Paleolivet: april 2013

tirsdag den 23. april 2013

Lammepate paleostyle

Elsker lam - så er det sagt. Her kommer en skøn pate med hakket lam. Den er krydret og bare god til 1000 ting. Som aftensmad med godt tilbehør eller som en del af et frokostbord. Brug den også til din madpakke!
Ungerne kan også li den. OG SÅ Er den nem og hurtig at røre sammen!!

500 g hakket lam
2 æg
1 stort hk løg
3 fed presset hvidløg
½ tsk stød kardemomme
1 tsk knust korianderfrø
2 tsk garam masala
½ tsk stødt nellike
1 tsk kanel
2 spsk tørret estragon
1 tsk Salt
peber

Rør alt sammen. Fyld i silikoneform eller smurt form eller form beklædt med bagepapir. Bag i 200 grader varm ovn 45-55 minutter.  Nu har du en dejlig fast pate.(Farsbrød agtigt)
Yes, en hjerteformet lammepate.

I dag blev den serveret med diverse grønt, men en salat af revet rødbede med noget appelsin-tahin agtigt dressing, kunne også være skøn.

Tomatsalat med forårsløg og basilikum og masser af god koldpresset olie.

Agurk drysset med sort lavesalt og sorte sesamfrø. Meget populært hos ungerne


Ku du bruge opskriften? Så har du måske lyst til at få besked når der kommer nye opskrifter på bloggen?
Oppe i panelet til højre, kan du følge Paleolivet på facebook eller via bloglovin eller smide din e-mail, så få du dem direkte i din indboks.
Fedt - så ses vi!

søndag den 21. april 2013

Paleo - tundeller

Siljes nye favoritmad. Jeg fik i hvert fald en KÆMPE krammer, da jeg kom hjem fra træning og hun fortalte mig, at det bare var DET BEDSTE. Så jeg vil klart kalde der her børnevenlig paleomad.

Jeg blev inspireret at bloggen: http://ravfood.com/  der har hele to udgaver af tundeller
Det lød lidt nemt og så er det jo billig mad.

Her er min udgave af tundeller til familien på 5:
3 dåser tun
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 stor pastinak - fintrevet
1 lille gulerod - fintrevet
4 æg
2 tsk  loppefrøskaller/ HUSK
lidt chilieolie
salt og peber
gurkemeje (kan undlades)
lidt tørret ramsløg (kan undlades)
1 spsk olivenolie

Pastinak og gulerod fik med den fine riveindsat på foodprocessor. Efterfølgende kastede jeg skiftede jeg til kniven og kastede løget i.
Det hele blandes grundigt og må derefter meget gerne hvile i små 30 min. så det lige sætter sig.
Steget i rigeligt med klaret smør. (Jeg måtte tage flere pander i brug - måske kan man få bevilliget en kipsteger, hvis ens familie er stor nok??)

Tilbehør. Masser af grønt - fx gnavegrønt og råkost med rødbede. Meget gerne med en syrlig dressing. Dunserne vil gerne have modspil af lidt syrligt.
Lige i denne tid, kunne en gang hvidløgsstegt skvalderkål også være fint tilbehør.

::::::::::::::::::::::::::::::

Pastinakken kan erstattet af mere gulerod eller anden rodfrugt.
Løget kan erstattes af en porre
Tørret ramsløg kan sagtens undværes, det var bare for at give dem lidt grønt. Hvis dine unger er lidt mere bange for den slags, så spring det over.

Andre børnevenlige fiskeretter fra Paleolivet:
 

lørdag den 20. april 2013

Årets første vitamintilskud fra haven.

PLUKKE - (få gerne børn til at hjælpe)


MIXES I DEJ TIL PANDEKAGER


SPISES I SOLEN  - Gerne med mexikansk kødsovs og hat
PS. Hvis der ikke er skvalderkål i din have, så kigger du bare forbi. Jeg har mange flere og du må gerne få nogle, bare du selv plukker :-)
PPS. Der er både en masse vitaminer (bl.a. C) og mineraler i fætter Skvalder.

torsdag den 18. april 2013

Sådan får jeg familien til at spise lever


Måske har du det ligesom mig? Det kan være lidt svært, at skabe begejstring for indmad blandt familiens medlemmer. Man skal virkelig være kreativ. Men det er jo så sundt.
Her er en ide. Server Spaghetti med kødsovs med skjult lever!

Prøv modellen her!

Kødsovs med hakket okse og andelever.
800 g hakket okse
300 g andelever (eller kyllingelever)
2 hakket løg
3 fed finthakket eller pressethvidløg
2 ds flåede tomat
grønsager efter smag (her knoldselleri, gulerod, champignon, peberfrugt.)
salt, peber, oregano, evt flere krydderier.

Lever hakkes til plukfisk i foodprocessor. Gentag gerne processen for rodfrugterne. Vupti, så har du i samme omgang fået ungerne til at spise selleri! De andre grønsager hakkes i familievenlige bidder.

Svits løg og hvidløg i gryden. Tilsæt hk kød og brun. Tilsæt hakket lever og brun lidt mere. Tilsæt rodfrugterne og brun lidt mere. Tilsæt tomater og lidt vand og evt. øko bouillon(hvis du bruger den slags, ellers salt). Krydr efter smag. Vi bruger masser af oregano, merian, lidt timian, laurbær og peber.
Når det hele har simret en halv time eller længere (eller kortere hvis du har meget travlt) tilsættes de blødere grønsager - her champignon og peberfrugt. Efter ca. 5 min og en tilsmagning er du klar til at spise.

Serveres fx på squash-pasta:
Squash som lige har fået en tur med en spiralizer eller på anden måde er strimlet. Skal det ligne spaghetti mest muligt, skal du skrælle squashen først. Skal det være lunt, kan du vende det hurtigt på panden. (Se mig lave squash spaghetti her: youtube spiralizer ). Beregn 1 lille squash pr voksen!
(Tilståelse, nogen gange er det kun de voksne der får squash pasta, så får ungerne ris-spaghetti i stedet. De kan sagtens tåle de ekstra kulhydrater og bliver vældig lykkelige over at få "rigtig" spaghetti)


*******
Hvis du har været gavmild med grønsagerne, skulle der gerne være kødsovs til 2 dage til en sulten familie som vores. Og det er ALTID godt at ha kødsovs i fryseren! Basta!

Her er endnu en ret med indmad, som har fået gode ratings i hulefamilien:
Smørstegt kyllingelever med estragon

Hvis du endnu ikke har en spiralizer, men overvejer det, så kan du se min anmeldelse af den her:
Anmeldelse af spiralizer

Har du lyst til at gøre som 100-vis af andre og følge med på facebook, er det her det foregår:
www.facebook.com/paleolivet

Vi ses :-) Hulehilsen Malene


tirsdag den 16. april 2013

Dagens frokost


Nam nam - den var god i dag.
En salat med grønne sager (bla spinat, agurk, persille, bladselleri, avokado) og en dressing af mayo (hjemmelavet) rørt med pesto (hjemmelavet), lidt chili, kylling og toppet med et par tomater og oliven.
Kan anbefales!
Kan medbringes på job i 3 bøtter. 1 til salat, 1 til dressing og en til kylling.
Velbekommen!

I morgen skal jeg nok have noget der ligner - bare med rejer. Egentlig synes jeg rester er fedt, men de der halvstore drenge, spiser altså ret meget mad engang i mellem, så sidder jeg der og kigger langt efter den mad, jeg troede skulle være min frokost. Ja ja da, det er jo sundt og de kan tåle det - de tynde stængler.

mandag den 15. april 2013

Dagens morgenmad

Æg, basilikum, peberfrugt og en rest stegt hvidkålsgrønt (Helt ærlig, det sidste passede ikke så godt til, men sådan er det jo med mad, man må eksperimentere en gang i mellem). Brug hellere karrystegt spinat!

Sker det også for dig? Du sammensætter et eller andet, som egentlig virker ok, men når du spiser det, ja så tænker du: Ok, det behøves jeg ikke prøve igen! (selv om det ikke er direkte rædselsfuldt, bare ikke helt godt)


Og i anledning af morgentemaet, får i også lige Silje morgenhår. SMIL

lørdag den 13. april 2013

Lørdag morgen

Af guf - dejlig afslappet lørdag.

Vaflerne er en variant af denne:
http://paleolivet.blogspot.dk/2012/11/morgenvafler.htmlo
dog tilføjet lidt af hver. Bla rødbedepulp, lidt hjemmelavet kokosmel, nogle æggehvider der var til overs fra mayo-produktion, lidt hakkede mandler.


Smoothie med bla. rødbedesaft og persille. Det meste blev dog først indtaget efter crossfit træningen i dag.

torsdag den 11. april 2013

Salat med spiraler

Til resterne af karrygryden fra forrige indlæg, spiste vi denne skønne salat, Jeg har haft gang i spiralizeren.
Og jeg har kørt et par store jordskokker igennem. Den anbefaling vil jeg godt gi videre. Det skulle du tage at prøve!!
Velbekommen!

søndag den 7. april 2013

Karrygryde med banan og saltede cashew nødder

I går afprøvede jeg en skøn opskrift fra bloggen Rav food.
Det er en karry gryde med kokos, banan og peberfrugt.

Jeg lavede den med hakket lam eller dvs Emil på 13 år lavede faktisk det meste.
Retten smager SKØNT og er NEM og HURTIG at lave, så jeg vil hermed give anbefalingen videre.
Giv den en chance, selv om jeg ikke har fået taget verdens smukkeste foto!

Du finder den her:(Jeg havde oprindeligt et link til opskriften på rav foods side, men linket døde og jeg kan ikke finde den på siden længere), så her får i min version

Karrygryde med banan


500 g hakket lam (eller oksekød)
2 store løg, hakket
4 fed hvidløg, presset
2 røde/gule/orange peberfrugter i tern
1 banan
1 dåse kokosmælk (eller lav selv 4 dl, se her hvordan)
2 ts æblecidereddike
4 ts karrypasta eller bare almindelig gul karry
2 ts gurkemeje
evt lidt chili
salt, peber og god fedstof til at stege i (fx kokosolie)

Til drys:
 Ristede saltede cashewnødder
Hakket persille eller brøndkarse

Klar gør grøntsager og skær banan i skiver.
Svits løg og hvidløg i rigeligt fedtstof. Tilsæt det hakkede kød og brun det med. Tilsæt alle krydderierne og brun dem med.
Tilsæt de øvrige grøntsager og steg videre et par minutter.
Når det hele er brunet tilsættes kokosmælk og banan. Lad retten simrer i ca. 20 min.
Smag til med æblecidereddike, salt og peber.


Kommentarer til opskriften:

Den oprindelige opskrift er med peanuts, men de er ikke Paleo, så jeg har valgt saltede cashew i stedet.

Serveres med blomkålsris. (Riv blomkål groft i en foodprocessor og damp det i let saltet vand)

Jeg synes det var svært at smage lammekødet, så næste gang vil jeg bare bruge oksekød, som den oprindelige opskrift foreskriver.

Retten er super nem at lave dobbelt portion af, som er lige til at smide i fryseren eller spise næste dag. Hvis i kommer til at spise over halvdelen af retten, kaster du bare lidt ekstra grønsager i dagen efter. Kog fx op med lidt finthakket hvidkål eller squash eller flere peberfrugter eller måske champignon.

Er du glad for mad med hakket kød? Så find flere  paleo opskrifter her:
Kålgryde
Frikadeller
Italiensk farsbrød
Grønkålstærte med saftig kødbund
Meatza med svampe og peberfrugt
Broccoli risret
Spaghetti med kødsovs på Paleo måden
Tacoret i paleo version
Super lexi Paleo panderet m masser af grønt
Chili kål carne (en slags Paleo chili con carne)

Vi ses!
Hulehilsen Malene


mandag den 1. april 2013

Påskeæg paleostyle - kan også laves til jul


Forestil dig det her:
Du ser det lækreste chokoladeovertrukne påskeæg. Du kan ikke stå i mod. Du tager en bid og det smager som himlen.

Sådan kan du få det, uden at fylde dig med sukker og tilsætningsstoffer. Du laver bare dine egne påskeæg.

Påskeæg overtrukket med mørk chokolade og drysset med rødbede-saft farvet kokosmel.
Inden i findes hindbærmarcipan og nougat. Åh mums, så bliver det ikke bedre. (Og selv om de smager SYNDIG lækkert, så er de faktisk ikke usunde. Wuhuu!)
De hjemmelavede påskeæg er glutenfri, sukkerfri, veganske og mælkefri (med den rette chokolade)

 

Hjemmelavede påskeæg eller julekugler


De sammensættes af 4 dele. Dem skal du gøre klar først.


Kokospynt: (Laves gerne først - kan dog udelades)
RØD:
Almindelig kokosmel blandes med lidt vand blandet med rødbedesaft
(Rødbedesaft, jeg brugte min juicer, men du kan også rive en rødbede og knuge lidt saft ud eller man kan også købe rødbedefarve eller bruge rødbedekrystaller)
GUL:
Gul kokoskrymmel laves ved at blande kogt vand og gurkemeje, og vende kokos i denne blanding.
Bred ud og lad tørre, mens du laver resten.
GRØN:
Hvis du har en juicer, kan du juice noget spinat og blande med lidt vand. Vend kokosblandingen heri og lad tørre.

Sådan laver du Hindbærmarcipan:


50 g. hindbær (optøet)
1 stor spsk. kokosolie
100 g. hele mandler
3 store friske dadler med sten

Udsten dadlerne. Blend mandlerne til mel. Blend mandelmelen sammen med de øvrige ingredienser.

Opskrift fra Jane Ryberg (Den lette udgave i bunden af indlægget) : http://janeryberg.blogspot.dk/2012/11/hindbr-marcipan.html
(Kan også laves uden hindbær eller med andre bær!)


Sådan laver du nougat:

1 pose hasselnødder
1 (eller mere) spsk kakao
½ tsk vanilie
dadler eller honning

Rist en pose hasselnødder i ovnen ved max 160 grader (overhold temperaturen for ikke at ødelægge de sunde fedtstoffer) til de er lysebrune og lækre, ca ½ time - hold øje!.

Hasselnødder blendes med kakao, vanilie, et par udstenede dadler eller honning. Juster sødmen efter behov med mere honning eller flere dadler. Konsisten kan justeret med lidt kokosolie.

Blend LÆNGE (smag gerne til)


Chokolade:
En god mørk chokolade med høj kakaoprocent smeltes i en skål over et vandbad. Jeg bruger 85%

Vil du have den endnu mørkere, kan du får en 99% chokolade HER


Sådan laver du de 4 ingredienser om til påskeæg:

Rul nougat til små kugler.
Rul en gang marcipan udenpå og forsøg at lave kuglen æggeformet. (Det er ikke helt let, kan jeg røbe)
Vend dem i det smeltede chokolade og drys med farvet kokosmel.
Stil på et stykke madpapir eller lign. (Madpapir har den fordel, at det chokolade, der evt. ikke sidder fast på ægget, er let at få af og spise når man rydder op. Smil)
Pga hindbærrene kan påskeæggene kun holde sig nogle dage i køleskabet (ca. 4 dage). Det har heldigvis aldrig været et problem hjemme hos os ;-)


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
PS. Hvis du endnu ikke har prøvet min Gulerodskage med citron-kokosfrosting (rå) , så er den jo også en oplagt påsketreat. Gulerødder og påske, ikk!?





Mælkefri, glutenfri, æggefri, vegansk.
Indlægget indeholder affiliate links.

Skal jeg sende dig gaver og videoer om alt det mentale omkring mad?

Følelsesspisning, motivation, vægttab, sundhed og meget mere.

Vi hader også spam. Du kan afmelde nårsomhelst.

Thank you!