Juice.
(Scroll ned for at få opskriften på pulp brød)
Her i huset har vi perioder hvor vi juicer meget og perioder hvor vi juicer lidt. Helst med en overvægt at grønt. Lige nu trænger vi til ekstra energi og vitaminer på vej ind i den mørke vinter og der er igen gang i juiceren.
En god juice (den fik vi i går):
2 rødebeder
2 stilke grønkål (spinat eller skvalderkål eller anden kål kan bruges i stedet)
et stk ingefær, ca 1 cm
en skive øko citron
1 æble
4 cm squash.
Det smage himmelsk - kan anbefales! Rødbeden har en udrensende effekt og øger blodgennemstrømningen, så du kan øge din sportspræstationer, hvis du virkelig gir den rødbedegas!
Ideer til brug af pulpen fra juice.
Men resterne fra juiceren (pulpen) skal jo også bruges til noget fornuftigt - en stenaldermand ville jo aldrig smide halvdelen ud, vel? (ja ja, han ville nok heller ikke putte sit grønt i juiceren, men der var også flere vitaminer og mineraler osv. i han grønsager).Forslag til anvendelse af pulp kan være:
I frikadeller eller farsbrød
I omeletten
I pandekagerne
I smoothien
i kødsovsen
I paleobrød
Paleo pulpbrød:
2 håndfulde pulp eller den mængde du gerne vil af med (sorter lige evt store dele fra)
8 æg
ca. 4 dl kerner (fx solsikke, græskar, hørfrø, sesam)
1 dl kokosfibermel (Du kan anvende det du selv har lavet. Se her hvordan du laver kokosmel )
2 tsk salt
½ dl olie
½ dl loppefrøskaller /HUSK
1-3 spsk tahin
Evt. lidt væde, fx kokosmælk eller vand.
Evt 1 tsk kardemomme. (Jeg kan godt li den smag brødet får med lidt kardemomme)
Det hele røres sammen - det må ikke være for vådt. Bred det ud på en bradepande. Bag v 170 grader i ca 30 min eller til det føles gennembagt (Ikke svampet når du trykker på det).
Brødet er super til sandwich på farten, hvis du ligesom mig engang i mellem savner brød til en hurtig madpakke.
Mine unger kan også godt li det - især Bastian sætter stor pris på den slags sandwich.
Pulpbrød med hønsesalat. Find opskriften på hønsesalat her. |
Du finder andre opskrifter på Paleobrød / Stenalderbrød her:
Grøntsags stenalderbrød (Her kan du også anvende pulp)
Vafler med variationsmulighederSimpelt kernebrød. Kun kerner - ingen nødder
Sesamkiks
Thorbjorgs hørfrø bolle
* * Hulehilsen Malene * *
Ingen kommentarer:
Send en kommentar