Hulefars salater består ofte af salatblade, agurk og tomat. Jeg forsøger at være lidt mere opfindsom, fordi jeg synes den simple version er lidt kedelig (Shhh, det må i ikke sige til ham, han prøver jo!)
Nå, men her er altså frisk inspiration til salatskålen:
Salat med melon og mynte
Til salaten:
Romaine salat
1 agurk
1/4 blomkål
1/2 galaimelon eller den du foretrækker
Frisk mynte (kan undlades, men er altså lækkert)
Dressing:
2 spsk olie
1 spsk god smagfuld eddike
2 tsk tahin (kan erstattes af 1 spsk olie)
3 tsk honning (er du lowcarber, så erstat med dit foretrukne sødemiddel)
salt og peber
Pynt:
Birkes
Vask og ryst salaten. Riv eller skær den i mindre stykker.
Snit agurken i fine skiver (jeg brugte mandolinjernet)
Vask blomkålen og skær den over, så du har et kvart blomkål. Snit også det meget fint - gerne på mandolinjern.
Melonen flækkes og udkernes og skæres i mundrette tern.. Hvis myntebladene er store, kan de skære i mindre stykker.
Bland det hele.
Pisk dressingen sammen, smag til og hæld over.
Pynt med birkes eller andet i kontrastfarve (Det kunne også være skovjordbær eller frysetørret hindbær/brombær eller sorte sesamfrø)
Velbekomme!
Kærlig hulehilsen
Malene - din lifecoach
PS. Vidste du, at jeg også har en blog om alt det mentale omkring sundhed med tilhørende podcast? Find Overskudslivets blog her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar