Paleolivet: Vinterferiens paleo madplan

tirsdag den 11. februar 2014

Vinterferiens paleo madplan

Har været sløj de sidste par dage, så madplanen er bagud.... Og jeg har ikke vinterferie, så det bliver ikke en " hele dagen i køkkenet"-madplan. Vi holder os til Paleolivets motto: Sjov, sund og nem hverdagsmad til hele familien.

På bagkant,  i går (mandag) fik vi rester af vores Pulled pork rester med en skøn cole slaw lavet på savoykål. Sidstnævnte kommer der snarest en opskrift på her på bloggen. mmmmumss


Tirsdag: I anledning af vinterferien har vi bedt drengene, som har fri hele dagen, om at lave kødsovs. Så vi skal have "spaghetti med kødsovs". Hvis jeg selv skulle lave den, havde jeg nok lavet den med lever, opskriften på den kødsovs finder du her: Kødsovs med lever (som ikke smager af lever).


Onsdag: Fiskefilet med sesampanering fra Katrine Tuborghs bog: "Stenalderkøkken", som jeg har lånt på biblo. Serveret med huleremoulade og broccoli, samt gnavegrønt.  Du finder hendes hjemmeside her. http://stenalderkøkken.dk/. Men opskriften står kun i bogen. Basic er det fiskefilleter vendt i en panering af ristet sesam og salt der er blendet sammen.

Torsdag: (Sidste dag for at deltage i Give awayen til den der hvidløgspresser, som selv hulemanden er helt ovenud begejstret for. Og der skal ellers en del til at begejstre ham for køkkenredskaber!!) Oksekøds bøffer fra fryseren med hvidløgsmayo, bønner med chokolade-rødløgsdressing og en salat af en slags.


Fredag: Pulled chicken mecican style. Yepper - pulled igen - men et andet dyr. Faldt bare over denne opskrift her: http://denomvendteverden.blogspot.dk/2014/01/pulled-chicken-mexican-style.htmlog synes den må afprøves.

Lørdag: Vi skal til svigerfars fødselsdag, så der bliver ikke lavet mad herhjemme. Hvis jeg var hjemme hele dagen, havde den nok stået på langtidssimret gryderet.


Søndag: Tid til lam igen. Lammepate med grønsagsbulgur og nem chili Sabine style eller andet grønt lidt afhængigt af hvad der kommer i grønsagskassen.

1 kommentar:

  1. Hvor dejligt at du faldt over pulled chicken på bloggen : ) - jeg håber at det bliver en succes!
    Den der kødsauce med lever (der ikke smager af lever!) har jeg lige i baghovedet - det kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve..
    God bedring i øvrigt!
    KH
    Anne

    SvarSlet