mandag den 23. september 2013

Whole30. Dag 30. The end.


Dagens fristelser - den var hård! Det er ikke mig, men min svigerinde på billedet

Jubiii du bi duuuu! Yes. Hurra for mig. Dag 30. Ta den! Jeg er stolt!
Når dagen er slut er eksperimentet også slut. Hvad skal der så ske? Hvad nu? Skal dagen i morgen være anderledes end dagen i dag? Skal jeg endelig smage den Carrot-cake-smoothie? (Næppe, jeg skal til møde i Jylland og det tager hele dagen)
Det er også i dag min mor fylder 70 og jeg skal til brunch.
Morgenmad:  Spinat med resten af den kødsovs jeg lavede til lasagnen. Toppet med lidt surkål (Skulle være godt for maven)
Tidlig frokost (Brunch): Røræg, tomat, salat og meget mere frugt end jeg plejer at spise
Sen frokost/før motionsmåltid: Lidt hønsesalat med karry-hjemmelavet mayo, 3 jordbær, 1 meget stort æble fra min brors have.
Motion. Styrketræningshold i Fitnesscenteret
Aftensmad og eftermotionsmad: Skønne fiskefrikalledeller med rejer (hele familien elskede dem) med bagte blomkål og en grøn salat med blommer (fordi jeg havde fået frygtelig mange blommer med hjem fra min brors have. Fiskedellerne er Sabines og du finder opskriften her: http://www.paleo-opskrifter.dk/recipes/fish-cakes-2/  (Jeg brugte 400 g fisk og 250 g rejer)
Status dag 30:
Da jeg kom til brunch i dag og satte mig ved bordet, var det mig virkelig imod at spise. Jeg var slet ikke sulten!!! Og JEG spiser jo ikke, når jeg ikke er sulten. Det var så VILDT og FEDT at opleve. Jeg startede med noget the og spiste langsomt (for det er jo det man ”skal” til den slags arrangementer). Som jeg skrev i går, var der mest frugt på buffeen som jeg kunne spise og så havde jeg selv lidt (2 æg) røræg med. Min mor havde gjort sig alt mulig umage og bagt krabbetærte til alle gæsterne og en speciel udgave til mig, lavet på HUSK og rismel. Var det ikke bare sødt? Men det var jo min sidste dag og jeg ville gennemføre, så jeg var i syv sind. Endte med at spise krabbekødet og auberginen på toppen og snige bunden ned i en serviet, som jeg diskret smed ud (hun sad ikke lige i nærheden). Takkede hende mange gange for indsatsen.
Der var også frikadeller med bacon om, som duftede fuldstændigt vidunderligt. Her skulle der pludselig overraskende meget viljestyrke til ikke lige at spise en (men det var en af de ting hun havde bestilt udefra, så der var garanteret mel i). Nuj, det var svært, men jeg klarede den.
Brunchen betød også et lidt anderles måltidsmønster end vanligt (altså det mønster W30 foreskriver) og mere frugt. Men jo mere jeg læser på Whole9 siden og i den bog jeg nu ejer (Har endelig modtaget ”It starts with food” med posen), jo mere overbevist er jeg om, at det er ok. Der er strikte regler som SKAL følges (hvilke fødevarer du skal undgå) og så er der retningslinier, du skal forsøge at efterleve på bedste vis. Hvis en dag ikke helt går efter bogen mht retningslinierne, så er det ok, så længe du har gjort dit bedste og fortsætte med at følge dem ellers.  Jeg håber at andre der laver en W30 vil tage disse overvejelser til sig, så vi alle stræber efter det perfekte, men ikke giver op, fordi en dag ikke blev perfekt (sålænge du ikke har spist noget forbudt altså).
I morgen får du en opsummering på mit udbytte af mit Whole30 forløb. Tak fordi du læste med til enden.
Manden var ikke med til brunch, men på arbejdet. Her er hans madkasse. Jeg er da en sød kone, ikk?

4 kommentarer:

  1. TILLYKKE med flot gennemført Whole30 - det er bare for sejt :)
    Glæder mig til at høre din opsummering og til at følge dig fremover. Det har været rigtigt spændende at følge med i din rejse - og dejligt at have en at kunne relatere sig selv til! Så tak for det!

    Mange hilsner fra Lone

    PS - jeg synes faktisk mandens madpakke ser mest lækker ud :)

    SvarSlet
  2. Nå ja - vil også rigtig gerne høre mere om bogen? Er den bare god? Kan den bruges og er den værd at købe selvom man nok ikke når at få den inden ens Whole30 er overstået?

    SvarSlet
  3. Hej Lone. Jeg tror jeg laver et indlæg med en anmeldelse af bogen :-) Men ja, den er god. Der står selvfølgelig meget, som man allerede ved, hvis man har været meget på deres site, men også et par gode afklaringer på ting, som man fx i FB gruppen kan foranlediges til at tro er en katastrofe, men i virkeligheden er accepterede (altså ud over bønnefritter hi hi). Og selv om opskrift-delen er lille, så er det faktisk en rigtig fin ideliste til at kombinere en masse lette måltider.

    SvarSlet