Æg til morgenmad?
Efter 3 år med Paleomad er jeg endnu ikke træt af æg til morgenmad (men indrømmet jeg slæber mange æg hjem til hele den store hulefamilie). Jeg synes der findes så mange muligheder. (Hvis du er TRÆT af æg, så scroll ned i bunden af dette indlæg og find de øvrige morgenmadsforslag)Morgenmaden i dag - er en skøn omelet med avokado og rejer. Jeg tager engang i mellem 1-1½ dl rejer ud af fryseren inden jeg går i seng, så er det nemlig tid til Omelet med avokado og rejer.
Resten er så nemt - opskriften kommer her- sammen med et lille avokado tip:
Paleo omelet med avokado og rejer.
2-3 æg (det må du afstemme efter din appetit)
salt og peber
fedstof til stegning
1 avokado
1 lille kop optøede rejer
Ekstra grønt afhængigt af køleskabsindhold, fx tomat, peberfrugt, strimlet grønkål, spinat.
Pisk æg med salt og peber. Smelt fedtet og hæld æggemassen på panden. Lad massen stivne ved mellem temperatur.
Imens omeletten stivner, halvere du avokadoen og tager stenen ud. INDEN du skovler avokadoen ud af sin skal, strimler du den I skallen. Herefter kan du nemt tage skivet avokado ud af skallen og fordele på din omelet når du er klar.
Klargør øvrige grønsager.
Omeletten hældes ud på en tallerken og fyldet fordeles på den ene halvdel. Du kan også lege med pesto eller hjemmelavet mayo for ekstra smag/fedt. Den tomme halvdel foldes over den fyldte og omeletten serveres. Pynt evt. med halv tomat og lidt krydderurt.
Velbekomme og god morgen!
Foto lånt hos: steply.com |
10 forslag til morgenmad i en fart
Bananbrød
Bananpandekage (eller vaffel) med spinat
Broccoli smoothie
Grøn yoghurt
Omelet med kylling
Spinat med kylling (uden æg)
Vafler med variationsmuligheder
Æggemuffins med grønt og pølse
Æggemuffins med variationsmuligheder
Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner - den frække
Æg og svampe
Vil lige til slut pippe, at en sådan omelet og er helt fin til frokost eller madpakke, hvis man har mulighed for at opbevare den på køl. Og omeletten kan spises som Whole30 morgenmad.
Hvad er din favorit morgenmad?
Hulehilsen Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar