Da jeg skrev indlægget med forslag til mælkefri alternativer, lovede jeg vidst opskriften på mælkefri tzatziki lavet på squash yoghurt?
Nu har vi lavet den igen - en ver. 2 - og denne gang fik jeg også taget et foto. Det er jo bare lidt sjovere med opskrifter med foto. (Personligt laver jeg næsten aldrig mad efter opskrifter uden foto, så sådan går jeg rundt og tror at alle andre også har det...Så mangler vi vidst bare en lille selvironisk smiley).
Vi synes tzatzikien smager rigtig godt - men selvfølgelig smager den ikke helt som rigtig tzatziki. Men giv den en chance alligevel, for det er lækkert (+ nemt og sundt!) tilbehør. Her i hulefamilien ved jeg allerede, at tzatzikien vil komme på bordet mange gange i løbet af sommeren.
Tzatziki-wanna-be ver. 2
1 squash½ citron (eller mere efter smag og størrelse på citron)
1 lille håndfuld cashewnødder
1 spsk tahin
lidt salt
1 fed presset hvidløg
evt 2 spsk hjemmelavet mayo
1 agurk
Evt. krydderurt
Skræl squashen, så al det grønne er væk. Skær den i mindre tern. Blend tern, saften fra citronen og de øvrige ingredienser (pånær agurk og krydderurt) til en glat masse.
Skær agurken i små tern og fyld den i en skål. Hæld cremen over og rør rundt. Drys evt. med hakket mynte eller anden krydderurt og giv en lille stråle olivenolie.
Super god til grillmad! Alle drengene - store som små - er glade for den mælkefri tzatziki, mens Silje springer over.
Tzatziki ver. 2 med grillede asparges og flankesteak. |
Tzatziki-wanna-be ver. 1 fra bogen "Det mælkefri køkken"
1 squash3/4 dl citronsaft
1 dl sesamfrø
lidt salt
1 fed presset hvidløg
1 agurk
Samme fremgangsmåde som ver.2 ovenfor.
Det kan være lidt sværere at blende den cremet- Der skal arbejdes lidt pga sesamfrøene. Personligt synes jeg sesammen smagte lidt meget igennem. Det var derfor jeg lavede ver. 2. Men den første portion blev altså også spist op med fornøjelse!
Kilde til denne yoghurt-creme er bogen "Det mælkefri køkken"
Inden jeg slutter af for i dag, vil jeg da også gerne lige minde dig om det geniale, simple og nemme tilbehør til grillmad der hedder grillede asparges. Når nu alligevel grillen er tændt (kan også laves på grillpande i nødstilfælde, er testet!)
Grillede asparges.
1 bundt grønne aspargesolivenolie
salt, evt ramsløgsalt
Vask asparges og knæk enderne af, hvor de knækker naturligt. Vend dem i olie og salt. Giv dem et par minutter på grillen (på tværs af risten!).
Nam nam. Kan spises til alt.... tror jeg nok
Hvis du har lyst til at grille et helt stykke kød til dit lækre tilbehør, så kig evt. forbi:
Oksecultotte eller oksecuvette i kuglegrill
Hulehilsen Malene
Psssttt!!
Følg med på facebook eller endnu bedre få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.
Mælkefri, soyafri.
Indlægget indeholder affiliate links
Ingen kommentarer:
Send en kommentar