Paleolivet: 10 gange morgenmad fra Insta

onsdag den 25. marts 2015

10 gange morgenmad fra Insta

Du har måske opdaget det? Eller også har du ikke? Jeg er som totalt last mover, kommet på Instagram! Og der har jeg flittigt flashet min morgenmad til inspiration.

I dag har jeg samlet et par af billederne til dig, som ikke lige følger med der.
Brug det som morgenmads-inspiration til dit Paleo-liv, dit LCHF-liv eller hvis du fx kører Skyhøj forbrænding eller lignende trænings/kost programmer.

Eller bare fordi du (ligesom mi)g, holder af at have et stabilt blodsukker og koncentration i løbet af dagen.
Maden her er også en perfekt start på dagen for urolige børn, ja faktisk alle børn der har en lang skoledag foran sig!

Et godt morgenmåltid for mig indeholder protein og tilstrækkeligt med fedt, til at jeg er mæt et par timer (ca 4-5 så er er frokost).
Da jeg ikke træner før morgenmaden, er der sjældent ret mange kulhydrater i.
Men jeg forsøger at få rigeligt med grønt i min kost, så her starter jeg fra morgenstunden.

10 forslag til morgenmad

Morgen 1:
En rest kødsovs, et spejlæg, avokado, grønt

 
 
 Morgen 2:
Tunsalat, avokado, grønt

Morgen 3.
Spejlæg, parmaskinke, grønt (Ku godt have brugt lidt mere fedt eller et æg mere, for jeg blev sulten)+ grøntsagsjuice med lidt gulerod for sødme
 
 
 Morgen 4:
Kogte æg, coleslaw med mayo, avokado, grønt

Morgen 5:
 Spejlæg, oliven (fedt), grønt

Morgenmad 5.
Lynstegt laks (Ja, jeg lavede den om morgenen, smed den hurtigt på en lun pande, mens jeg lavede the og kostede rundt med ungerne!), grønt og kraut.
Når jeg laver laks til morgenmad, er det som regel vildlaks som sælges frossent og enkelt pakket i de fleste forretninger. Jeg tager bare de portioner jeg skal bruge, ud af fryseren om aftenen. På dette billede, havde jeg sørme samtidig taget lidt spinat med ud af den der fryser.
 
Morgenmad 6
Igen rester - her rester af en kålgryde pyntet med lidt frisk chili!! Og et enkelt spejlæg+ grønt


Morgenmad 7
Vitamin-boost fra morgenstunden. En lækker cremet "yoghurt" i den grønne version = tyk smoothie/greenie = blendet avokado, banan, frossen spinat, frosne bær og hvad jeg ellers lige finder på af smag. (Hvis du har brug for protein fra morgenstunden tilsæt et råt æg eller proteinpulver).
Toppet med ristede kokosflager, mandler og lidt rosiner.
(Se flere forslag til smoothie-yoghurt her: Grøn yoghurt)

 
 
Morgenmad 8:
Røræg, håndskåret bacon, hjemmelavet kraut og masser af grønt

Morgenmad 9:
Pandebrød med røget laks og en hjemmerørt mayodressing (rørt med dildspidser og citron dagen før)
 
 
Morgenmad 10:
Når jeg spiser æggemuffins til morgenmad, har jeg altid lavet dem på forhånd. Men så er det altså også SUPER nemt, sådan lige at kaste et par stykker i hovedet. En færdig lille pakke med grønt, kød og æg.
Find opskriften her: Æggemuffins - den kan varieres næsten uendeligt i forhold til din fantasi!

Grøntsags tip!

Jeg står sjældent og river og hakker fra morgenstunden, men bruger af de rester jeg har i køleskabet. Derudover bruger jeg ting som tomat, agurk og lign der er nemt. Og spinat fra fryseren. Det er også lyn-børge-hurtigt lige at varme, evt med lidt smag, fx karry eller paprika.

Thats it!
Håber du blev inspireret. De fleste ting er hurtigere at lave end man tror. Skal måske lige knaldes på en pande, men passer sig selv, mens du lige laver kaffe/ligger make up eller klapper hund/kat/ungerne.
 
Hulehilsen Malene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar