Paleolivet: Overraskende lækker Selleri-remoulade (perfekt dips-sovs)

søndag den 22. oktober 2017

Overraskende lækker Selleri-remoulade (perfekt dips-sovs)



Fiskefrikadeller, pølser, rodfrugtefritter - rigtig meget mad, smager bare lidt bedre med remo til.
Men købe remo er noget skidt for din sundhed. Alt for mange e-numre og  baseret på olie af dårlig kvalitet.

Hjemmelavet derimod. Mums!

Og inden du tænker.. "Selleri?? Virkelig??", så lad mig lige sige, at du vil blive overrasket. Det fungere bare rigtig godt!

P R Ø V  D E T ! ! !    P R Ø V   D E T ! ! ! !

Remo på den sunde måde ;-)

OBS! Remoulade-opskriften var en del af menuen for Oktober i Foodprepperklubben. Den kan nemlig snildt laves på forhånd og holder i flere dage i tætsluttende glas.
Du kan læse mere om Foodprepperklubben HER


Overraskende lækker Selleri-remoulade


1 helt æg fra køleskabet
½ tsk salt
1 tsk + 2 tsk æblecidereddike (eller anden eddike)
2 dl koldpresset rapsolie fra køleskabet (eller avokado-olie for Paleo)
220 g revet knoldselleri
2 tsk honning
1/2 tsk gurkemeje (kan udelades, men hjælper på farven)

2 tsk sød sennep (kan udelades for Paleo)

Skræl selleri og riv 220 g af sellerien.

Hæld revet selleri i en gryde med kogende vand + 1 tsk salt + 2 tsk eddike. Sluk for gryden og lad det trække.

Imens røres en mayo:
Slå 1 helt æg ud i en høj aflang beholder. tilsæt salt og 1 tsk eddike. Hæld forsigtigt 2 dl olie i. Stik stavblenderen ned i bunden og giv den gas.
Mayoen røres herefter med yderligere 2 tsk æblecider-eddike og honning og sennep.
(Se evt. video HER, hvor nemt det er at røre en mayo)

Sellerien skylles med koldt vand og dryppes af. Bland mayo-cremen med selleri og smag til.

Server til alt der smager godt med remo.

Tip!
Skær evt resten af din knoldselleri i stave og vend den i salt og olie og bag den i ovnen. Sellerifritterne spises med, ja.. fx remo!

Velbekomme.

Kærlig hulehilsen Malene

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar