Paleolivet: november 2013

torsdag den 28. november 2013

Rødbedehumus - du bare må prøve

Rødbedehumus serveret med sesamstegt kylling og grønkålschips

Åh, uhmmmmm, jeg kunne simpelthen skovle det her ind nærmest uden andet til. Men det er nu tænkt som tilbehør til din mad. (Hint, kan også spises om morgenen. Og er perfekt efter træning, til at fylde lidt kulhydrater på!).

Jeg har før skrevet om rødbeder, og foreslået rødbedehumus uden at give en egentlig opskrift.
Det vil jeg råde bod på i dag! En ægte Paleo humus med årstidens "grønt".

Det skal du bruge:
3 store rødbeder
3-4 spsk tahin
1 fed hvidløg
Ca 1. dl. olivenolie . (eller anden god koldpresset olie)
saften af ½ citron (ca, afhænger af størrelsen på citronen, smag til om der skal mere til)
mindst ½ dl. gærflager eller parmasanost (læs om gærflager her)
salt og peber

Sådan:
Skrub og bag rødbederne i ovnen i ca 1 time ved 200 grader. Lad dem køle lidt af og smut skindet af og skær enderne af. Del rødbederne i stykker som passer i din foodprocessor og kast dem i denne.
Tilsæt øvrige ingredienser til foodprocessor (knus evt hvidløget først, afhængig af den foodprocessor/blender). Blend til cremet masse. Så er du i princippet færdig.

Men smag lidt til. Er der tilpas syre ellers giv lidt mere citron. Kan man smage "ost" og tahin. Hvis du elsker tahin, kan den trække en del! Hvis den er for flydende kan den reddes med lidt mere gærflager.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kommentarer:
*************
Serveres til hvad? lam, kylling, and, rå grønsager, omelet, oksekød, farsbrød .. ja næsten alt hvis du spørger mig.

*************
Gærflager kan du købe i matas eller i helsebiksen på nettet. Med24 har dem pt til en god pris (Find  Gærflager her ) . De har en oste-agtig smag og er endda sunde :-) og indeholder B-vitaminer.

*************
Travlt? Du kan også vælge at skære rødbederne i tern og koge dem, hvis det hele skal gå lidt hurtigere. Rødbederne får en lidt anden smag, men den kan sagtens bruges.

*************
Familiens dom:

Mor: Uhmmmmm, mere
Far: Det smager dejligt.
Emil (som ikke kan li rødbeder). Det her kan jeg godt li.
Bastian: Jeg er ikke sulten (så han fik ikke smagt på noget)
Silje 7 år: Det ser lidt farligt ud, men en lille smule er ok.

*************
Skal det være mere fancy? Hvis Umahro havde været her (fik jeg sagt, jeg oplevede ham på bogmessen?) ville han nok have tilføjet til vaniliepulver  til den humus og måske et mikroskopisk squish fish-sauce. Det tror jeg også vil være godt! Og så et drys hakket persille på toppen.

Links i dette indlæg:
Inspiration til brug af rødbeder
Hvad er gærflager

Indlægget indeholder affiliatelinks, for at vise dig, hvilke produkter jeg selv bruger og hvor jeg synes prisen er bedst.

tirsdag den 26. november 2013

Æggemuffins med grønt og pølse


Æggemuffins er en life-safer når man skal leve det travle liv med dejlige blodsukker stabiliserende Paleokost.

Jeg har efterhånden henvist til min gamle opskrift på æggemuffins et par gange, men her kommer den, som jeg lavede den i sidste uge inden jeg skulle 2 dage til Randers.

De er perfekte til "bil"-mad. ( ja ja, jeg ved det godt, man skal sidde ned og nyde sin mad). Men når man skal forlade huset kl. 4.30 om morgenen for at nå færgen, så passer det ligesom bedre, bare at spise i bilen.
Morgenen efter vågner jeg op i sommerhuset uden morgenmad og igen er de perfekte. Ingen opvask i det hus man skal forlade om lidt.

Æggemuffins med grønt og pølse. Paleo


Opskrift til ca. 12 æggemuffins:
  • 12 silikoneforme (papir kan anvendes, men de kan hænge fast i papiret)
  • 8 æg
  • Urtekrams røde dip mix (kan erstattes af paprika eller røget paprika)
  • Salt, hvis du bruger paprika, men kun lidt, da pølsen også salter
  • Ca 3 håndfulde pandestegt blandet frostgrønt, fx wokblanding
  • 36 tern af øko-spegepølse eller 3 øko-pølser skåret i mindre stykker

Steg grønsagerne eller brug rester fra aftensmaden.
Fyld de stegte grønsager i muffin-formene, så de er ca halv fyldt. Derefter ca. 3 tern af spegepølse eller pølse i hver form.
Æg og krydderier piskes sammen og fordeles i formene.

Bag ved 200 grader i ca. 15 min, måske lidt mere afhængig af din ovn.


Bonus tips til opskriften!



  • Skulle der være for lidt æggemasse, pisker du bare et æg mere og fylder efter, men formene skal ikke være fyldt helt til kanten, da de hæver lidt.
  • Muffinforme. Er nemmest af silikone. Æggene har det med at hænge fast i papirudgaven. Silikoneformene fås hos de fleste isenkræmmere eller bestil dem her.




Andre æggemuffins-opskrifter på Paleolivet:
Æggemuffins med variationsmuligheder
Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner - den frække
Æg og bacon- muffins (Den er dejlig simpel!)


Vi ses! Hulehilsen Malene


PS. Fik jeg sagt, at ungerne ELSKER dem og de også er perfekte til madpakker? Fx sammen med lidt gnavegrønt, nødder og frugt?

Savner du flere madpakke ideer? Så tjek lige Paleolivets madpakkebog.


************

lørdag den 23. november 2013

Okse med ovnbagt Hokkaido og hvidløgsmayo


Jeg er blevet helt syg med ovnbagt Hokkaido, efter jeg har fået inspiration til at bage det med  Urtekrams røde dipmix.

Det smager SÅ SINDSYG godt!!!


4 ingredienser til en god lørdagsmiddag.
Oksemedalioner.
Tomatsalat.
En gang hjemmerørt mayo med hvidløg
..og så ovnbagte Hokkaido.

Hokkaido-fritter


1-2 hokkaido
Olie
Salt
Urtekram rød dipmix (eller paprika og røget paprika)

Husk du skrubber bare skrællen ren - ingen grund til at bruge kræfter på at skrælle. Det sværeste er næsten af få hul på fætteren. Den kan godt være lidt genstridig at skære over.
Fjern kernerne med en ske. Skær hokkaido i både/stykker.
Vend den udskårne hokkaido med olie, salt og krydderier(Urtekrams røde dipmix)

Fordel på et fad og ind i ovnen på fuld skrue ... eller bare 200 c i en 30-40 min.
Vend evt. undervejs.

Server med hvidløgs-mayo (se opskrift på mayo her: Hurtig hjemmelavet mayonnaise (med film) )


Kan også serveres med blomkålsbearnaise (http://paleolivet.blogspot.dk/2013/06/blomkalsbearnaise.html)

****************
Vil du have besked, når der kommer nye sunde, nemme, sjove opskrifter på bloggen?
Så følg med på  bloglovin eller giv din e-mail i kassen i højre sidepanel!
 Fedt! Så ses vi :-)

fredag den 22. november 2013

Tips til at hacke en almindelig madplan

Føler du verden snyder dig for en masse ting når du spiser Paleo?
Det gør jeg i hvert fald engang i mellem. Jeg ser den ene opskrift efter den anden,og aviserne er fulde af "gode ideer" og madplaner.

Men trickset er at lære at bruge det er der og blot omskrive det til dit eget behov.
Lad os se på et eksempel. Jeg sad fx den anden dag, og kiggede på Søndagsavisens madplan. De er generelt gode til at lave en plan med varieret kød/fisk og grønt, men der er jo altid stivelse (korn/kartofler/ris) som tilbehør.


Du finder planen med opskrifter her:
Søndagsavisens madplan uge 46

Overskrifterne er
MANDAG - Medister med mandarinsalat og flødekartofler
TIRSDAG - Dampet fisk og rødkålsmarmelade med rødløg
ONSDAG - Julekrydret lammegryde med kartoffelmos
TORSDAG - Kyllingebryst og rødkålssalat med perlebyg
FREDAG - Ribbensteg med kartofler og spicy rosenkål

Her er mit bud på en fortolkning:
MANDAG:
Medister: Det kan være svært at finde en Paleogodkendt medister men den kunne erstattet af økologiske pølser.
Mandarinsalaten: Den er fin, jeg ville lave min dressing af olie, tahin og citron i stedet for flødeost. Du kan også være mere avanceret og stille cashewnødder i blød en time, som du blender og blander med lidt salt og citron - fin flødeost!
Flødekartofler: Rodfrugter i kokosfløde

TIRSDAG:
Fisk: Ja, det er bare at følge anvisningerne
Rødkålsmarmelade: Sødes med dadelmasse og/eller honning i stedet for sukker
Brød: Den er lidt sværere, du kan fx bruge et af de blødere paleobrød her på bloggen. Fx det her gulerodsrød. Eller pulp-brødet.
..eller lave en gang rodfrugte-fritter /pastinakfritter eller simpelthen servere dampet broccoli eller blomkål

ONSDAG:
Lammegryde - wauw, det lyder godt, må afprøves snarest! Bare brug en ordentlig olie til stegning, så kan den bruges som den er.
Kartoffelmos - jamen en rodfrugtemos eller en blomkålsmos er da meget bedre.  (Ja, du ku jo hoppe ud i det, og prøve blomkålsmosen, hvis du ikke har smagt den endnu. Den er virkelig god, hvis du følger retningslinierne i indlægget her. Jeg ville dog springe rosmarinen over aht de mange krydderier i lammegryden)

TORSDAG
Kyllingebryst: Igen bare steg det i noget sundt.
Rødkålssalat med perlebyg: Jeg ville simpelthen springe perlebyggen over og tilsætte mere rødkål eller måske hvidkål for en blidere smag.

FREDAG:
Ribbensteg: Bare du køber noget øko eller frilands, så skulle den jo være home-safe
Kartofler: Det første jeg tænker er bagte jordskokker, men det kunne også være søde kartofler eller selleri-fritter.
Spicy rosenkål.  Nuj - det lyder også godt ikke?  Hvis du bruger honning i din Paleokost, er den jo nem nok, så bruger du bare den i stedet for sukker. Ellers skal du finde en anden måde at få lidt sødme til retten. Det kunne fx være at stege sammen med lidt tørrede abrikoser i fine tern.

Ellers kan jeg anbefale Rosenkålspanden her fra bloggen.

Hmm, det var jo egentlig ikke så svært vel?
Jeg er i hvert fald selv klar til at putte et par af retterne på menuen i næste uge!

torsdag den 21. november 2013

Jordbær-rabarber marmelade til ungerne



Engang i mellem vil ungerne gerne have noget marmelade. Fx når vi laver paleovafler eller Paleobrød.

Og det er helt ok med mig, men det skal helst være UDEN sukker og mærkelig sødestoffer.

Her får du en vejledning til at lave din egen marmelade. Der er ingen præcise mål, men mere et par retningslinier og fremgangsmåde.


Til paleo marmelade skal du bruge:
Bær af en slags, frosne eller friske
vanilie uden sukker (søder og fremhæver)
evt. andre krydderier fx kanel, chili, appelsinskal (fremhæver)
pærer eller søde æbler (søder og jævner lidt)
dadler /tørrede abrikos (søder)

Jeg har brugt sådan ca
1 pakke øko jordbær
1/4 frysepose rabarber, høstet i egen have
vanilje fra urtekram
2 tsk kanel
2 pærer (søder og jævner)
10-15 dadler alt efter sødme behov.

Sådan gør du
De frosne bær hældes i en gryde og tøes op /koges. Tilsæt bare krydderierne med det samme. Når du har tændt for kogepladen hakker du et par dadler og hælder lidt kogende vand over. Smid også et par pære i tern med skræl og det hele ned til dadlerne. Når det har stået lidt og dadlerne er bløde, blendes hele molevitten og hælder ned til  bærerne, der lige får et opkog.

Smag til! Smag til siger hun - hvordan lige det? Tag en ske marmelade og vent til den er afkølet. Smag selv eller bed en af ungerne om det. Det er vigtigt den ikke er varm, da man får et andet indtryk af marmeladen når den er kold! Er den FOR sur, så må der mere daddelmasse i.

Hæld på skoldede glas og luk låget straks. Opbevares i køleskabet og brug en ren ske, når du skal tag. Så kan det sagtens holde nogle uger.

Andre opskrifter med rabarber:
Rabarbertærte fra Zigzaglyn


Indlægget indeholder affiliatelinks

onsdag den 20. november 2013

Paleolivet har fået sine egen Facebook side

www.facebook.com/paleolivet


Rigtig mange bruger Facebook til at følge med i "alting", så for at gøre det nem for alle jer, har bloggen nu fået sin egen Facebook side.


Du ku jo gøre som mange andre og kigge forbi og give den et "like"! Så får du nemt og bekvemt opdateringer når der kommer nye opskrifter eller ny inspiration på Paleolivet.

Jeg bliver også glad for kommentarer og indspark. Også selv om det er i form af konstruktiv kritik.

Ja, det var bare det jeg ville sige for i dag. Kom igen i morgen, hvor du får en opskrift på Paleo-marmelade helt uden sukker og tilsætningsstoffer. Børnegodkendt!

Nåe jo, så er der lige det med indstillingerne, hvis du gerne vil have nyhederne at se:
Når du har klikket "synes godt om", så vær sikker på der er sat flueben ved 'Vis i nyheder'
Og under: ' Indstillinger'
Sæt hak ved ' Alle opdateringer'
eller hak ved 'Få notifikationer', så er du også sikret hvis Facebook ændrer visningspolitik.
 



tirsdag den 19. november 2013

Pastinak-fritter

Dagens tilbehør er simpelt og nemt at lave, men smager fantastisk!

Pastinakfritter - sådan:
1 kg pastinakker
Olie
salt
evt. Urtekram rød dipmix

Pastinakker skrælles og skæres i fine lange strimler. (Du kan selvfølgelig vælge en hvilken som helst form, jeg synes bare de bliver lidt lækre at se på, af den aflange facon). Vend dem i olie og salt/kryddermix og bag i ovnen ved 200 oC i ca 30-40 min. Vend dem gerne undervejs.

Serveres gerne med en god dip - fx en hjemmelavet mayo, en gang pesto eller Sabines paprikapesto.
*****************'''
I denne omgang blev vore spist sammen med jordskokke-salaten, persillepesto, ristede salvielblade og en grillet lammekølle.
Dejlig søndagsmiddag
 
 
**

mandag den 18. november 2013

Jordskok salat

Så er der mere tilbehør på programmet. Tilbehørs inspiration kan man aldrig få nok af.

Jeg har sat det før. Jeg elsker jordskokker. Mums. De smager også fantastisk rå, men hvis man bruger dem i salat, skal de i forholdsvis små stykker, for at tyggearbejdet ikke bliver for voldsomt

Derfor har jeg i denne salat, kørt dem gennem mit julienne-jern. Det var ret besværligt, så jeg vil anbefale et mandolin-jern eller den grove indsats i foodprocessoren eller hvis de er store, din spiralizer.

Så er der det med skrælningen. Det er lidt besværligt med jordskokkerne. Så du kan med fordel gå efter nogle, der ikke er for knoldede. I øvrigt er min skrælle-taktik, at skrælle, hvor man kan komme nogenlunde til og så ellers bare skrubbe dem rene for resten. Hvis knolden deler sig på en måde der gør det umuligt at skrubbe, så deler jeg bare lige knolden fra hinanden inden jeg skrubber færdig. Skrællen kan nemlig sagtens spises.

Paleo jordskoksalat:
5 jordskokker, renset og strimlet
½ rød peberfrugt
1 æble
1 lille håndfuld mynteblade (eller persille, hvis mynte ikke passer til den øvrige mad)
God olie
Æblecider eddike
Salt&Peber

Skær det hele i små tern og bland.
****

Kommentarer til salaten:
  • Salaten er forholdsvis neutral, og kan derfor serveres til det meste. Vi spise den med grillet lammekølle og derfor var mynten rigtig god!
  • Salaten er også egnet til Whole30!
  • Peberfrugten kan også være gul eller orange.
  • Æble kan udskiftes med andre frugter, fx pære, vindruer eller melon.
  • Jordskokker har et højt indhold af C-vitamin og k-vitamin
*****

Grej:
Hvis du heller ikke er den heldige ejer at et mandolinjern (åh, jeg ønsker mig et til jul) kan du evt. købe det her:  mandolinjern .
Det samme gælder for en spiralizer, som også kan lave mange sjove i køkkenet. Find den her: Spirali spiralizer

Jeg har skrevet mere om grej og ingredienser, på fanen "Grej og ingredienser" - kig forbi!

fredag den 15. november 2013

Paleo Pæretærte uden mel, sukker og mælk

Super skøn pæretærte
Jeg har en målsætning her på bloggen om at poste flest indlæg omhandlende rigtig mad. Inspiration til dagligdagen. Synes ofte man ser at alt for manges kostomlægning ender i omskrivninger af gamle dårlige vaner. Hvad enten det hedder Paleo eller LCHF skal kager og godter ikke være hverdagskost. Men ugen har bestået af almindelige retter (som fx hakkebøffer med bagte rodfrugter, fiskefrikadeller og lammekoteletter med salat og pandestegt grønt) og jeg har ikke fået taget et eneste billede.

Nå, men hvad jeg har fotograferet er vores pæretærte. Vi stod nemlig med en masse pære og det var weekend. Så må man gerne lave pæretærte (.. tror jeg nok ;-).

Jeg har aldrig været den store dessert spiser og savner det ikke i hverdagen, men denne tærte var jeg virkelig begejstret for. Den smager meget bedre, end den er fotogen, siger jeg bare!

Så ud og fat nogle pære, mens det stadig er sæson! Den er hurtigt lavet, så er det bare at håbe du har en dåse kokosmælk i køleskabet!

Paleo pæretærte


Du skal bruge:
Top:
3-6 pærer
1 spsk kanel
½-1 citron, saften af
1-2 spsk honning (eller daddelpure, hvis du ikke bruger honning)

Bund:
2,5 dl valnødder (eller pekannødder eller en af disse blandet m andre nødder/mandler/kerner)
5 dadler
2 tsk kokosolie
½ tsk salt
½ tsk vanilie pulver(kan undlades)

Kokosflødeskum: (se opskrift længere nede)
1 dåse kokosmælk uden tilsætningsstoffer fra køleskabet.
vanilie pulver

Sådan:
Sæt ovnen på 190 C

Blend valnødder til fint mel. Tilsæt salt, olie, dadler og vanilje. Blend til tærte-dej-konsistens. Fordel I tærteform. Bag ca. 20 min. Tærtebunden afkøler lidt, mens fyldet laves.

Ovn skrues ned til 175 C

Skær pærerne i fine skiver, bare lad skrællen sidde på. Bland citron, kanel, honning og vend pærerne i bandingen. Herefter fordeles de med den fineste orden eller i dit eget kreative mønster. Jeg har lagt dem tæt, for jeg ville bruge flest mulig pærer, men har du ikke så mange, så kan du klare dig med helt ned til 3 pærer.

Bag 15 min mere og køl lidt ned inden servering - den må gerne være dejlig lun.
Spises med kokosflødeskum. MUMSSSS


Kokosflødeskum

1 dåse kokosmælk på køl
lidt vanilie pulver

Tag dåsen ud  af køleskabet. Skrab den faste del ned i en skål og pisk den luftig med lidt vaniliepulver. Der bliver ca 1 dl.
Gem den vandige del, til en anden dag og brug den i maden eller smoothien.
***************************************

Indrømmelse: Bunden var mere snasket end jeg havde forventet efter at den havde været i ovnen med pærerne. Heldigvis betød det ingenting, for den smagte virkelig godt (Og Bastian og jeg spiste resten til morgenmad...altså efter vi havde spist vores æg!)

TIPS TIL DIG:


  • Mangler du et godt sted at købe nødder? Vi køber tit hos http://www.noddebazaren.dk/ hvor man kan få nogle større portioner lækre nødder til fornuftige priser!
  • Har du ikke pære nok? Bland med æbler!
  • Kan du li opskrifter med frugt i? Når du tilmelder dig som VIP hos Paleolivet, får du faktisk en hel lille e-bog med opskrifter med æbler som en del af dine velkomstgaver. Og det koster ingenting. Du udfylder bare HER
  • Vil du være sikker på, at få besked, hver gang der er nye indlæg på bloggen? Så foregår det  via bloglovin 


Fedt - så ses vi!
Kærlig hulehilsen Malene
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri
Affiliatelinks 

mandag den 11. november 2013

Bastians morgenmad - og et par tanker om stenalderbrød

Mine børn er jo store. I hvert fald store nok til at lave deres morgenmad selv. De er 7, 11 og 13 år. Men engang i mellem skal du jo forkæles lidt. Og en morgen anrettede jeg denne fine tallerken til Bastian på 11 år. Bastian tåler ikke hvede og mælk, og får derfor jævnligt ondt i maven (da det nemt kommer indenbords alligevel - ude hos vennerne, i klubben osv).


Dagens morgenmad bestod af et æg, jeg desværre ikke kan gi anvisninger på, men som bare er prikken over i´et i visuel forstand ikke? (Men det er jo bare et æg, der er sprækket under kogning)
Appelsin, mandler, stenalderbrød med leverpostej, agurk med øko-spegedreng, en lille smule kyllingekød og en skive figenpålæg.

Jeg forsøger at minimere mængden af stenalderbrød jeg putter i børnene. Jeg tror det er en stor misforståelse, bare at erstatte rugbrødet med stenalderbrød i børnenes dagligdag. De får en helt forkert fedtsyre fordelingen.

Desværre har jeg ikke fundet den perfekte løsning til at lave madpakker til børn der tilsammen spiser hvad der svarer til 13 hele rundnomer rugbrød, uden at det bliver alt for tidskrævende eller rasende dyrt. Så indtil videre spiser mine børn stadig jævnlig rugbrød i madpakken. Men de får også - rester - grønsagssnack - spyd med kød og grønt- æggemuffins hver gang jeg har muligheden.

Glutenfri, mælkefri, sukkerfri

søndag den 10. november 2013

Dejlig rødkålssalat

Tilbehør - tilbehør - tilbehør. Man kan bare ikke få inspiration nok i denne kategori hvis du spørger mig.

Vi har spist en dejlig rødkåls-salat som også appelere til mange børn.

Salat:
½ rødkål - fint snittet
½ agurk
1 stor håndfuld vindruer
1 æble
1 renset porretop (det grønne)
1 håndfuld græskarkerner (kan erstattes af andre kerner eller valnødder)

Dressing
Koldpresset olie
balsamico eddike
tahin
1 tsk honning
salt &peber

Snit kål, halver vindruer, skær æbler i små tern. Snit porrerne fint, Bland dressing med ca lige dele olie og tahin og 1/3 eddike.
Bland salat-sagerne med dressingen og top med græskarkernerne.

******************

Alternativer:

Porre: Hvis ungerne hader "rå løg" smagen så bare drop dem, ellers kan du også bruge forårsløg

Vindruer: Anden frugt kan bruges, mango er også skønt. Eller mandarin. Eller bare brug mere æble.

Græskarkerner: Kerner eller alternativt nødder kan ristet for at fremhæve smagen.

Tahin: Hvis du dropper tahinen er det stadig en god salat, men så foreslår jeg du rister nødderne.

Honning: Hvis du ikke spiser honning, kan du bruge lidt daddelmasse eller et presset æble til at søde med. Sødning kan også undværes, især hvis du skruer mere op for frugten.

tirsdag den 5. november 2013

Paleolivets mælkefri jordskokke-suppe

Åh, der florere en masse dejlige opskrifter på jordskokkesuppe for tiden. Eller også har jeg bare lyst og få øje på dem hele tiden. Anyway, så indeholder de fleste ½ liter fløde for en opskrift til 2-3 personer.
Her får du vores helt mælkefrie version, improviseret lidt fra køleskabsindhold.
Den blev total godkendt af hele familien og mætter godt. Og inkl. tilbehøret som i dag også bestod af Ørred, var der mad nok til os alle 5. Da Silje ikke spiser så meget, vil jeg sige, det er en opskrift til 4 personer.  Den kan også bruges på W30.
****************************************************

Skønno jordskoksuppe:
Fedtstof
500 g jordskokker
1 løg
1 porre
2 fed hvidløg
1 rød chili (kan undlades eller erstattes med pulver, jeg har bare rester i drivhuset)
1 stort æble, gerne syrligt
3-4 pastinakker
½ alm. squash (kan undlades hvis du bruger lidt mere pastinak, men den er smagsneutral og cremer lidt))
7 dl grønsagsbouillon
1½ dåse kokosmælk
3 kviste timian
salt og peber
½ pakke øko bacon (kan udelades, bare husk at salte de riste pastinakker)
400 g ørred, laks eller anden protein kilde

Rens grønsagerne (jeg skrællede ikke mine jordskokker, men altid pastinakkerne og i dagens anledning også squashen pga farven).
Læg 2 pastinakker til side. Skær resterene grønsager i tern.

Rist løg, porre, hvidløg, jordskokker, og pastinak-tern i fedtstof et par minutter, til de har taget lidt farve.
Tilsæt timian, squash, chili og æble og steg lidt videre, bare et par minutter, Tilsæt en god grønsagsbouillon (eller din egen suveræne fond, hvis du lige har) og lad det hele simre i ca 20 min.

I mens skal du ordne de 2 pastinakker, du har lagt til side. Brug en spiralizer eller en tyndskræller til at lave tynde strimler.
Skær baconen i mindre stykker og smid på panden, når de er halvbrune tilsættes mere fedtstof (rigeligt). Jeg var så heldig at have noget andefedt, men kokosolie eller lign. kan også gøre det. Rist pastinak sammen med bacon til strimlerne er helt sprøde.

Ørred steges på en lille pande for sig selv med skindsiden nedad. Den kan passe sig selv, mens du laver de andre ting.

Efter de 20 min blendes suppen glat og kokosmælk tilsættes. Varm suppen igennem og smag til med salt og peber.

Suppen toppes med de ristede pastinak strimler og ørredstykker.

****************************'

Alternativer:

Kan også sagtens spises uden fisken eller protein kilden, alt efter hvor sultne i er i jeres familie Proteinkilden kan være næsten hvad som helst kylling, okse eller pulled pork rest vil også være fint her)

 Ingen pastinak - brug mere squash. Eller mere jordskok. Strimlerne til topping kan du lave af jordskok, squash eller en hvilken som helst rodfrugt.

Ingen æble - brug 1 pære og lidt citronsaft.

Har du ikke nok kokosmælk -husk at du  kan lave den selv: http://paleolivet.blogspot.dk/2012/09/lav-selv-din-kokosmlk-og-kokosbagemel.html  (jeg er gået over til at hælde kogt vand på min kokos, tror jeg får mere guf ud af den på den måde). Du kan også bruge en nøddemælk, fx mandelmælk.

Porre/løg: Har du kun en af delene bruger du bare 2 stk. af den du har.

lørdag den 2. november 2013

The Paleo Carrot Cake Smoothie


Kan i huske, at jeg har talt om en gulerodskage smoothie? En som jeg skulle smage efter min W30? Nu har jeg fundet det, jeg tror var opskriften og afprøvet den. Men jeg justerede lidt undervejs.
Så om lidt får i min version.
Var den god? Oh yearh.. Den var rigtig god. Mums
Smagte den af gulerodskage. 🥕 Tjah, njah, på en måde, men det er jo ikke det samme.

Anyway, så er gulerødder jo sundt og billigt og har en flot farve. Så prøv den!!
Fx når du er ved at dø af eftermiddags-sult eller lækkersult. Eller som sund dessert.

🥕 Gulerodskage smoothie 🥕


3 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 frossen banan
1½ dl kokos- eller mandelmælk
1 tsk kanel
lidt vaniliepulver
4-5 isterninger
saft og revet skal af en ½ øko appelsin (eller citron)

Fyld det hele i blenderen og blend til du har en jævn cremet smoothie.
Pynt med kokosmel eller andet der minder dig om gulerodskage.


🥦 Bliv klogere på Grønne smoothies:

Hvis du vil dykke ned i emnet Grønne smoothies, så finder du et langt "Derfor og sådan - grønne smoothie" indlæg på Overskudslivets blog. KLIK HER for at læse Derfor og sådan grønne smoothies.


Er du vild med smoothies der smager godt, selv om der er grøntsager i:

Så tag lige og SE HER!
Hulehilsen Malene

Skal jeg sende dig gaver og videoer om alt det mentale omkring mad?

Følelsesspisning, motivation, vægttab, sundhed og meget mere.

Vi hader også spam. Du kan afmelde nårsomhelst.

Thank you!