Men med denne tomatsuppe havde jeg vidst forregnet mig. De støvsugede gryden!
Og den var altså også ret så yummi lækker. Så her får i den portion jeg lavede til os 5.
Da det var i underkanten, angiver jeg opskriften til at være til 3-4 mennesker!
Suppen her er nem Paleo aftensmad i den billige ende!
Paleo tomatsuppe med kokosmælk og rejer
1 god klat fedtstof
1 porre eller 1 stort løg
3 fed hvidløg
2 dåser flået tomat
2 store gulerødder
2 små røde peberfrugter
1 dl fond eller bouilion eller vand&salt
4 dl kokosmælk (hjemmelavet) eller dåse.
1 tsk tørret basilikum
evt 1 lille rød chili
400 g rejer
Tø rejerne op.
Skyl og hak porren og den ene peberfrugt. Brun porre/løg i en gryde med en gavmild mængde fedtstof. Tilsæt hvidløg. Tilsæt peberfrugt.
Tilsæt de flåede tomater og fond.
Mens det simrer i gryden, skræller og river du de 2 gulerødder. Op i gryden med dem og basilikumen.
Bruger du chili, hakkes den fint og tilsættes
Nu må det gerne simre 10-15 min,
I mens kan du lave kokosmælk (eller åbne dåsen) Tilsæt kokosmælken til suppen. Lad koge 2-3 minutter. Nu skal suppen blendes glat og lækker.
Smag til, måske skal den have lidt mere salt?
I en skål der kan stilles ved siden af suppen fylder du rejer og den anden røde peberfrugt (hakket), så alle selv kan fylde i suppen ved bordet. (Rejerne smager nemlig bedst, hvis de ikke bliver varmet for længe).
Velbekommen.
Har du lyst til brød til suppen, kan du servere ristede trekant-stykker af grøntsagsbrød.
Hulehilsen Malene
PS. Du kan vælge at følge bloggen via bloglovin, så får du automatisk besked om nye indlæg!
LINKS I DETTE INDLÆG
>>LAV SELV KOKOSMÆLK<<
>>VERDENS BEDSTE HVIDLØGSPRESSE<<
>>GRØNTSAGSBRØD<<
>>BLOGLOVIN<<
Det er bare så god en kombination. Jeg har en lignende opskrift her: http://saga-i-farver.blogspot.dk/2012/01/indonesisk-rejesuppe.html?m=1
SvarSletDen er også ren guf.