Paleolivet: Daddelkugler med orange-choladesmag (uden nødder)

torsdag den 27. november 2014

Daddelkugler med orange-choladesmag (uden nødder)


For mig er orange-chokolade smagen en del af julen. Så i går gik jeg i køkkenet, og tyvstartede med at lave et par orange-chokolade daddelkugler. Jeg har lavet dem uden nødder og mandler, så de fleste med nøddeallergi kan være med. Den eneste nød er kokosnød og den kan de fleste heldigvis tåle.

Jeg advarer lige - de smager virkelig godt.Vi er i forkælelses-afdelingen her! En Paleo treat.

Orange-chokolade daddelkugler


300 g dadler (vægt efter sten er fjernet. Jeg bruger de almindelige iranske fra Netto)
100 g kokosmel + ekstra til at rulle i
revet skal af 1 øko appelsin
saft af ½ appelsin
30 g kokosolie (Kan undlades, men er med til at stabilisere blodsukkeret i forhold til dadlerne)
1/4 tsk vanilie
2 spsk kakao
1 knsp salt


Udsten dadlerne og fyld dem i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt det hele godt sammen medf fingrene.
Hæld ekstra kokos på en tallerken eller et stykke madpapir. Rul kugler af daddelmassen (Som pt er meget fedtet!) og tril dem i kokosmel.
Ved at trille dem i kokosmel, bliver de mindre fedtede at håndtere.

Stil kuglerne på køl til de skal spises. Når de er kølet ned, er de ikke længere så fedtede.


Har du brug for mere juleinspiration?
Så kig med her:

>>Ideer til juleguf og Paleo jul

>>Ideer til Paleo julefrokosten

God fornøjelse
Hulehilsen Malene


PS. Glem ikke at tjekke min side med gratis sager. Find den HER

Nøddefri, glutenfri, mælkefri, æggefri julegodte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar