lørdag den 5. september 2015

4 lækre Mayo-dips som løfter din mad til nye højder


 Tomatmayonnaise dressing

En god mayo-dip kan  virkelig løfte et måltid. Hvis der samtidig ikke er så meget fedt i resten af måltidet, biddrager det til følelsen af et fuldendt og mættende måltid.

Og så er du super nemme at bikse sammen.

Vi har et par stykker, der kører igen og igen her i huset, fordi de er favoritter.
De er alle baseret på den hjemmelavede mayonnaise, som er detaljeret beskrevet og vist på film lige her. Klik for hjemmelavet mayo

 

Og her kommer så de 4 mayonnaise baserede dressinger, som vi bruger mest:



Rød mayo-dip


1 portion hjemmelavet mayo
3 gavmilde teskeer med koncentreret tomatpure (1 lille dåse rækker fint)
1 lille knust hvidløg (kan undlades)
1 tsk paprika

Det hele røres sammen og smages til. Måske skal der lidt ekstra salt eller lidt mere tomatpure i?








Mynte-hvidløgsdip


1 portion hjemmelavet mayo
Mynte hvidløgs dressing
5-15 finthakkede mynteblade (alt efter om de er store eller små)
1 fed knust hvidløg

Det hele røres sammen og må gerne trække lidt, så myntesmagen får fat.
Jeg ynder at servere denne version sammen med noget med lam (fx lammekoteletter og ovnbagte rodfrugter)





Bearnaise-mayonnaise


1 portion hjemmelavet mayo
lavet på hvidvins- eller æblecidereddike
1 håndfuld frisk estragon
½-1 tsk bearnaise essens
evt 1 tsk sennep
evt. 1 tsk honning

Hak estragon . Rør det hele sammen og lad det gerne trække lidt, så estragonen når at udvikle sig.
Denne er rigtig god til retter med rødt kød, men også hvor du ellers ville spise en bearnaise-sovs


Greenie-dippen


1 portion hjemmelavet mayo, gerne på citron
masser af friske krydderurter, fx basilikum, persille, purløg, citronmelisse, dild
½ tsk sennep
1 hvidløg (kan undlades)

Hak alle de krydderurter du har valgt og rør dem i dippen sammen med den øvrige smag. Den må gerne være MEGET fyldt med grønt.

Hvis jeg skulle vælge en dip til en fiske ret, ville det være greenie-dippen, men ud over det, så dur den altså til næsten alt!



Lignende forslag fra Paleolivet:

Lav dine egne Krydderi-blandinger
Avoziki
Barbeque sovs
Basilikum-avokadocreme
Ketchup - the Paleo way
Dressing til broccoli salat og andre grove salater
Sort oliven tapanade
Verdens bedste rødbede humus
Dip: Roasted roma salsa
Humus
Mælkefri tzatziki
Skvalderkålsmayo
Squash-humus
Ærte-avokado creme


Ingen kommentarer:

Send en kommentar