Paleolivet: Paleo madplan uge 47

søndag den 16. november 2014

Paleo madplan uge 47


Jeg tror det er første gang ever, der er 2 madplaner i træk. Jeg har ikke nået at komme med et eneste blogindlæg siden sidste søndag. Søde dejlige læsere. Det er IKKE fordi, jeg ikke har flere ideer eller opskrifter. (Her løber jeg vidst ikke tør det næste års tid).

Næh, jeg har såmænd været syg. Og jeg har afleveret "min" pc, tilbage til det firma, hvor jeg ikke længere skal arbejde, Så jeg skal også lige finde nye rutiner med nye computere.
Men nu er jeg så midlertidig arbejdsløs og burde nok have tid til lidt ekstra hygge på min blog! Altså, når man lige ser bort, fra den Coach-uddannelse jeg er i gang med. (Det er MEGA spændende, men noget tid skal man altså investere).
Har du en ide eller et ønske, til noget, der skal tages op på bloggen? Så hit med den! Du kan skrive her eller på facebook eller til min mail: malene (at) paleolivet . dk


Nå, det var ugens madplan. Jeg må hellere hoste op med den, ikk?

Paleo madplan uge 47



Mandag

Rester af
Kalkungryde -erstat fløde med kokosmælk. (Lavede dobbelt portion søndag). Serveres med blomkålsris eller ris af andre grøntsager, efter hvad jeg lige ender med at have i køleskabet





Tirsdag

Fiskedag. Det blir en af de nemme!
Regnbuelaks i ovn m spiralsalat







Onsdag:

Siljes absolut favorit:
Stegt ØKO flæsk med persillesovs (laves som en blomkålssovs med persille i og UDEN gærflagerne der er angivet i opskriften) og ovnbagte hvide rodfrugter. ..og måske en grønkålssalat
(For LCHF kan du bruge ovnbagt butternut)








Torsdag

Ovnbagt kylling på bund af grøntsager. Det er super nemt. Du flækker kyllingen en gang.
Hælder 1-2 poser frosne grøntsager i bunden af et fad. Giver det en gang krydderier. Breder kyllingen ud og placere den ovenpå grøntsagerne. Bages i ovnen ca 40 min (Så er der rigtig opskrift - bare følg linket)
(For LCHF vælg grøntblandinger uden rodfrugter)






Fredag
Det er kun et par uger siden jeg have saftige svampe med rødbedetråde på menuen, men jeg fik aldrig lavet dem - og de smager SÅ godt. Så nu er de her igen. Spises med hvad der lige er, fx rester af kyllingen fra i går eller hakkebøf eller et par snitzler eller lammekoteletter. (Ja, så må du selv vælge. hi hi)
(For LCHF, lav Baconbagt broccoli i stedet for noget med rødbeder)



Lørdag
Jeg har fået fat i nogle svinekæber. Det er jo uhørt lækkert, men de skal simre et par timer. Derfor har jeg lagt det på en lørdag :-) Langtidssimrede Svinekæber m blomkålsmos.
Bemærk: Denne opskrift er med øl, for at få den 100% Paleo, bruger du æblemost i stedet.
(Retten vil være liberal LCHF hvis du udskifter guleroden med mere sellleri)



Søndag

Som altid, skal der laves mad til 2 dage. Jeg tror det bliver Chili-kål-carne. ELSKER det stads. Med en god gang guacemole









Ah, det var dejligt at blogge igen. Jeg glæder mig allerede, til næste indlæg.
Hav en dejlig uge.
Hulehilsen Malene



Find mange flere Paleo madplaner ved at klikke linket herunder:

 (Når du klikker ligger den nyeste madplan øverst - altså denne - men scroller du ned, finder du alle de andre!)

Bliv VIP!
 Har du lyst til at komme på VIP-listen og få nyhedsbreve fra Paleolivet engang i mellem? Du får også en velkomstgave i form af en pdf med 7 nemme hurtige Paleoaftenmåltider!


Glutenfri, mælkefri og sukkerfri madplan. Indlægget indeholder affiliate links.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar