Paleolivet: Ærte-avokado creme.

fredag den 26. december 2014

Ærte-avokado creme.


Jeg opfandt denne creme (mos), da vi skulle have portobello-burger lille-jule-aften. (Ja, vi forsøger nogen gange, at få lidt anti-julemad denne aften, for ikke at blive for overvældet af julemads-kvalme).

Den er super til alle former for burger.

Men også lammekølle, oksekød og kylling. Spiste med fornøjelse resterne til morgen-æggene.

Den kan også indgå som en fornyelse på NYTÅRS-bordet!!




Det er ca mål jeg har sat på, og det er ikke så vigtigt om du bruger lidt fra eller til, så længe du ikke bruger FOR store mængder af rå løg.
Min ærte-avocadocreme er drysset med lava-salt.
Så let er det:

Ærte-ovokado-creme


 ca 2½ dl ærter
3 små avokado
1 fed pillet hvidløg
1/4 rødløg
1 moden tomat
citronsaft, (Min var ret lille og jeg brugte 1/2)
salt, peber

Skær 2 små tomatbåde og tag dem fra. Klargør resten af ingredienserne
Det hele (minus tomatbåde) hældes i en blender og blendes til en glat creme. Smag til, måske skal der lidt mere citron eller salt i.
Pynt med tomatbåde.

Server.
Ærte-avokado-creme i portobello burger

Skal det være mere fancy?
Vælg din favorit krydderurt og bland i cremen og drys også rigeligt over som pynt!

Skal det være mere rustikt?
Hak tomat og løg i hånden. Blend øvrige ingredienser hurtigt sammen og rør tomat og løg i efterfølgende

Lower carb?
Så må du undlade ærterne. Så bliver det meget a la guacemole. Eller prøv med dampet broccoli!

Du vil også have portobello-burger?
De store svampe kan købes i de fleste større supermarkeder. De renses blot, pensles med lidt olie, krydres godt og grilles (kan foregå i ovn eller på grill-pande, hvis det ikke lige er grill-vejr!).
Brug svampen som burger-bund og top på med bøf, tomatskiver, løg og ærte-avokado-creme. Uhmmmm!!!


PS PS PS...
 Har du lyst til at komme på VIP-listen og få nyhedsbreve fra Paleolivet engang i mellem? Du får også en velkomstgave i form af en pdf med 7 nemme hurtige Paleoaftenmåltider!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar