Paleolivet: Cashew creme ost - mælkefri

lørdag den 17. februar 2018

Cashew creme ost - mælkefri



Jeg elsker ost! Af alle slags!
Men tåler dem dårligt.
Derfor afsøger jeg altid alternative muligheder.

Og denne her - den kommer du til at elske!
Brug den som dip, tilbehør, smørecreme. Bare spis :-)
Den er skøn som tilbehør til fx bagte eller rå grøntsager.
Inspirereret af minimalistbaker.com

Den tager bare 5 minutter at lave, men cashewnødderne skal stå i blød 1 time inden.
Alternativt kan du anvende macedimianødder som ikke skal iblødsættes, fordi de fra naturens hånd er fede og cremede.

Vil du have bagte grøntsager til, som jeg har serveret her, kan de bage mens nødderne ligger i blød.  Jeg har vendt butternutsquash, rødbeder, jordskokker i olie, salt og rosmarin. Efter ½ time i ovnen har jeg tilføjet rødkål i store stykker.

Cashew creme ost


150 g cashews som har stået i blød i koldt vand ca 1 time
4 tsk citronsaft
2½ spsk gærflager
½ tsk hvidløgspulver
½ tsk løgpulver (kan udelades)
1/4 tsk salt
½ dl vand, evt lidt mere, da den bliver ret tæt.
Top evt med frisk hakket persille eller purløg

Alle ingredienserne blendes grundigt sammen. Brug fx en foodprocessor eller minihakker.
Jeg brugte mini-hakkeren til min bamix-blender.
Skrab ned fra siderne et par gange i starten indtil du ender med en cremet masse.
Smag til med evt. mere salt/citron-saft.

Server! Mums!



Værsgo - opskriften er både lactosefri, mælkefri og vegansk. Sund og uden mærkelige tilsætningsstoffer. Jeg er sikker på, den kan sælge en del grøntsager!


Kærlig hulehilsen Malene


PS. Jeg har smidt et affiliate-link til min bamix blender + minihakker, fordi jeg elsker den højt. Den bliver brugt dagligt, nogle gange flere gange om dagen. Jeg har slidt mange stavblendere op og haft mine slåskampe med dem, men ham her - ham har jeg med på ferie, for ikke at undvære ham ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar