Se hele vejledningen (på engelsk) på lakseburger her: Salmon-blt-avocado-in-a-sweet-potato-noodle-bun



#8. Lav en rootza, hvor du bruger rodfrugt-spiraler til bunden


#9. Lækker morgenmad med spiraler fra en sød kartoffel, stegt med øko-bacon, svampe og et spejæg.(Ide herfra: http://www.inspiralized.com/2013/08/20/fried-egg-and-sweet-potato-noodles-with-bacon-vegetable-hash/)

#10. Du kan også hakke dine spiraler i foodprocessor eller med en stor kniv, og så har du pludselig grønsagsris/bulgur!



Hvis du endnu ikke har en spiralizer, vil jeg anbefale en af følgende:
Kompaktmodellen (Fedest). Køb her: Lurch Spiralizer kompakt.
Alm model (Billigst):. Køb her: Spirali spiralizer
Du kan selvfølgelig satse på at vinde den i Paleolivet give away. Skynd dig at deltage - det kræver bare en kommentar!

Hvis du fandt dette indlæg, fordi du leder efter opskrifter med spiraler, så tjek disse Paleo opskrifter:
Spiral sandwich
Ovnbagte krydrede spiraler
Pink paleo pad thai
Spiralsalat
Paleo pad thai
Kødsovs med kyllingelever og squash pasta
Paleo spaghetti med kødsovs
Jordskoksalat

Spiralizer-ugen fortsætter, så kig fobi igen i morgen!

Siden indeholder affiliate-links. Du støtter bloggen ved at handle disse links uden at det koster ekstra for dig. Tak! Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv elsker og bruger til dagligt.

søndag den 27. april 2014

LURCH SPIRALI SPIRALIZER GIVE AWAY

Lurch Spirali kompakt

 
Så starter Spiralizer-ugen på Paleolivet.
Og hermed Paleolivets Spiralizer GIVE AWAY.
I samarbejde med Helseplus.dk som har sponsoreret Spiralizeren.

GIVE AWAYen er SLUT. Vinderen er fundet. Du kan købe dig en spiralizer med STOR rabat. Se mere her: http://www.paleolivet.blogspot.dk/2014/05/vinderen-af-lurch-spirali-spiralizeren.html

Hver dag i ugen vil der komme et nyt indlæg vedr. brug af spiralizer. Spiralizer-ugen slutter med, at vi trækker en vinder af denne GIVE AWAY!

Vil du have chancen for at vinde den ekstra fede Kompakt model: Lurch Spiralizer kompakt - som du ser på billedet herover?

Det er super nemt at få et lod i puljen. Gør det nu, mens du husker det!

Hvad skal du gøre?

Læg en kommentar under dette indlæg, hvor du fortæller, hvorfor du synes det kunne være fedt at eje en Spiralizer og slut af med kontaktoplysninger! (Man må også godt vinde en til sin mor, tante eller ven, hvis man selv har en i forvejen). Der er åben for anonyme kommentarer, så man behøves ikke logge ind på nogen måde!

PS. Vedr kontaktoplysninger: HUSK DET NU. Det er så ærgeligt, at blive trukket ud og så ikke kunne få sin præmie. (Det er prøvet her på Paleolivet - vi fandt aldrig vinderen! Og måtte trække en ny.) Du kan fx skrive din mail som her: malene (a) paleolivet . dk. På den måde kan spam-støvsugeren ikke fange din mail. Eller smid link til din blog eller skriv dit Facebook-navn.

Du kan se, de indlæg der allerede er lavet om spiralizeren her:
Spiralizer indlæg

Inden ugen er omme, vil du desuden kunne læse mere om:
Sjove ideer til brug af spiralizer
Anmeldelse af Lurch Spirali kompakt
Sammenligning af Klassik og Kompakt model
Will it spiralize? Paleolivet tester om det kan spiralizes.


SÅ ER DER BARE LIGE TILBAGE, AT FÅ SMIDT DEN KOMMENTAR. Du har indtil midnat lørdag - for søndag trækkes vinderen! Og så pakker jeg den fine Lurch Spiralizer kompakt ned i kassen igen og gør klar til at sende den videre ud i verden.


Ønsker dig en spiralizerende uge!

fredag den 25. april 2014

Anmeldelse af Stenalderkøkken - en Paleokogebog

Hvis du er ny i Paleo køkkenet og mangler alle basis opskrifterne på Stenaldermad, så er det helt sikkert Katrine Tuborgh´s "Stenalderkøkken"  kogebog du skal investere i.
Bogen er udgivet i 2013 og indeholder mere end 200 sider med opskrifter til Stenalderkøkkenet. Den giver desuden al nødvendig basisviden til at starte i basiskøkkenet.

Den starter med en beretning om Katrines egen rejse til Stenalderkøkkenet. Jeg elsker den slags beretninger. Det er altid inspirerende at høre, hvorfor andre har kastet sig over denne her fantastiske livsstil.

Derefter får du gode forklaringer på hvorfor Stenalder-kosten er opbygget som den er. Det er nemt at forstå og indeholder også en opfordring til, at se det som en mulighed for individuel tilpasning til en kost der passer dig! (Hørt! Så enig!)

Afsnittet ”Stenalderkost i praksis” indeholder en opfordring til planlægning og en liste over gode køkkenredskaber (se evt også Paleolivet forslag til godt grej her). Listen har et lille tip til Silikoneforme, som jeg ikke havde hørt før. Nemlig at de skal bage 2 timer i ovnen ved 200 grader inden anvendelse. (Det vil jeg huske fremover.)

Gode overskuelige lister over hvad man må spise og hvad man ikke må spise. Ud over at grønne ærter er med på ”undgå”- listen, synes jeg listerne er perfekte til begyndere i Stenalderkøkkenet.
Der er også en liste med 10 gode råd til Stenalderkost, som er rigtig fine. Jeg synes godt punkt # 3 kunne være fremhævet med fed  Nemlig: Erstat pasta, ris og kartofler med GRØNT!

Katrine skriver desuden om børn og stenalderkost. Og jeg synes hun har nogle rigtig gode holdninger til børn og stenalderkost.

Så følger det vigtigste: 
Opskrifterne.
Basis opskrifter på ketchup, kokosmælk, daddelsød, mayo, fond og en som jeg ikke har set før, nemlig rød karrypasta. (Den skal jeg prøve)
Der er også de klassiske Paleo opskrifter på æggemuffins, bananpandekager og den slags.
Efterfulgt at afsnit om kød, hav og sprøde sager. Vi har afprøvet opskriften på fiskepinde med sesamsalt (fra afsnittet om hav). De blev vel modtaget hos ungerne!
Du får også opskrifter på de klassiske Paleoerstatninger som blomkålsris og squashpasta. Et afsnit om tilbehør og salat, dip og dressinger, samt til slut lidt lækre søde sager (til særlige lejligheder!!!)

Jeg vil anbefale bogen til dig der:
-Er ny i stenalderkøkkenet
-Synes godt om at have alle basis stenalder opskrifterne samlet et sted.
-Det er den perfekte gave til en du gerne vil have i gang med Paleolivet
-Gerne vil overbevises om at man godt kan fodre sin børn Paleo
-Gerne vil have inspiration til at indføre mere sund og naturlig kost i din familie (også selv om du måske ikke er 100 % Paleo)
-Sætter pris på mælkefri Paleo opskrifter

Jeg vil ikke anbefale bogen til dig der:
-Er erfaren i stenalderkøkkenet
-Altid slår dine opskrifter op på nettet, da det primært at basisopskrifter
- Har brugt Paleo blogs til at finde inspiration til dit stenalderkøkken gennem længere tid.

Vil du se eksempler på Katrine Tuborghs opskrifter, se tjek hendes blog her:
Opskrifter fra Katrine Tuborgh

Har du fået lyst til at eje bogen, kan den købes til en god pris her:*
Stenalderkøkken hos Plusbog.dk

Eller her*
 Klik HER for Stenalderkøkken hos Gucca



GOOD NEWS! Jeg har spurgt Katrine om vi kan vente flere kogebøger fra hendes side. Og sørme Ja. Hun svarer: Jaaaa jeg er i fuld gang med flere kogebøger. Skriver lige nu på en kogebog til Egeskov slot med bla. Opskrifter på vildtretter og et afsnit om naturens mad. og mange nye opskrifter på levende mad. En bog for alle som kan lide levende mad. Jeg skriver også på en bog for mig selv lige nu, hedder "året rundt med Stenalderkøkken" og handler meget om højtider

Du finder flere anmeldelser af Paleo kogebøger her:


*Indlægget indeholder Affiliate link. Uden at det koster ekstra for dig, støtter du bloggen ved at handle direkte gennem disse links. Tak for din støtte.

torsdag den 24. april 2014

Spiralsalat med kinaradise

Måske har du allerede læst, at jeg tester en Lurch Spiralizer kompakt?
Jeg forsøger bl.a. at teste på så mange forskellige  grønsager som muligt.
Derfor får du i dag en opskrift på Spiralsalat med kina radise. Kinaradisen er faktisk perfekt til at lave spiraler af. (Bonus, børnene ville gerne spise kinaradisen på denne måde, selv om de lige havde nægtet af spise den skåret i stave!)

Spiral salat med kinaradise og pesto

½ stor eller 1 hel lille kinaradisse
1 stor og tyk gulerod (det er næsten umuligt at lave spiraler af de tynde)
1 skrællet broccoli stok. (kan udelades eller erstattes  m agurk eller squash)

Pesto af:
1 bundt basilikum
1 håndfuld cashewnødder /pinjekerner/valnødder/solsikkekerner (hvad du har eller foretrækker til pesto)
½ dl gærflager (eller parmaost, hvis det indgår i din kost)
1 lille hvidløg (kan undlades)
1-2 dl olivenolie
citronsaft
Salt og peber

Rengør grønsagerne og skræl om nødvendigt. Kør dem alle igennem din Spirali spiralizer eller lign..
Hvis det er lykkes dig, at få meget lange spiraler, kan det være en fordel at skære dem over et par gange, så salaten er til at få op af skålen.

Lav en god pesto ved at blende basilikum, nødder, gærflager, hvidløg og 1 dl olie. Smag til med salt, citronsaft og tilsæt ekstra olie, hvis det er nødvendigt for konsistensen.

Pynt evt. med ekstra basilikum blade og stumper af kinaradise spiraler.




******************
Hvis du mangler inspiration til brug af din spiralizer:

 Du kan læse om det grej jeg elsker mest i mit køkken, på fanebladet Ingredienser og grej.
********
Hule hilsen Malene
 
 
Indlægget indeholder affiliatelinks. Det er en henvisning til det produkt jeg selv bruger og elsker. Du støtter bloggen ved at handle gennem disse links, og det er gratis for dig.

tirsdag den 22. april 2014

Paleo madplan for uge 17

Her kommer en madplan. En lidt forsinket madplan, da ugen jo allerede er startet. Men det er et par uger siden sidst, og jeg har savnet madplanen.

I går var sidste dag i påskeferien og jeg var til 3 timers Zumba marathon, så jeg var ikke til de store udskejelser i køkkenet. Vi fik derfor en gang kålgryde, som er en af de nemmeste retter jeg kender. Den kan varieres uendeligt og alle spiser den gladelig.

Mandag:
 Kålgryde. Med hakket okse, frisk timian, hvidløg og tomatpure, ½ peberfrugt, lidt gulerod.

Tirsdag:
Kyllingehjerter stegt med masser af klaret smør og estragon. Dertil tomater med skvalderkålspesto og dampet broccoli.


Onsdag:
Står den på Pølserisret.


Torsdag:
Kålwraps (= brug kålblade i stedet for tortilla) med stegte andebryster, grøntsager skåret i tynde strimler og en god mayo-dressing til at spice det hele op. Vi stiller det hele frem på bordet i små skåle og lader hver mand fylde selv.  (Hvis man giver sine børn ris, kan det være mere børnevenligt, at lade dem fylde rispapir i stedet, se hvordan det fungere her hos Rav food)


Fredag: Grillede øko kyllingelår. (Det har bare at blive godt vejr!) serveret med enten Saftige svampe med rødbedetråde eller blomkålsris og svampesovs. (Emils favorit)
 


Lørdag:
Børnene og jeg er alene hjemme, så det bliver en børnefavorit. Nemlig Rootza - pizza med bund af rodfrugter. De spiser altid afsindigt meget :-)

Søndag:
Tid til fisk - tror det bliver Indisk lakseret


Vil du se flere madplaner? Så kig med her: Madplaner fra Paleolivet
 
Hulehilsen Malene!

mandag den 21. april 2014

Ovnbagte krydrede Spiraler

Spiraler klar til ovnen

Jeg går og hygger mig for tiden. Hygger mig med at lave EN HEL MASSE SPIRALER. Jeg er nemlig i gang med at teste en Lurch Spiralizer kompakt. Det er næsten det samme som en ”almindelig” Spirali spiralizer , men en lidt mere robust, kompakt og handy udgave. Mere om det i et senere indlæg.

PS. Du kan læse min anmeldelse af spiralizer her.

Den mest klassiske anvendelse af spiralizeren er forvandlingen af squash til Paleo spaghetti (squashgetti). Tip: Skræl squashen først, for det mest spaghetti-agtige look!


Om ovnbagte spiraler.
De ovnbagte krydrede spiraler her, bliver også bløde som spaghetti, men behøves ikke så meget sovs for at smage godt. De er godt Paleo tilbehør til fx kød eller kylling. Spiralerne kan spises som de er, men er også gode med en chilisovs, en rødpeberdip eller lign. som prikken over i´et.

Jeg har ikke sat mængde på i dag, for det afhænger af hvor mange i er, og hvad der ellers skal serveres til måltiden. Men regn som tommelfingerregel med at hver mand kan spise hvad der svarer til 2 knyttede hænder grøntsager (inden de er kørt til spiraler).


Ovnbagte krydrede spiraler:

Skrællede gulerødder
Skrællet squash
Skrællede jordskokker
Olivenolie
Urtekram rød dipmix  (alternativt brug, salt, paprika og røget paprika)

Kør grønsagerne gennem din spiralizer. (Er du ikke heldig nok til at have en endnu, kan du anvende tålmodighed og et juliennejern og lave lange strimler).

Tilsæt olie og krydderi. Jeg maserede det simpelthen ind med fingrene for den bedste fordeling.

Her er spiralerne klar til at blive vendt med olie og krydderi.
Fadet stilles i ovnen ved 200 grader og får 15 min. Så er der lækre krydrede velsmagende spiraler til din Paleo aftensmad. Yum!

Andre forslag til anvendelse af spiral-grønsager:
Pink paleo pad thai
Spiralsalat
Paleo pad thai
Kødsovs med kyllingelever og squash pasta
Paleo spaghetti med kødsovs
Jordskoksalat

Du finder anmeldelse af spiralizer her:
Klik for anmeldelse af Spiralizer




**Hulehilsen Malene!**



Indlægget her indeholder affiatelinks, der støtter bloggen. Det koster ikke dig noget. Smart, ikk?

lørdag den 19. april 2014

Paleo svampesovs og svampestuvning med ramsløg.


Mine drenge er VILDE med svampesovs. Vi kan aldrig lave nok. Når man spørger Emil, hvad han vil ha at spise siger han som regel. "Noget med svampesovs og kylling". Jeg ved godt, at det ikke er alle børn der har det sådan, men hvis bare nogle af jer kan lide svampe, så prøv denne opskrift. Uhm.

Opskriften indeholder ramsløg. Ramsløgene er i sæson nu. Vi har holdt påskeferie i et sommerhus nær Århus og Riisskov var simpelthen FYLDT op af ramsløg så langt øjet rakte. Haps haps – de måtte med hjem. Men det burde være muligt at finde ramsløg de fleste stedet, man skal bare vide hvor. Desværre ved jeg ikke HVOR i Hillerød, men min mor bor i Lyngby og der bor også nogle! Hvis du ikke lige er på vej i skoven , kan de også købes i velassorterede supermarkeder!
Ramsløg i Riisskov - der er nok til alle i nærheden.

Du skal bruge:
400 g rensede champignon
1 porre
1 bundt Ramsløg
3 spsk klaret smør
½ dåse kokosmælk.*
Salt

Porren renses og skæres i tynde skiver. Ramsløg skylles og skæres i fine strimler. Champignon hakkes eller skives alt efter hvordan du foretrækker det.

Klaret smør smeltes på panden. Porren og halvdelen af ramsløget tilsættes. Når det lige har fået 2 min på panden tilsættes svampene, som skal blive bløde og lækre. Tilsæt de sidste ramsløg, salt og kokosmælken. Hvis du vil ha det a la stuvning, bruger du kun den tykke del af mælken i kokosdåsen*. Hvis det skal være sovs, ryster du bare dåsen og bruger halvdelen. Sovsen/stuvningen koges ind til en passende konsistens og smages til. Hvis kokos smager for meget i gennem, skal der lidt mere salt til!

Kan spises til næsten alt hvis du spørger Emil. Hvis du spørger mig, ku det fx være blomkålsris, dampet broccoli, ovnbagte grønsager og lign

*Vedr. kokosmælk: Sørg altid for at købe dem der KUN indeholder kokos og vand. Alle de andre tilsætningsstoffer er fuldkommen overflødige og vil i nogle tilfælde forhindre kokosmælken i at dele sig i tyk og tynd. Find den bedste øko du kan eller tag fattigmandsversionen, som er den blå og grønne dåse, som fås i Fakta og SuperBrugsen. Min oplevelse er, at du godt kan fiske den "tykke del" af kokosmælken ud af en dåse ved stuetemperatur, men det er nemmest når den kommer fra køleskabet. Derfor har jeg altid en dåse kokosmælk i køleskabet. Du kan godt vælge at lave kokosmælken selv (som her: Lav din egen kokosmælk) men min erfaring er, at det er svært at få den FED nok til at lave stuvningen.

For mange ramsløg? Kan hakkes og fryses. Eller laves til lækker Urtesalt ved at blende god salt og ramsløg og tørre det i ovnen ved 60 grader i 2 timer.Blend en gang mere efter tørring og fyld på glas.

Ingen Ramsløg? Pyt, brug et par forårsløg og et fed hvidløg i stedet, det smager også godt!

Andre opskrifter fra Paleolivet, der anvender naturens grønt:
Skvalderkålspesto
Ristedet salvieblade - som små chips
Hvidløgsstegt skvalderkål

Fortsat god påske alle sammen. Jeg håber i nyder livet.

torsdag den 17. april 2014

Paleo Arme riddere


I morges stod jeg der med det allersidste grøntsagrugbrød. Og pludselig slog tanken ned i mig. Arme riddere - ja Arme riddere Paleostyle. Det må prøves. God herlig paleo morgenmad.

Paleo Arme riddere:
1 stort æg
2 tsk kanel
3 dadler (evt. flere hvis du har en sød tand)
Et par tynde skiver grøntsags rugbrød
Sundt fedt (kokosolie eller klaret smør)

Dadler udstenes og blandes med æg og kanel (Brug fx stavblender).
Brød dyppes i ægge-kanel, så de er helt dækket.
Smelt fedtstoffet på panden og steg brødene på begge sider.
Server.

Velbekomme.

Hvis du er LCHF kan du udskifte dadler med dit foretrukne sødemiddel.
Brød dyppes/vendes i ægge-kanelmasse
Andre stenalderbrød der også vil kunne anvendes til Arme riddere:
Vafler med variationsmuligheder
Pulpbrød
Simpelt kernebrød. Kun kerner - ingen nødder

Håber du nyder påsken. Kig forbi igen!

onsdag den 16. april 2014

Sådan laver du über sund "bone-broth"

Foto lånt hos Fuglsoegaard, som sølger øko-suppeben til 15 kr/kg!
Vi ved det godt, ikke?
Det er en rigtig god ide, at indtage hjemmelavet suppe kogt på ben.

Hvorfor? 

🥣Fordi supper kogt på ben, er fyldt med en stor mængde næringsstoffer der ikke findes i andre fødevare!

🥣Indholder en række vitaminer og mineraler (bl.a. kalcium, magnesium og fosfor) som er let optagelige og faktisk hjælper det med at hele din tarm.

🥣Det hjælper med at bekæmpe sygdomme, ledsmerter og inflammation! 

🥣Især for mennesker som lider af ledproblemer eller immunforsvarssygdomme som allergi, fibromyalgi og cøliaki er hjemmelavet fond/bouillon et super indslag.


Projektet passer mere eller mindre sig selv, men det tager lang tid!


Sådan laver du ben-suppe / Fond:

En grydefuld ben fra et dyr
2 spsk eddike eller citron (medvirker til at trække de gode sager ud af benene)
vand, så det dækker benene, hverken mere eller mindre
grønt, fx porre, løg, gulerødder, selleri, rester og stumper er fint.

Koges i 12-24 timer, skum af undervejs. Derefter sies ben og grønt fra. Suppen kan fryses i terninger, der er lige til at putte i maden. Bruger du ko eller lam, kan du få en endnu mere velsmagende fond, ved at brune benene først, enten i ovnen eller i gryden.

Hvis du har en stegeso, kan fonden også laves i den i stedet for.


Vejledende kogetider for sund fond:
  • Kylling, and, gås, kalkun ben 8-24 timer
  • Okse, kalv, gris og lamme ben 12 til 72 timer
  • Fiskeben 4 til 24 timer


Eksempler på opskrifter hvor du kan tilføje dine suppeterninger:
Kålgryde
Broccoli risret
Den hurtige kylle-kokos ret
Kyllingegryde med karry og rejer
Jordskoksuppe
Broccolisuppe
Okse i stegesoen - grundopskrift

mandag den 14. april 2014

Naturbarnets grøntsagsrugbrød

Her kommer en MUST TRY!  Der er så mange gode ting at sige om dette brød. Hvor skal jeg starte?
Hvis du mangler en løsning på, hvad du skal spise i stedet for almindeligt rugbrød til påskefrokosten, julefrokosten eller når som helst, andre spiser rugbrød, så har du svaret her.
Hvis du leder efter et blødt og børnevenligt stenalderbrød, så har du svaret her.
Hvis du savner lunt ristet brød, så har du svaret her.
Hvis dine børn eller du selv, stadig får for lidt grønsager, så...
Hvis du har behov for flere fibre, så...
Hvis du synes klassisk stenalderbrød har for mange nødder eller er for dyrt, så...

Jeg har fået ideen og opskriften fra http://www.naturbarnet.dk/. Hendes opskrift på grøntsagsbrød er fyldt med variationsforslag i forhold til "mel", grønt og krydring. Så kig forbi hendes inspirerende blog!

Her er Paleolivets version 1.0:

Grøntsagsrugbrød uden rug (og glutenfrit naturligvis)
½ kg grøntsager (Brugte bladbeder, gulerødder og hvidkål, men næsten alt går an)
4 æg
60 g kokosfibermel
25 g  loppefrøskaller (Eller HUSK)
2 tsk salt
100 g kerner/frø
1 spsk kakao
krydderier (fx 1 spsk gurkemeje+1 tsk karry + 2 tsk paprika + 2 tsk tørret basilikum)

Blend alle grønsager grundigt i en foodprocessor. Bland grøntsags-snulleret med de øvrige ingredienser.
Hele massen hældes i en form (smurt eller bagepapir eller silikonebrødform- den bruger jeg )
Bages v 160 grader i mindst 1 time.
Lad køle helt af på en rist og opbevar i køleskabet.

Hvis de midterste skiver er lidt fugtige, bliver de superlækre igen, efter en tur i brødristeren.
****************
Familiens dom:
Silje 7 år: Smager godt mor
Bastian: Nam nam mere af det
Teenager Emil: Det er ok mor (Alt hvad mor har smurt og servere, er bedre end mad man skal lave selv, skal det lige tilføjes! Total teenage-dovenskab)
Far: Var ikke hjemme til at smage
Mor: Hvornår har jeg tid til at lave mere. Det smager jo vildt godt!

***********************

Savner du ideer til hvad du skal putte ovenpå brødet:
Prøv:
Hønsesalat
Kogte æg med mayo
Skiver af grillet cuvette
Laks
Verdens bedste rødbede humus


PS. Snacker du for meget? Kæmper du med sukkertrangen? Så hent din GRATIS guide med 10 anti-sukker strategier, der kan hjælpe dig med at få kontrollen tilbage. Klik her:
anit_sukker guide

søndag den 13. april 2014

Forslag til påskefrokost


Står den på påskefrokost i påsken? Jeg elsker påske og påskepynt, og påskehygge. Nok fordi det falder samtidig med forår og vi endelig har fået mere lys og energi. Og påskefrokost er jeg også ret pjattet med. Her har jeg fundet et par ideer til hvad du kunne sætte på bordet til en påskefrokoslt i ægte Paleostyle:

VELKOMST:
Ristede saltede cashewnødder og friskpresset juice - gerne grøn med fx spinat, æble og citron.


FROKOSTBORD:
En krydret og alligevel børnevenlig lammepate:
Opskrift på lammepate her
til pateen ville jeg servere en rødbedesalat med tahindressing.

En skøn hønsesalat med karry og gurkemeje (den skal jo helst være gul, ikk)
Hønsesalat
Den kan du servere med stenalderbrød, halve peberfrugter og grønne salatblade, alt efter hvilken bund du foretrækker. Hvis du egentlig godt kan li stenalderbrødet, men du får gæster der ikke tåler nødder, vil jeg foreslå kernebrødet her.

Jeg synes også en salat hører sig til på påskebordet, gerne lidt fyldig. Prøv denne:
Salat med varmrøget vildlaks

Og så et fad med rå grønsager og en gang Squash-humus.Hvis du er sej til det der med at få tingene til at se godt ud, kan du måske bruge dette billede til inspiration til dit grønsagsfad:

Ellers er der muligheden for at lave fyldte farvede æg - det kunne også være flot. Du finder en vejledning her: http://hotdiyideas.blogspot.co.at/2014/01/how-to-make-colorful-easter-eggs.html



DESSERTEN:
De fleste synes også, at lidt sødt hører sig til afslutningen, skal vi holde os til påsketemaet med æg, kaniner og gulerødder, vil jeg foreslå den rå gulerodskage med citronfrosting der lige har været på bloggen eller en æbletærte med cashescreme. Begge kager/desserter er i den lette end, og det kan være en fordel, hvis man allerede har spist en del.

Alternativt kan du lave hjemmelavede påskeæg. De er også MÅÅÅMMMSS!