Paleolivet: Ugens madplan uge 23

søndag den 31. maj 2015

Ugens madplan uge 23


Ugens madplan er klar. Jeg satser på det bliver sommer NU!!
Som altid kan de kulhydraterne erstattes af andre grøntsager for dig der er low carb.

Ugens madplan uge 23


Mandag: (low carb dag)

Ovnbagt laks og ovnbagte grønne bønner, med mayo-dip

Mayo-dippen består af hjemmelavet mayonnaise på citronsaft i stedet for eddike, plus  hakket frisk dild og purløg og persille
(Du kan også blande mayoen med bagte blendede røde peberfrugter for en lækker rød creme)




Tirsdag:( carb carb - vælg grønsager uden stivelse for low carb)

Kylling på grøntsagsbund.
Halvdelen af disse grøntsager skal være rodfrugter.

Måske en agurk i stænger "on the side" for at få lidt friskhed.





Onsdag: ( low carb dag)
Nu er det jo sommer!!!! Så jeg tænker vi skal have en måltidssalat med røget makrel. Se et eksempel på en sådan salat her.

Grundlæggende laver du en base af grønne blade, Smider alt hvad du har af grønsager som du fintsnitter eller høvler på mandolinjernet ovenpå. Så mange farver som muligt. Topper med pesto eller anden dressing og røget makrel.



Torsdag: (carb dag - lav ovnbagte blomkål for low carb)

Hakkebøf med bløde løg, rødbedesalat og ærter.
(Er vejret godt, kan den bøf jo laves på grillen, og måske ku man grille et par peberfrugter eller asparges ved siden af)
(Der skal laves dobbelt portion af hakkebøfferne, så der også er til i morgen!)





Fredag: ( low carb)
Paleo burger med salat.
Jeg laver de gode broccoliklatter og bruger dem som boller til en burger. Den fyldes med bøffer fra i går, tomatskiver, rå løg, agurk, avokado, frisk spinat og hvad vi ellers finder på.
Jeg har 2 opskrifter på broccoliklatter, så vælg dem du har mest lyst til:
Broccoliklatter simpel
Broccoliklatter ekstra (Jeg laver disse, fordi jeg godt kan li dem med gærflager)



Lørdag: (Carb dag - lav grønne bønner i stedet for pastinak for low carb)

En af mine favoritter, så her kommer den igen!
.
Så griller vi en lammekølle og spiser den med alt muligt lækkert. Bl.a avoziki og og pastinak fritter. Sikkert også grillede asparges eller grillede peberfrugter.






Søndag: (Low carb)
Kødbundstærte med broccoli. Gulerodssalat.
Her er det oplagt at lave rigeligt, fx til madpakken eller rester til næste dag, med ekstra grøntsager!








Hav nu en super skøn uge!
Hulehilsen Malene

Vil du se flere madplaner?
Vil du have flere forslag til madplaner? Så har jeg en hel kategori der hedder madplaner. (Denne ligger pt øverst, så scroll ned!)




Skal opskrifterne være hurtigere end dem i madplanen?

Så bliv VIP og med på Paleolivets nyhedsbrevs liste. Jeg lover at du ikke bliver spammet. Jeg skriver normalt allerhøjest en gang om ugen.
Når du melder dig til, får du en pdf med 7 hurtige retter der kan være på bordet i en fart!
KLIK HER - JA TAK jeg vil gerne med på listen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar