søndag den 6. april 2014

Skøn kål -fennikel salat med super dressing

Top lækkert tilbehør i form af en salat, jeg serverede til en grillet øko-svinemørbrad. Stor succes.
Eneste krav er at du skal have lidt Paleo ketchup på lager, da du nok ikke gider, stå og koge ketchup bare for at lave en dressing? (Jeg gad i hvert fald ikke, men jeg har ofte også begrænset tid at arbejde i)


Salat:
1 spidskål (½ alm. hvidkål kan også bruges)
½-1 fennikel
1 pære
1 blomme eller anden frugt
persille eller grønkål til pynt
Ristede mandler

Dressing:
4 spsk koldpresset olie
2 tsk ketchup
1 spsk valnøddeeddike eller æblecidereddike eller citron eller din favorit eddike
½ spsk honning eller anden sødning  (Fx daddelmasse eller LCHF sukker af en art)
1 lille fed hvidløg
1 spsk tahin
salt

Lav en gang ristede saltede mandler, hvis du ikke har nogen på lager. Så kan de stå i ovnen og hygge, mens du blander resten.

Bland dressingen sammen.

Skær kål og fennikel i MEGET tynde strimler - brug gerne et mandolinjern eller lign. Skær frugt i små tern. Vask persille eller grønkål og riv det i mindre stykker. Bland det hele sammen og hæld dressingen over. Lad det gerne trække lidt. Lige inden servering, drysses de saltede mandler over.

******

Jeg har vidst sagt det før. Jeg er rigtig glad, for at have fået et mandolinjern i julegave. Du kan sagtens lave dejlig mad uden, men jeg nyder, at det lige er lynhurtigt, at snitte grønsagerne til tynde delikate strimler, der ikke kræver FOR meget tyggearbejde. Det kan fås til lige over 200 kr., så jeg synes det er en overkommelig investering. Her:  Mandolinjern.
Har du en god foodprocessor, med en indsats der laver skiver, kan den tit bruges i mangel af mandolinjern og ellers er det bare frem med den skarpe kniv.

Hvis du vil se hvilket grej jeg ellers har i mit køkken, så kig med på fanen "ingredienser og grej" og scroll lidt ned. Eller se det ved at klikke her.

Indlæg indeholder affiliatelink
Glutenfri, mælkefri, sukkerfri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar