Paleolivet: 21 dage til sprød silhuet - dag 20

tirsdag den 5. maj 2015

21 dage til sprød silhuet - dag 20


Her kommer  en hurtig opfølgning på min deltagelse i Anna Bogdanovas program: 21 dage til sprød(ere) silhuet. Jeg har skrevet om starten her og midtvejs evaluering her


Det har jeg lært efter 20 dage med programmet:

  • Man kan faktisk godt være døden nær efter at have trænet 15-20 min (og alligevel er det MEGA fedt hver gang!)
  • Jeg dør ikke af at faste i 16 eller helt op til 21 timer. Faktisk fungere jeg glimrende og kan både smile og passe mit arbejde. Og det bliver nemmere og nemmere, for hver gang
  • Der findes andre måder end juicefaste, at faste på. Og selv om jeg er stor tilhænger af "at spise naturligt", så kan det være fint at hjælpe sin krop lidt. Og bruge bcaa og proteinpulver.
  • Man kan faktisk godt sænke sin fedtprocent så det kan måles på en badevægt (af den slags til formålet) i løbet af 20 dage.
  • Jeg kan lave dobbelt swing med 24 kg (altså 2x 12 kg) hvor sejt er det lige?
  • Jeg troede, jeg spiste nok magnesium og havde fyldt op efter min stress, men det havde jeg ikke. NU tror jeg, jeg får nok. Og jeg har virkelig fået noget god søvn!
  • Ok, man kan faktisk godt overleve flere dage i træk uden at snacke. (Dermed ikke sagt, at jeg ikke savner det!)
  • Jeg bliver aldrig til en rigtige LCHF - det er ufedt at undvære frugt i sin mad. Jeg kan godt undvære det i 3 uger, men tænker over det HVER gang jeg laver en salat med spidskål eller fennikel og den slags, der bare bliver løftet af at få lidt frugt.
  • Når man skal mætte mand og teenagedrenge på en paleo-agtig kost, indgår der rigtig mange rodfrugter. Dem har de godt af, men jeg har vidst godt af at skære lidt ned og det er egentlig ikke så svært. (Især hvis man laver madplaner)
  • Det der med at indtage "lige-efter-træning" kulhydrater og protein i det rette forhold, det er ret genialt. Det tager de der træthedskriser, jeg kunne opleve før i tiden (ok, det opdagede jeg måske egentlig allerede, da jeg var i gang med skyhøj)
  • Og så er det faktisk ret svært, at holde sig til 15 min. træning, bare fordi det står i programmet. Nu er jeg jo lige så godt i gang. Så rent faktisk er det ikke lykkedes en eneste gang. Men tænker at plus/minus 2-3 minutter er ok (altså det er jo mest plus) :-)
  • Lad være at træne udendørs kun i trusser og træningstop. Teenagedrenge har det med at dukke op med kammerater på de mest uventede tidspunkter
  • A pro po udendørs. En af de ting der kunne få mig til at løbe en tur - altså muligheden for lige at være udendørs og gøre noget godt for mig selv samtidig. DET kan jeg også få med kettlebells, for de er ret lette at tage med udendørs. Og mine knæ kan alligevel bedre lide at lave get ups i græsset end på stuegulvet ;-)
  • Min datter vejer omkring 25 kg og hun kunne bære 2 x 8 kg kettlebells ind fra haven den anden dag. Det er langt over halvdelen af hendes egen vægt. Så næste gang jeg bærer 2 x 12 kg ned af trappen, skal jeg huske, at det er jo ingenting....


Vil du vide mere om mine resultater? Så må du komme tilbage om et par dage, når jeg skriver en evaluering af forløbet.






Til dig:
Vil du inspireres og se eksempler på morgenmad jeg spiste under sprød Silhuet, så hent den lille pdf med 5 x morgenmad.
JA, send mig den pdf. Jeg vil gerne inspireres>>

Ingen kommentarer:

Send en kommentar