Paleolivet: juice
Viser opslag med etiketten juice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten juice. Vis alle opslag

fredag den 16. november 2018

Spinat- banan smoothie. En sund snack



Hvis du har hængt på her på bloggen længe, ved du, at jeg er stor fan af grønne smoothie. Og at jeg tit laver dem tykke og med protein, så de kan erstatte et måltid.
Jeg har endda samlet alle de bedste i en e-kogebog: Grønne Smoothies

Sådan en slags smoothie er det her ikke!

Det her er nærmere en snack eller et lækkert suplement, til et måltid der måske mangler lidt grønt.
Den kan fx drikkes til morgenmads æggene eller pakkes med lidt isterninger til madpakken eller mellemmåltid. (Jeg pakker bare smoothien-flasken ind i et viskestykke og smider en elastik om).

Værsgo - der fik du lige indtaget ekstra 100 g grønt!

Smoothien er mælkefri og har en skøn cremet forkælelsesagtig smag, fra de ristede hasselnødder og vanilien.


Det er bedst med en kraftig blender. Har du ikke det, så overvej at bruge cashews i stedet.


Spinat banan smoothie


1 banan
100 g frossen spinat
1 håndfuld ristede hasselnødder*
1/4 tsk vaniliepulver
3 dl vand


Rist hasselnødderne duftene og let brune på en pande. Tør skallerne af i et viskestykke og kom dem i blenderen med de øvrige ingredienser.

Blend det hele længe nok til at smoothien er cremet og uden klumper.






 * Alternativ til ristede hasselnødder, kan være almindelige hasselnødder eller cashews eller solsikkekerner.

Har du lyst til at læse mere om Grønne smoothie bogen og mine grøntbooster pakker? Læs med HER

mandag den 23. januar 2017

Dagens grønne juice - og lidt om at lære juicingens kunst.


I dag får du en opskrift på grøn juice. Det er en super måde, at få oppet dagens grønt indtag på. Helst som et supplement til det grønne du spiser.

Jeg er typen der juicer ret meget efter, hvad jeg har i køleskabet.
Jeg satser dog gerne på juice med masser af grønne grøntsager, for det er simpelthen en lille sundhedsgave til din krop. Og for mig nærmer ferien sig. Manden har været syg og det ene barn er lige dukket under. Min måde at slippe for sygdom på, er at dyrke lidt #grønjuice druk.

Er du ny i universet juicing, kan det være en hjælp med en skabelon at teste.  Sådan en får du herunder.
Jeg indrømmer gerne, at jo mere grønt (som i grønt, ikke rodfrugt) der er i en juice, jo mere tilvænning kræver smagsløgene. Derfor kan det være en god model at starte ud med at tilsætte mere frugt end angivet i opskriften. I min herunder kan det fx være 1 helt æble og 1 hel pære i stedet for de halve. Det kan også være gulerødder som søder dejligt, men gør juicen ret grumse-brun-grøn at se på.

En juice af ren gulerod, rødbede og appelsin eller æble, smager pragtfuldt, men er altså en ret voldsom mængde hurtige kulhydrater lige at banke ned fra morgenstunden. (Den kombi elsker jeg højt, så jeg drikker den nogen gange efter min træning). Kombien er også langt mere børnevenlig, selv om min søn altså drak en pæn portion af den grønne juice her i morges!



Grøn forbliv-rask juice

½ stort æble
2 håndfulde skyllet knuget spinat
½ bundt persille med stængler
½ agurk
½ squash
1/4 broccoli
1/3 økocitron med skal
½ pære (Min søn spiste resten, hi hi)
Isterninger.


Smæk det hele i juiceren, og fyld efter med isterninger.
Er allerbedst hvis du drikker det med det samme aht vitamin-indholdet. Men livet skal jo leves og juicen kan holde sig i en flaske med tætsluttende låg i op til 24 timer.


Prøv også med:
Udskift persillen med mynte
Tilsæt lidt ingefær (pas på mængden, det kan blive STÆRKT)
Drop agurken og brug 1 hel squash. De gør juicen dejlig cremet.
Udskift broccoli med spidskål



Mere juice inspiration:
Grøn juice hardcore style (Her er også tips til valg og brug af juicer!)

Brug pulpen i:
Brød med pulp (grøntsagsbrød)
Frikadeller og farsbrød
Omeletter
Alle former for brød og paleobrød
Stenalderbrød 
grøntsagsbrød
Pandekager
Kødsovsen
Smoothien (ikke for meget!)
Pandebrød
Bananbrød
Roatza

onsdag den 10. august 2016

Optimer din dag med grøn juice



Lad os lige slå fast at jeg elsker grøntsager og spiser dem til alle mine måltider. Men ind imellem kan du jo have brug for et ekstra boost. Og at supplere de grøntsager du i forvejen indtager med en grøn juice, er en effektiv måde at klare den sag.

Mange begyndere ud i juice kunsten starter typisk med gulerod, rødbede, citron og æble kombier. Det smager også forrygende, men kan være lidt hårdt ved blodsukkeret. Desuden er der virkelig smæk for pengene, ved at få ekstra af de GRØNNE grøntsager i sin juice. Så hvis du vil være top-helse-agtig, så kører du en ægte grøn juice ned.


Grøn juice med fennikel

(1 pers)
1/2 fennikel
1 æble
1 lille squash ( eller 1/2 stor)
Saft fra lime

Juice de 3 første i juiceren. Press lidt limesaft i juicen og smag til. Tilsæt så det passer til din smag.
Fyld efter med masser af isterninger og server.

Velbekomme.


onsdag den 29. april 2015

Grøntsagsboost med grøn juice


Jeg drikker en masse MEGET grøn juice for tiden. Jeg bliver loadet op med ekstra vitaminer og sundhed. Og det føles SÅÅÅÅÅ godt.

Hvis du er vant til at drikke ren frugt-juice, skal der muligvis lidt tilvænning til, men pludselig er man helt afhængig! (Jeg si´r det bare!). Og selv den selleri, jeg ellers ikke brød mig om en gang, ryger ned med fornøjelse.

Min grønne juice i morges var god. Du får sammensætningen her:

Grøn godmorgen juice


½ øko squash
2 håndfulde spinat
4 stængler bladselleri
½ cm ingefær knold
1 tyk skive citron m skal
1/4 æble
100 g spidskål (Jeg skar en humpel på størrelse med min hånd)

Jeg juicede det hele i min Phillips Phillips HR 1855 centrifugal juicer, smed en isterning i og drak til min morgenmad.


Grøn juice skabelon


Du kan sagtens lege lidt med din grønne juice, her er min skabelon

½-1 squash/agurk (evt. halvt af hver)
2 håndfulde blade (spinat, skvalderkål, brændenælder, citronmelisse, bøgeblade, andet bladgrønt)
bladselleri eller fennikel efter smag
ingefær
citron
lidt appelsin eller æble

Juices  i den bedste juicer du har!


Lidt flere ord om grøn juice.


Der kommer muligvis nogle fra Paleo-politiet og siger "Vi drikker ikke vores mad". Tag dig ikke af dem! Den grønne juice er 100 gange mere værd end selv den bedste vitamin-pille. Det er en ren gave til din krop! Selv om du spiser total sundt, er det svært at få næringsstoffer nok, med den måde vi driver landbrug på i dag. Du kan Google dig frem til millioner af årsager til at få mere grønt.

Du kan lave vidunderlige grøntsagsjuicer af alle mulige slags.De smager skønt med forskellige rodfrugter og frugt.  (jeg ELSKER gulerod og appelsin fx) Men de grønneste er de sundeste!!! Og de blideste for dit blodsukker. Og de mest low-carbe! (Ok "low-carbe", er det et ord??)

Hvis du først skal i gang med at lære at drikke grøn juice, så kan det være en ide at starte med mere frugt end jeg bruger. Start fx med 50 % æble. Når du har lavet og drukket den 2-3 gange, så går du til 40 % æble og så videre.
Prøv dig også lidt frem med mængden af ingefær og citron. Det er meget forskelligt, hvor meget man kan li af det. Nogle elsker det syrlige fra citronen, andre elsker det stærke fra ingefæren. Jeg foretrækker det som en smags-tone

Juice-maskinen



Der synes at være enighed om, at en ægte juice-entusiast ejer slowjuicer. Den presser nænsomt alt saften ud af dine råvarer uden at ilte det undervejs.
Min pengepung har dog ikke heeeelt været entusiastisk nok endnu. ...
Jeg er glad for min centrifugal-juicer fra Phillips (hvis du klikker på linket, kan du se min model). Ud over det med pengepungen, så går det altså også væsentlig hurtigere at køre de hele råvarer igennem og den er nem at gøre ren. (Tæller ret meget her i hytten). Jeg tror snart, jeg skriver en anmeldelse af den!

 

Pulpen - resterne fra juiceproduktionen.


Når du juicer, sortere du jo sådan set fibrene fra dine grøntsager. Hvis man, som jeg, gør det mange gange om ugen, kan det godt virke lidt "spildt" at smide al den gode made ud.
Det er jo gode sunde tarmvenlige fibre, som tæller ca nul på kaloriekontoen!

Først lad mig lige indføje - hvis du ikke orker at bruge fibrene er DET HELT OK! Så smid dem ud! og vær glad for den gave du har givet dig selv og din krop.
Eller smid dem i fryseren til en anden god gang!

Ellers er her et par ideer.

Brug pulpen i:
Brød med pulp (grøntsagsbrød)
Frikadeller og farsbrød
Omeletter
Alle former for brød og paleobrød
Stenalderbrød
grøntsagsbrød
Pandekager
Kødsovsen
Smoothien (ikke for meget!)
Pandebrød
Bananbrød
Roatza


SÅ bliver vi vidst ikke mere sunde i dag! Jeg blev helt forpustet af al den sundhedssnak.
Hulehilsen Malene





GRØNNE SMOOTHIES! 

Drømmer du om overskud i din krop? Ønsker du der var en nem måde, at få bikset et måltid fyldt med grøntsager uden at skulle stå og hakke grønt i timevis?
Grønne Smoothies kan gøre det ud for et lækkert og ekstra sundt måltid! Smoothies der kan spises af en skål. Smoothies der kan drikkes. Smoothies der kan tages med på farten.
OG de har ALTID har en overvægt at grønt?


Så tjek lige e-bogen (Klik linket herunder):





Hulehilsen Malene


Indlægget indeholder affiliatelinks. Hvis du handler gennem disse links, støtter du bloggen uden at det koster dig en krone. Smart ikke!