lørdag den 1. november 2014

Status skyhøj forbrænding uge 6


Anderledes! Det kan man vidst godt kalde min 3. træningsdag.

Vågner og er blevet forkølet. Mega surt, for jeg skal til en jobsamtale om et par timer. Har besluttet at i dag, skal jeg tage mig sammen og få afprøvet det der, med at træne som det første om morgenen.
Jeg overtalte mig selv med:" Det hjælper nok på forkølelsen".

Og så gik jeg i gang - på tom mave - og med børnene om benene. Alle var lige vågnet og skulle i gang med morgenmaden. (Heldigvis er de store nok til at lave den selv!)


Træningen (Swings 16 kg og walk outs) gik som en leg. Virkelig nemt. Uden andet i maven end vand. Det var faktisk herligt. Så kørte jeg en gang ris-protein blandet med juice (protein + hurtige KH) ned og gik i bad.

Sjovt nok, følte jeg mig mindre svedig i kortere tid efter træningen end når jeg træner om eftermiddagen.

Mit eftertræningsmåltid skulle jo så pludselig være min morgenmad. Så jeg droppede æggene og snuppede resterne fra køleskabet.
Morgenmad: Kartoffelmos, ærter og bøf stroganof (lavet på kokosmælk).
Heldigt, at drengene ikke have spist det hele, for Emil havde forsøgt at udrydde kødet og Bastian havde forsøgt at udrydde kartoffelmosen. (Sjovt, med de forskellige præferencer.)

Og job-samtalen! Den gik godt. Kroppen er jo fantastisk. Fra jeg ankom til jeg gik, mærkede jeg ikke noget til snot-næsen, som dog fluks vendte tilbage, da jeg sad trygt ude i min bil igen. Og de næste par dage, brugte jeg så også på at være SNOT forkølet.

Frokost: Spinat, tomat, mayo, rejer
Aftensmad: Pulled duck, cole slaw, et par ovnbagte kartofler


Status på ugen



Jeg har især arbejdet med mine stress-reaktioner. Jeg har fået sovet mere. Hører brainwawes hver aften. Jeg har ikke fået sønderligt meget mere energi, men tænker, at det er nok fordi jeg har så meget søvn der skal indhentes. Men bare det at sove, det meste af natten. Det er fantastisk.

Ugen handlede også om faste. Gerne 14-16 timer ml måltider et par gange om ugen. De første 12-13 timer er helt naturlige. Vi spises tit aftensmad kl 18 og så spiser jeg ikke mere den dag. Morgenmad kl  6.30-7. Jeg har så arbejdet på at skubbe morgenmaden lidt. Og en time kan godt lade sig gøre (når det ellers passer ind i dagens skema, som pt ofte er flexibelt). Men at vente mere end en time. Det er hårdt. Kl 8 er jeg VIRKELIG sulten og har svært ved at overskue, at skulle vente yderligere 2 timer. Så jeg arbejder mig langsomt derhenad, i stedet for at tage det i et hug.
Jeg tænker på alle de mennesker der dyrker 5:2 og tænker, hvis de kan, må jeg jo også kunne lære det.

Jeg fik også en kommentar på FB fra Anne Bogdanova, som havde kigget med på sidste uges status. Hun foreslog, at jeg måske spiser for meget! Hun har ganske givet ret.
Og jeg har gjort mig en masse tanker omkring det.
Det er ikke nyt for mig. Har tænkt det før?
Men hvordan mindsker man sin appetit. Jeg oplever at være sulten flere gange hver dag. Det er ikke sådan, at jeg spiser selv om jeg ikke er sulten.
Jeg er sulten når jeg vågner. Hvilket jeg synes er naturligt nok efter mange timers faste.
Jeg er sulten et par timer efter morgenmaden, som altid består af protein og fedt. Så strækker jeg den som regel lige en time, inden jeg spiser

Jeg har ikke arbejdet så meget med tankemønstre omkring mad. Men jeg ved godt, at jeg har en tricker. Når jeg bliver for træt/overvældet/irriteret, så vil jeg vældig gerne spise noget.


Status på maden.

En dejlig morgenomelet med masser af grønt-

Jeg har stadig svært, ved helt at undgå "kulhydrater med stivelse" på ikke træningsdage. Tager hele tiden mig selv i at tænke. Åh, bare man lige kunne træne de 15 min. Så ville det være ok, at spise rodfrugter til aftensmad.
Men i denne uge, har jeg været bedre til at spise noget andet om aftenen. Du familien fik bøf stroganof og kartoffelmos (på min ikke træningsdag) fik jeg strogranof og frostgrønt-blanding.

Da vi fik kyllingelår på en bund af savoykål og butternut squash, serverede jeg det med gulerodssalat. For rodfrugterne må jo spises rå alle dag.
(Og hvis der er nogle kvikke læsere her, der følger mine madplaner, vil de konstatere, at det er gået helt galt med at følge planen denne uge).

Jeg spiser fortsat meget grønt, men får ikke juicet nok. Så jeg er nok ikke helt på 1,2 liter, som er anbefalingerne. Det ku være et fint sted, at fokusere endnu mere (i forhold til, at jeg nok generelt spiser for meget).

Min morgenmadsfavorit er fortsat 3 spejlæg, ½-1 avokado og en håndful tomater. Er begyndt også at spise en gulerod for ekstra grønt. Men jeg har også spist omeletten på foto herover og rester med grønt.


Status på træning


I denne uge, slipper i for billeder af mig, der krammer min kettlebell!!
I kan nøjes med "fødder på gåtur".

Træningen: Det kører bare. Jeg har været i tvivl om jeg skal lave goblet squat med 12 eller 16 kg, så nu skifter jeg lidt i løbet af de 15 min.

Fra denne uge af, må man gerne indføre lidt anden træning. Og jeg begyndte straks at tænke på mine dance fit timer. Men bedst som jeg var i gang med overvejelserne, kom besked fra centeret om, at Mulle er sygemeldt, og der ikke vil være dance fit det næste stykke tid.
Så nu bliver det nok ved gå turene.


Dag 1: 3 runder. 16 kg swing
Dag 2: Fri. Stresset dag, fik ikke rørt mig meget
Dag 3: 3 runder. Push press 12 kg (stadig med lidt hjælp, især på venstre), Goblet squat 12 / 16 kg
Dag 4: 3 runder. 16 kg swing
Dag 5: Fri og SNOTforkølet
Dag 6:Fri og SNOTforkølet
Dag 7: Stadig lidt forkølet, men klarede 2½ runde. Push press 12 kg (stadig med lidt hjælp, især på venstre), Goblet squat 12 / 16 kg

Overvejer om jeg skal have en tungere KB til swings. Ved ikke helt hvad hulefar siger til det. Han synes vidst der er kettlebells nok i huset... ;-)

 

Status på kroppen


Nu er der gået 6 uger og jeg ville VIRKELIG ønske, jeg kunne skrive, at jeg er begyndt at se fremgang.

Men vægten er nøjagtig det samme som for 6 uger siden.

Målebåndet rundt om maven ved navle siger 83 cm. Den første uge sagde det 82 og har ellers ligget jævnt på 83 cm.

Min vægt kan med ikke særlig stor præcision måle fedt% og muskel%.
Men hvis man tror på tallene, så er muskelprocenten faktisk ændret fra 30,4% til 31,6%.
Er det meget eller lidt? Jeg har ingen anelse!
Fedtprocenten er faldet med 1% fra uge 1 til uge 6. Men har svinget hver uge op og ned.


Hvis jeg var dig - altså læseren af bloggen her - så ville jeg tænke: "Hvorfor bliver hun dog ved? Det giver tydeligvis ikke de vilde resultater?".
Men der er jo bare lige den lille hurdle, at jeg faktisk har fået det bedre!!
  • Mit stress-niveau er faldet. Jeg sover nu om natten. (Det kan Anna selvfølgelig ikke tage æren for alene. Jeg har sat ind på en masse fronter her)
  • Jeg bliver ikke stresset over at skulle nå ud af døren for at komme til træning om aftenen.
  • Jeg træner kortere tid og har dermed mere tid til andre ting. (Uden at jeg er kommet i dårligere form)
  • Jeg synes træning med Kettlebells er SKØØØØNT. Elsker det. Føler mig mega sej, når jeg står der og arbejder. Vil snart købe en 20 kgs til swings.

Næste uge

Vejs ende - det er om en uge. Derfra beslutter jeg, hvad der så skal ske. Kaster min endelig dom over, hvordan jeg har oplevet programmet. Jeg kan godt røbe, at jeg går og overvejer, at fortsætte ;-)

 Uge 7 handler om festmåltider og genopfyldningsmåltider. Den er lidt svær at sluge, når man ikke kan se det mindste fremskridt på vægten. Jeg skal liiiige tage tilløb og finde ud af, hvordan jeg vil gribe det an.


Men jeg vil fortsat prioritere stress-arbejdet højest.

Om en uge har jeg gennemfør programmet. Så kig forbi igen og se, hvordan det hele ender!

Hulehilsen Malene

Hvis nu....


Indlægget indeholder affiliatelinks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar