Paleolivet: Dagens grønne juice - og lidt om at lære juicingens kunst.

mandag den 23. januar 2017

Dagens grønne juice - og lidt om at lære juicingens kunst.


I dag får du en opskrift på grøn juice. Det er en super måde, at få oppet dagens grønt indtag på. Helst som et supplement til det grønne du spiser.

Jeg er typen der juicer ret meget efter, hvad jeg har i køleskabet.
Jeg satser dog gerne på juice med masser af grønne grøntsager, for det er simpelthen en lille sundhedsgave til din krop. Og for mig nærmer ferien sig. Manden har været syg og det ene barn er lige dukket under. Min måde at slippe for sygdom på, er at dyrke lidt #grønjuice druk.

Er du ny i universet juicing, kan det være en hjælp med en skabelon at teste.  Sådan en får du herunder.
Jeg indrømmer gerne, at jo mere grønt (som i grønt, ikke rodfrugt) der er i en juice, jo mere tilvænning kræver smagsløgene. Derfor kan det være en god model at starte ud med at tilsætte mere frugt end angivet i opskriften. I min herunder kan det fx være 1 helt æble og 1 hel pære i stedet for de halve. Det kan også være gulerødder som søder dejligt, men gør juicen ret grumse-brun-grøn at se på.

En juice af ren gulerod, rødbede og appelsin eller æble, smager pragtfuldt, men er altså en ret voldsom mængde hurtige kulhydrater lige at banke ned fra morgenstunden. (Den kombi elsker jeg højt, så jeg drikker den nogen gange efter min træning). Kombien er også langt mere børnevenlig, selv om min søn altså drak en pæn portion af den grønne juice her i morges!



Grøn forbliv-rask juice

½ stort æble
2 håndfulde skyllet knuget spinat
½ bundt persille med stængler
½ agurk
½ squash
1/4 broccoli
1/3 økocitron med skal
½ pære (Min søn spiste resten, hi hi)
Isterninger.


Smæk det hele i juiceren, og fyld efter med isterninger.
Er allerbedst hvis du drikker det med det samme aht vitamin-indholdet. Men livet skal jo leves og juicen kan holde sig i en flaske med tætsluttende låg i op til 24 timer.


Prøv også med:
Udskift persillen med mynte
Tilsæt lidt ingefær (pas på mængden, det kan blive STÆRKT)
Drop agurken og brug 1 hel squash. De gør juicen dejlig cremet.
Udskift broccoli med spidskål



Mere juice inspiration:
Grøn juice hardcore style (Her er også tips til valg og brug af juicer!)

Brug pulpen i:
Brød med pulp (grøntsagsbrød)
Frikadeller og farsbrød
Omeletter
Alle former for brød og paleobrød
Stenalderbrød 
grøntsagsbrød
Pandekager
Kødsovsen
Smoothien (ikke for meget!)
Pandebrød
Bananbrød
Roatza

Ingen kommentarer:

Send en kommentar