Paleolivet: Blågrøn morgenmadssmoothie med spinat, pære og blåbær (Grøn smoothie)

mandag den 1. juni 2015

Blågrøn morgenmadssmoothie med spinat, pære og blåbær (Grøn smoothie)

Smoothie er perfekte til at snige lidt ekstra grønt ind, selv om det smager af slik :-)

Denne smoothie blev til da køleskabet var tomt, og jeg havde behov for frokost. Så selv om jeg har skrevet, den grønne smoothie er til morgenmad, kan den selvfølgelig også bruges til andre lejligheder.
Jeg kan også finde på at lave en smoothie, som en slags madpakke til en rejse /køretur eller lign. Så medbringer jeg den i et stort syltetøjsglas omviklet med viskestykker, for at holde på temperaturen. (En termokande kan gøre det)

Kunsten ved at lave grønne smoothies, er at få så meget grønt i som overhovet muligt, men samtidig få dem til at smage som dessert. For at smoothien skal udgøre et måltid, skal der desuden være både protein og fedt.

Her har jeg brugt æg og proteinpulver som protein (du kan nøjes med 1 af delene og så doble op) og jeg har brugt cashewnødder og avokado som sundt fedt.



Blå-grøn smoothie


100 g pære (ca ½ stor eller 1 hel lille)
150 g frossen spinat
½ avokado
100 g frosne blåbær
½ tsk vanilie pulver
50 g cashewnødder
½ liter vand
1 råt æg
1 scoop (20 g) Plant force risprotein vanilje (kan udelades)

Det hele blendes i din bedste blender til det er så lækkert og cremet som muligt. Jeg bruger min vitamix.


Drys: (Kan varieres efter lyst)
Frysetørret brombær
Kokosmel


Vi holder af at spise disse tykke smoothie i stedet for yoghurt til morgenmad eller mellemmåltid. Så hælder vi det i en dyb tallerken og drysser lidt guf over. Jeg har drysset med frysetørret brombær og kokosmel. Andre gange kan det være hakkede mandler, rosiner, kokosflager, frosne hindbær eller blåbær, græskarkerner, knuste hørfrø osv.







GRØNNE SMOOTHIES! 


Drømmer du om at have et helt udvalg af grønne smoothies at vælge mellem? Smoothies som kan gøre det ud for et lækkert og ekstra sundt måltid! Smoothies der kan spises af en skål. Smoothies der kan drikkes. Smoothies der kan tages med på farten.
OG som ALTID har en overvægt at grønt?


Så tjek lige e-bogen:





Hulehilsen Malene




Ingen kommentarer:

Send en kommentar