Paleolivet: Indiske hjerter i stegesoen

fredag den 7. februar 2014

Indiske hjerter i stegesoen

Super tilbud på svinehjerter, fik mig til opfinde denne ret. Jeg har lavet noget lignende i en gryde (Her:Indiske hjerter ) men denne gang, ville jeg gerne have det til at stå i stegesoen, mens jeg var på arbejde.
Jeg ELSKER den slags. Komme hjem, hele huset dufter og maden er klar. Luksus luksus! Og kødet er så mørt og lækkert. Ungerne synes alle kødet smagte godt - og det er jo altid succes når vi taler indmad.


Til ca 4 personer
Ingredienser:
600 g svinehjerter
1 ds flående tomat
4-5 dl fed kokosmælk (Jeg lavede det selv, som her: http://paleolivet.blogspot.dk/2012/09/lav-selv-din-kokosmlk-og-kokosbagemel.html ) Hvis du bruger dåsen, så nøjes med det fede.
1 porre
1 stort løg
3 gulerødder/persillerødder/pastinak
1 rød peber
3 stilke bladselleri

Krydderier til at gøre baduljen festlig:
3 tsk gurkemeje
2 tsk koriander
4 laubærblade
kanelstænger (eller bare kanel)
4 fed presset hvidløg
1 spsk ingefær, gerne friskhakket, men ingefærpulver kan gå
Chili, frisk eller tørrede flager ... eller det stærke krydderi du har, fx cayenne
salt og peber

Skær hjerterne i små tern. Riv 1 eller 2 af rodfrugterne (de skal jævne sovsen lidt). Skær de resterende grønsager i store stykker. Hæld hele baduljen i din stegeso - undtagen peberfrugten.
Husk! Du kan vinde hvidløgspressen her: http://paleolivet.blogspot.dk/2014/01/give-away-den-perfekte-hvidlgspresse.html

Smid det i ovnen (hvis din ovn har almindelig varme, så brug den i stedet for varmluft) på 125 grader og efterlad den der en 6-9 timer. I mellem ½ og 1 time før spisetid, smider du lige peberfrugten i, mens du smager efter om du har fået nok salt i stegesoen.
(Hvis der går 10 timer til du skal spise er det fint, du kan altid skrue ovnen ned når du kommer hjem, på 100 grader).

Jeg serverede med broccoliris blandet med lidt rød peber og hakkede marksvampe. Det røde peber var flot sammen med den grønne broccoli.  Risene blev lavet ved at putte den rå broccoli og peberfrugt i en foodprocessor. Jeg serverede dem rå, men ungerne ville have foretrukket dem "tilberedt" kunne jeg konstatere.
Hvis du vil have dine broccoliris tilberedt, så overhælder du dem med en gang kogende vand og ligger låg eller tallerken på skålen. Eller steger dem hurtigt på panden i lidt fedtstof.


BONUS-TIPS:
Hvis du skal servere denne ret på en hverdag, kan du læsse alle tingene i stegesoen allerede aftenen før og bare have det klar i køleskabet, så du kan smide det i ovnen lige inden du tøffer/løber/styrter)
på arbejde.

Familiens dom:
Mor og far: SKØNT!
De store drenge (11 og 14 år). Kød og sovs er super lækkert, men er ikke så glade for risene
Silje (7 år): Var ikke hjemme, men krydringen vil nok være lidt skrap for hende. Så skal du lave til små børn, må du stille chili i en skål ved siden af og måske skære ned på ingefær.

Hulehilsen Malene

Hulehilsen Malene



 
PS.  Jeg har lavet en guide med "Tips til din stegeso" Du kan hente den gratis HER







PPS
Er du VILD med stegeso mad og får brug din stegeso alt for lidt. Så er der jo muligheden for at investere i Paleolivets magiske retter til stegeso. En e-kogebog med nogle virkelig mundvandsdrivende opskrifter. 
LÆS MERE HER


********

Dette indlæg indeholder affiliatelinks. Det medfører ingen udgifter for dig når du handler, udgiften ligger hos firmaet. Men tak til dig, der støtter bloggen når du handler via disse links.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar