Paleolivet: Spinat og svampe et et twist - spis med fisk hvis du vil

tirsdag den 20. januar 2015

Spinat og svampe et et twist - spis med fisk hvis du vil


Den lækre råmarinerede ingefær du fik opskriften på i sidste uge (ellers find den her), skal jo afprøves.
Og det kan du roligt gøre med dette tilbehør. For det smager fantastisk, og kommer helt sikkert snart på bordet igen! Du vil blive overrasket over hvor meget smag der er i dette tilbehør.
Igen er det inspireret af kogebogen "Køkkenrevolution på høje hæle".


Spinat og svampe med et twist


500 g spinat, (frisk er altid bedst, men jeg brugte optøet og var stadig meget tilfreds)
400 g champignon
En rundhåndet klat fedstof
10 dråber fish-sauce
2 fed hvidløg
2 tsk råmarineret ingefær* (eller mere, smag efter) 
salt og peber

Rens og skiv champignon. Smid dem på en varm pande.
Når de er bløde, tilsættes resten af ingredienserne og røres godt rundt til det hele er lunt.

*Hvis du ikke lige har noget råmarineret ingefær på lager, så hakker du bare lidt frisk ingefær fint og rører det op med en smule god eddike. 

Vi spiste denne spinat til fisk og kålsalat. 
Fiskens tilberedning er også Umahros metode



Lyn tilberedt fisk

(Til at spise sammen med din lækre spinat ret)

1 rødsnapper filet pr mand (du kan også vælge laks, ørred, makrel eller...)
vand
salt

Bring en stor gryde vand i kog.
Dump lidt salt og fisk i gryden.
Når vandet koger igen ligger du låg på gryden og tager den af varmen.
Lad den stå 15 min.
Færdig.

Et par ord mere om maden:Spinat-svampe tilbehøret er rigtig godt til fisk til beredt på denne måde. Fisken bliver fin og ikke for tør, men der tilsættes jo ingen smag ud over lidt salt, så der må gerne være lidt oplevelse i tilbehøret.
Har du brug for mere fedt i dit måltid, så vil jeg foreslå at hælde lidt smeltet klaret smør ud over din fisk.

Indlæg indeholder affiliatelink.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar