Paleolivet: Whole30 – Dag 4. Tilbage til almindelig hverdag

tirsdag den 27. august 2013

Whole30 – Dag 4. Tilbage til almindelig hverdag


Dagens morgenmad
I dag er stort set almindelig. Op og cykle afsted på arbejde.
Morgen: Mega-mættende morgenmad (http://www.paleolivet.blogspot.dk/2013/08/dag-19-uden-g-mega-mttende-paleo.html) – igen! Denne gang krydret med gurkemeje og proteinberiget med røget ørred, som kan fås helt uden tilsætningsstoffer. Og et æble til dessert. Vand og the.
Frokost: Uhmmm. Er så heldig, at der findes et køkken på min arbejdsplads. Så jeg havde fået den ide, at medbringe en optøet tunbøf, som jeg hurtig lige kunne stege med lidt grønsager (rødløg, squash og asparges). Fik også rå grønsager, pesto, ristede nødder og kirsebær. Se bare fotos, her er jeg ved at pakke min madpakke:


Pestoen er stadig hjemmelavet, selv om den er i genbrugsglas :-)


Aftensmad: På grillen i dag. Den sidste sommer skal nydes.
Grillede svinekoteletter toppet med lidt pesto.
Råkost af gulerødder, solsikkekerner, æble og lidt omega-sund olie med citrussmag.
Råkost af rødbeder med valnødder og gule blommer fra træet i haven med dressing af olie og valnøddeeddike.
Stegte Grønne bønner med mandler og cherrytomater fra drivhuset. Ja, hele 3 slags tilbehør. Gode alle sammen. Og med det formål at have lidt rester til dagen i morgen.

Status dag 4:
KÆMPE SULT KRISE.  Ved 4 tiden begyndte jeg at blive temmelig sulten. Kl 5 havde jeg ret ond i maven af sult og kl halv seks var jeg døden nær og spiste en gulerod og en lille blomme. HVORDAN?? klarer andre mennesker halve og hele dage uden mad? Folk der faster siger ting som: ”Jeg føler mig så dejlig let i kroppen og hovedet! What? Jeg følte mig ikke andet en forpint af mavesmerte. Men jeg VIL blive bedre til ikke at spise hele tiden.  
Har spekuleret over hvorfor jeg var SÅ sulten. Tror det skyldes den noget magre indtagelse af aftensmad i går. For jeg havde fået rigeligt med frokost og gik meget mæt fra bordet. Jeg havde da også fået en del fedt. En stor halv avokado, pesto og lidt ristede nødder.

Læs om dag 5 her. http://www.paleolivet.blogspot.dk/2013/08/whole30-dag-5-sa-det-fredag.html

2 kommentarer:

  1. Sult er noget mærkelig noget. Jeg er ikke sulten om morgenen, men vildt sulten fra 10-11:30 (hvor jeg spiser frokost). Resten af dagen og aftenen er jeg stort set ikke sulten, og har ikke behov for mellemmåltider.

    Mon ikke det har noget med hormoner at gøre også?

    SvarSlet
  2. Hormoner - det har jeg aldrig tænkt over. Men det kan jo godt være. Tænker også, at noget af det er vane? Jeg har bare vænnet mig til at fylde i hovedet hele tiden.

    SvarSlet