Paleolivet: Naturbarnets grøntsagsrugbrød

mandag den 14. april 2014

Naturbarnets grøntsagsrugbrød

Her kommer en MUST TRY!  Der er så mange gode ting at sige om dette brød. Hvor skal jeg starte?
Hvis du mangler en løsning på, hvad du skal spise i stedet for almindeligt rugbrød til påskefrokosten, julefrokosten eller når som helst, andre spiser rugbrød, så har du svaret her.
Hvis du leder efter et blødt og børnevenligt stenalderbrød, så har du svaret her.
Hvis du savner lunt ristet brød, så har du svaret her.
Hvis dine børn eller du selv, stadig får for lidt grønsager, så...
Hvis du har behov for flere fibre, så...
Hvis du synes klassisk stenalderbrød har for mange nødder eller er for dyrt, så...

Jeg har fået ideen og opskriften fra http://www.naturbarnet.dk/. Hendes opskrift på grøntsagsbrød er fyldt med variationsforslag i forhold til "mel", grønt og krydring. Så kig forbi hendes inspirerende blog!

Her er Paleolivets version 1.0:

Grøntsagsrugbrød uden rug (og glutenfrit naturligvis)
½ kg grøntsager (Brugte bladbeder, gulerødder og hvidkål, men næsten alt går an)
4 æg
60 g kokosfibermel
25 g  loppefrøskaller (Eller HUSK)
2 tsk salt
100 g kerner/frø
1 spsk kakao
krydderier (fx 1 spsk gurkemeje+1 tsk karry + 2 tsk paprika + 2 tsk tørret basilikum)

Blend alle grønsager grundigt i en foodprocessor. Bland grøntsags-snulleret med de øvrige ingredienser.
Hele massen hældes i en form (smurt eller bagepapir eller silikonebrødform- den bruger jeg )
Bages v 160 grader i mindst 1 time.
Lad køle helt af på en rist og opbevar i køleskabet.

Hvis de midterste skiver er lidt fugtige, bliver de superlækre igen, efter en tur i brødristeren.
****************
Familiens dom:
Silje 7 år: Smager godt mor
Bastian: Nam nam mere af det
Teenager Emil: Det er ok mor (Alt hvad mor har smurt og servere, er bedre end mad man skal lave selv, skal det lige tilføjes! Total teenage-dovenskab)
Far: Var ikke hjemme til at smage
Mor: Hvornår har jeg tid til at lave mere. Det smager jo vildt godt!

***********************

Savner du ideer til hvad du skal putte ovenpå brødet:
Prøv:
Hønsesalat
Kogte æg med mayo
Skiver af grillet cuvette
Laks
Verdens bedste rødbede humus


PS. Snacker du for meget? Kæmper du med sukkertrangen? Så hent din GRATIS guide med 10 anti-sukker strategier, der kan hjælpe dig med at få kontrollen tilbage. Klik her:
anit_sukker guide

2 kommentarer: