Paleolivet: Whole30 – Dag 6. Jeg skal til fest uden alkohol

torsdag den 29. august 2013

Whole30 – Dag 6. Jeg skal til fest uden alkohol



Dagens morgenmad

Som du nok har regnet ud, kommer disse indlæg med et par dages forsinkelse, men jeg forsøger at poste 1 hver dag. Så når jeg skal til fest, er det selvfølgelig fordi det er lørdag på dag 6.
Helt ærlig, så har jeg aldrig været til fest uden at drikke mindst et glas vin eller en øl medmindre jeg har været gravid. Så selv om du nok kunne forestille dig værre prøvelser, så er det den dag i programmet jeg har været mest spændt på!
Før træningsmåltid: 1/3 kotelet med lidt oliven tapanade og en skole-agurk fra drivhuset. The
Morgenmad:  (Som også er efter træningsmåltid): 3 spejlæg steg i klaret smør, en skive ristet parmaskinke uden e-numre. Den sidste rest af rødbederåkosten

Frokost:  Frikadeller, 3 friske arsparges, tomater, jordbær. Nødder
Aftensmad: Helstegt pattegris og blandet salat (hvor jeg møjsommeligt fiskede feta-ternene op). Vand. Det var ret fornøjeligt, at værtparret havde valgt at servere helstegt pattegris i stedet for grillede pølser og pastasalat, som ellers er deres ”favorit”. (Jeg havde faktisk taget en nød-madpakke med, men ville være meget ked af, at sidde der og stikke til maden)
Status på dag 6:
Så har jeg prøvet det. Og det var slet ikke så svært. Vil faktisk påstå der var en del, der slet ikke bemærkede det. Og dem der kunne blive kørt hjem, værdsatte det lidt.  Og jeg havde jo besluttet det på forhånd, og derfor var det slet ikke svært.
Jeg blev glad, da det blev tid til the, kaffe og kage, for på det tidspunkt, var en kop the meget velkommen, som afveksling til at drikke vand/dansk vand.  Så snuppede jeg en kop lakridsthe og det var næsten en slags dessert. Senere sad vi ved bålet og grinede og fortalte røverhistorier, mens andre dansede i festteltet.  Ved midnat blev der grillet ”natmads-pølser”. Sådan en gad jeg godt ha spist, men det var ikke så meget sult, mere følelsen af at sidde der omkring bålet og vente på en varm krydret pølse. Kom i seng kl. 2.
I dag har jeg godt nok været træt. Jeg fik en kort middagslur og alligevel var jeg træt om aftenen til festen. Sådan a la, ”wow, er kl kun halv ti, jeg troede det var midt om natten, så træt jeg allerede er”. Men det passer jo perfekt med tidslinien. Så jeg kan sikkert vente en træt dag mere i morgen. (Om ikke andet, så fordi jeg kom i seng kl 2)
Læs om dag 7 her: http://paleolivet.blogspot.dk/2013/08/whole30-dag-7-en-trt-sndag.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar