Sig hej til min søn Bastian! Han drikker ikke af havet, selv om det måske ser sådan ud :-) |
Min mælke-historie:
Dengang, før jeg fik konstateret at jeg var intolerant overfor mælk, var jeg inde i en periode, hvor jeg bare havde ondt i maven HVER eftermiddag og så blev det eller bare værre og værre, hen mod aftenen. Og jeg kunne bare ikke forstå hvorfor. Jeg fik masser af fibre og masser af væske og alligevel havde jeg altid forstoppelse. Jeg var ikke nogen særlig god mor eller kone, for man bliver ikke så sjov at være sammen med, når man hele tiden har smerter. Jeg havde forsøgt mig med en glutenfri periode, men det gjorde ingen virkelig forskel. Jeg havde googlet og undersøgt muligheder. Men mælkeprodukter - ja altså, de fleste steder blev symptomerne på mælkeintolerance angivet som tynd mave og det var der jo på ingen måder tale om her. Tværtimod! (Muligvis spiller der også lidt fornægtelse ind her, for jeg kunne slet ikke overskue at skulle undvære ost!) Hvis du vil læse resten af min og Bastians mælkehistorie, så læs med her: Malene og Bastians mælkehistorie
Da jeg stoppede med mælkeprodukter, stoppede alle problemerne også. Det var SÅ tydeligt.
Desværre er der rigtig mange mennesker, hvis krop ikke reagere godt på mælkeprodukter. For nogle bliver det først tydeligt, når de fx starter på en LCHF livsstil (hvor der ofte indgår meget ost og fløde). En del får samme symptomer som mig, men det kan være rigtig svært at erkende, når man er glad for sin nye livsstil.
Som en lille trøst til alle jer der har det som mig, så har Dennis skrevet et rigtig godt indlæg om, hvorfor mælkeprodukter egentlig er noget skidt, der bør undgås. Læs det her: Hambenberg om mælkeprodukter. Og i bundet af dette indlæg findes flere links!
Alternativer og ideer til det mælkefri liv.
Her er de løsninger, jeg synes virker for mit mælkefri paleoliv.Jeg mangler MÆLK:
Der findes ikke 1 løsning til det, men en del forskellige muligheder, der fungere til forskellige ting. Gode alternativer er mandelmælk, sesammælk og kokosmælk. Lav dem gerne selv, så bestemmer du også om de skal være tynde eller fede.
Lav selv kokosmælk
Lav selv mandelmælk
Jeg mangler FLØDE:
Jeg bruger oftest kokosmælk i de retter hvor man ellers ville anvende fløde. Et alternativ er nødde- eller mandelfløde - du kan lave det selv, som en tykkere udgave af mælken (brug lige dele nødder og vand).
Jeg savner FLØDESKUM: (Det kan jeg godt forstå !!)
Hvis du opbevarer dåserne med kokosmælk (altså dem UDEN tilsætningsstoffer) i køleskabet, vil kokosmælken skille og du kan hælde det tynde kokosvand fra (brug i anden ret/smoothie) og piske den tykke del til en slags flødeskum. Tilsæt evt. lidt vaniliepulver. Kokosflødeskum kan bl.a. anvendes til pæretæren her.
Jeg mangler DESSERT CREME/VANILIECREME:
Prøv cashewcremen her: Æbletærte med raw cashew creme (tilsæt vaniljepulver for vaniljecreme)
Jeg savner OST (i min mad):
Det med ost er svært. Men i mange retter kan anvendes gærflager , for at tilføre lidt ostesmag/Umami. Jeg ELSKER gærflager og bruger dem meget i min mad. Gærflager er inaktivt gær og kan opfattes som en slags krydderi (med helsefordele). Læs evt mere om gærflager hos: Helsenyt. Jeg lavede i øvrigt en fin bechamel-oste-sovs til vores Paleo lasagne i går vha gærflager. Den smagte meget af ost.
Jeg har med tiden fundet frem til at denne veganske ostesovs fungere rigtig godt til retter hvor du vil bruge smeltet ost.
Jeg savner PARMASAN:
Blend 1 dl græskarkerner med 1/4 tsk salt og 1-2 spsk gærflager. (Denne opskrift er inspireret af bogen "Det mælkefri køkken", som har mange gode Paleo egnede ideer til det mælkefri liv).
Jeg savner SURMÆLKSPRODUKTER:
Til varm mad anvender jeg normalt en hjemmelavet mayonnaise, som jeg krydrer så det passer til maden. Alternativt kan du forsøge dig med cashewnødder der har stået i blød 1-2 timer, som du blender med vand, meget lidt salt og citronsaft.
Man kan lave en yoghurt der kan bruges til fx tzatsiki ved at blende en skrællet squash med sesamfrø og citronsaft. Se opskriften på mælkefri tzatsiki her.
Avokdo er også en mulighed, hvis det ikke behøves være lyst. Vi er selv ret vilde med Avoziki (Altså en slags tzatsiki lavet på avokodo)
Ungerne savner FRUGTYOGHURT:
Jeg laver bare en tyk smoothie af banan, frosne bær, lidt nøddemælk (eller vand og tahin), vaniljepulver og lidt god olie og servere det med hakkede nødder og kokosflager. Så skovler de ind og glemmer alt om frugtyoghurt. Ind i mellem laver jeg den endda grøn, se her: Grøn yoghurt
************
Hvis nogen af jer, der sidder og læser med, har flere gode ideer, så smid endelig en kommentar!
Mangler du flere mælkefri ideer? Så tag et kig i opskriftarkivet og tjekke de andre skønne mælkefri opskrifter ud. Se opskriftarkivet her.
Drømmer du om at have et helt udvalg af grønne smoothies at vælge mellem? Smoothies som kan gøre det ud for et lækkert og ekstra sundt måltid! Og er HELT UDEN MÆLK / MÆLKEFRI
Så tjek lige e-bogen:
Læsestof der underbygger at mælk ikke er så godt, som det anses for at være:
Alun om hvorfor du skal undgå mælk
Mælk i Politiken
Plantemad om de manglende vitaminer mm
Hambenberg om mælkeprodukter
10 gode grunde til at droppe komælk (scroll lidt ned)
Hulehilsen Malene
Mælkefri inspiration, affiliatelinks, personlig historie
Hej,
SvarSletDu skriver længere oppe "Man kan lave en yoghurt der kan bruges til fx tzasiki ved at blende en skrællet squash med sesamfrø og citronsaft. Det får i lige en opskrift på en anden dag." - er der et sted hvor jeg kan finde opskriften på det? - jeg savner nemlig tzasiki
Åh, hvor pinligt. Godt du skrev. Jeg har simpelthen glemt at linke til opskriften. Den er ellers kommet på bloggen for længst. Men nu har jeg sat et link til opskriften. Linket ser sådan her ud: http://paleolivet.blogspot.dk/2014/05/mlkefri-tzatziki-og-grillede-asparges.html
SvarSlet