Paleolivet: Kage igen -rødme rødme - Græskar kage

onsdag den 19. oktober 2011

Kage igen -rødme rødme - Græskar kage

Igen i denne weekend, blev det til et Paleo-agtigt kage forsøg. Min undskyldning er, at jeg forsøger at finde en kage der tiltaler Bastian, så vi har en løsning, når han står overfor kager med mælk eller mel. (Han må jo ikke få mælk, hvede eller havre= top egnet til Stenalderkost).
Kagen må siges at være høj-aktuel for årstiden. Det er en græskarkage.

http://www.elanaspantry.com/pumpkin-bars/

Hendes ser sådan ud:


Men mine så sådan ud (lidt ynkeligt, men mums):
Som du nok kan lure af fotoet, lavede jeg dem til muffins. Det var egentlig lidt en tanketorsk, fordi jeg lige havde fået suppleret op af silikone muffins formene og så gik der ligesom automatik i den. Men det fungerede godt.

Jeg ændrede selvfølgelig bare lige liiidt på opskriften.
Den endte med at være sådan her:

Græskar muffins
½ cup hokkaidomos (blendet bagt hokkaido)
1 dl honning
1 lille meget moden banan
2 æg
1 cup fint blendede mandler
¼ tsk salt
½tsk bagepulver
1 spsk kanel
Lidt revet muskatnød
(OBS: EN CUP ER CA 2,4 dl)

Bages ca 40 min ved 175 grader. Hold øje med de ikke bliver for mørke. Stik med en pind, for at undersøge om de er færdige.

Vi spiste nogle af dem som de var og nogle med æble/pære/vaniliemos på.  Begge dele var toppen.

Familiens dom:

Silje 5 år: Adrr..... (efter at have smagt en musebid)
Bastian 9 år: MUMS -jeg vil have flere
Emil 11 år: Mmmm, mmmm, mumm, mmmm, guf
Mor 40 år: Ups, hvordan holder jeg op med at spise igen, det smager bare af MERE!
Klaus: Zzzzz (han sov i hængekøjen og gik derfor glip)

Bemærk der er lidt protein fra æg og mandler, samt lidt fedt fra samme i opskriften, men der er også en del kulhydrater, så tænk over hvornår du indtager disse kager og husk at det kun er til særlige lejligheder og ikke til hverdag, at vi skal spise kage.

4 kommentarer:

  1. De ser sgu da gode ud! Kan man smage hokkaidoen?

    SvarSlet
  2. Jeg Elsker elsker elsker din families anmeldelser af kage :D

    SvarSlet
  3. Jeg synes ikke man kan smage hokkaidoen. De 2 drenge kan ikke lide hokkaido og spiste begge med fornøjelse!

    SvarSlet
  4. Så kan det godt være den skal prøves. Jeg er ikke vildt med hokkaido, så det er svært at finde noget at bruge den til.

    SvarSlet