Paleolivet: Skønne ristede mandler på den nemme måde

tirsdag den 25. september 2012

Skønne ristede mandler på den nemme måde

Vil du kende hemmeligheden bag at lave verdens lækreste sundeste ristede saltede mandler, med et minimum af arbejdsindsats? Så læs med her!

Nu vil jeg dele en af mine store laster med jer. Der findes en del opskrifter på ristede mandler/salt mandler derude i blogland, men i mange af dem rister man mandlerne på panden og i olie.
Denne måde er nemmere og sundere!
Jeg rister nemlig mandlerne (og også gerne andre nødder, fx cashew) i ovnen ved 150 grader, for ikke at ødelægge de sunde fedstoffer i nødderne.
Det har også den fordel, at man ikke får fedtede fingre, når man spiser dem!


Nemme ristede saltmandler



Så nemt er det:

  • Skær hjørnet  af posen med mandler (eller nødder).
  • Hæld vand i posen, ryst så alle mandler er våde. Hæld vandet fra og hæld mandlerne ud på en bradepande.
  • Drys rundhåndet med salt og paprika og masser det ind med fingrene.
  • Spred mandlerne ud på bradepanden og smid dem i ovnen ved ca 150 grader.
Der skal de have ca ½ time.
Slut prut - du er færdig.


Klar til at blive ristet med salt og røget paprika. Mums
BONUS INFO:
  • Jeg rister gerne mere end en pose ad gangen - de bliver hurtigt spist.
  • Flere studier har påvist at mandler har en evne til at sætte fedtforbrændingen i vejret!
  • Du kan byde kollegerne på dem i stedet for fredagschips?
  • Du kan selvfølgelig variere krydderierne efter smag. Prøv fx også med rosmarin eller røget paprika eller lidt chili.
  • Mine unger ELSKER ELSKER de her mandler. De kan spise flere hundrede gram, hvis jeg ikke stopper dem. Det er max forkælelse (og meget sundere end slik!) Alle tiders lille treat i madpakken (= gode fedtstoffer i madpakken juhuuu)
  • Du kan også bruge metoden på kerner, fx solsikke eller græskar. De kan også snackes eller bruges som skøn salattopping. De skal have lidt kortere tid i ovnen.
  • Skru IKKE op for ovnen for at få det til at gå hurtigere. Du ødelægger bare fedstofferne i nødderne.
  • Find den lækre ligeså nemme opskrift på: Ristede saltede cashewnødder
Kærlig Hulehilsen Malene

 ↡↡⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐ ↡↡




PS. Glem ikke at tjekke min side med gratis sager. Find den HER











5 kommentarer:

  1. Gør det en forskel hvis man bruger alm. ovn istedet for varmluft ?

    SvarSlet
  2. Det gør du bare, måske skal de have lidt længere tid. Smag dig frem (det er så hyggeligt)

    SvarSlet
  3. Din opskrift skal afprøves i dag :-)
    Hvad med jordnødder ? Er det samme metode ?

    SvarSlet
  4. Du har ret! Dette er en supernem måde at få ristet mandler på. Jeg bruger dem på min morgenskyr, så jeg skulle lige præcis ha ristet mandler uden salt, olie, etc.
    Tak for det.

    SvarSlet
  5. Kom lidt citron og sennep i og rør det godt rundt det giver en god smag

    SvarSlet