Så er der en hel laaaang uge foran os - uden helligdage. Pew. Det bliver nok rart at have en madplan. Så her kommer ugens madplan, nu må vi jo se om den holder
Ud over aftensmaden er der både jordbær og vandmelon på menuen. Det er jo lige nu, det er sæson og det smager vidunderligt. Snyd ikke dig selv for at prøve jordbær med mandelfløde (se lørdag)
Mandag.
Er altid lidt panik - vi har travlt dag.
Så jeg satser på dampet blomkål med masser af hjemmelavet thousand Island dressing og rejer (Spar ikke på dressingen, den er med til at give mæthed)
Og så en lækker vandmelon til dessert.
Tirsdag.
Paleopizza aka rodfrugtepizza aka Rootza
Onsdag
Hvis det bliver godt vejr, tror jeg, jeg vil prøve at lave de fyldte peberfrugter i kuglegrillen. Og så bage et par løg også. Serveret med en god gang ærtecreme* toppet med friske radisser. (Se vejledning på ærtecreme længere nede)
Torsdag. Vi skal til fælles grill med spejderne, så det skal være lidt nemt. Tænker små øko-svinekotelletter med barbecuesovs. Og så en gang salat til fællesbuffeten. Det bliver nok a la spidskålssalaten med frugt.
Fredag. Vanløse blues har en lækker sprødstegt fisk med rabarberchutney. Den vil jeg lade mig inspirere af.
Lørdag:
Okseculotte i kuglegrillen med blomkålsbearnaise og bønne pommes frites + grøn salat
Dessert. Jordbær med mandelfløde (lav fløden med dadler og tilsæt også en smule vanilie). Det er virkelig et HIT.
Søndag:
Karrygryde med banan og saltede cashew nødder
GOD UGE TIL ALLE
Husk du kan se alle Paleolivet madplaner ved at klikke på etiketten Madplan.
*Ærtecreme:
Kog ærter og et fed hvidløg med lidt salt et par minutter. Hæld vandet fra og blend ærter+ hvidløgsfed med salt, peber og citron. Brug evt også friske krydderurter, fx purløg eller persille.
Hulehilsen Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar