lørdag den 21. september 2013

Whole30. Dag 28. Så skal der løbes ”Støt brysterne”.

 Åh søndag – alt det man tror man kan nå når du starter. Jeg tror stadig på det. Lave en masse mad, løbe, finde tøj til fest, lektier med børnene, ligge bukser op osv. Jo jo
I nat skete det  - jeg drømte om forbudt mad. Jeg drømte, jeg stod ved en buffet og det eneste jeg havde lyst til var brød (og jeg spist altså ikke engang brød før jeg startede på W30). Og jeg tog noget brød og begyndte at spise, men kom så  i tanke om, at det ville ødelægge det hele og tvinge mig til at starte forfra, hvorfor jeg panisk spyttede det halvtyggede brød ud, heftigt og grundigt. Jo jo, fed drøm……
Morgenmad:  Lille steak (½) med blomkålsbearnaise, 1 spejlæg. Squashstrimler med paprikapesto. 1 tomat.
Før motion: Gulerodsstænger med en tundip inspireret af denne: http://madiharmoni.dk/tundip-med-grontsagsstave/   + 1 lille håndfuld cashewnødder.
Motion: 5 km motionsløb
Efter motion: Et stykke kylling, en bagt rødbede med tundip. 10 cashewnødder. 1 æble
Frokost. 1 lille stykke græskarfritatta
Aftenmad: Lasagne-wanna-be med salat.
Status dag 28: Jeg har længe haft kig på denne fine Lasagne-opskrift: http://rikkeliva.com/opskrift-lasagne-uden-de-tre-harde-hvidevarer-sukker-maelk-og-korn/. Synes den så interessant ud, selv om der også var en del arbejde i det. Men da jeg så var i gang, blev jeg ved med at spekulere over, om det ikke var en Paleofisering, som nok ikke ville blive godkendt i W30-ånden?  Spekulerede og spekulerede og endte med at lave en del af lasagnen med squash plader i stedet for. Så børnene testede den oprindelig opskrift og vi voksne kunne ta’ den endnu sundere del. Smagte dog også et hjørne af den anden og vil sige, at opskriften fungere rigtig godt. Alle børn var også meget tilfredse.
Blomkålssovsen blev suppleret med noget dampet squash (ja ja, det har jeg ret meget af pt), da jeg synes der var for lidt blomkål til at udgøre en ordentlig mængde sovs. Og kødsovsen blev bare lavet ud fra hovedet. Men sådan er jeg så tit med opskrifter. Bruger dem mest som inspiration.
Er så tæt på målet og ser frem til at have et lidt mere afslappet forhold til hvad der må komme på tallerkenen i hvilken form. Har lyst til nogle Paleofiseringer – som fx en bananpandekage. Jeg tænker, at jeg især vil forsøge at holde fast i det med ingen mellemmåltider, det fungere så godt og er så praktisk (og udfordrer mig stadig til tider).

Læs om dag 29 her: http://paleolivet.blogspot.dk/2013/09/whole30-dag-29-nstsidste-dag.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar