søndag den 29. september 2013

Søvn - min bedste ven

Lidt indrømmelser og selvrefleksion fra det virkelige liv.

I fredags havde vi firma-arrangement. Startede med en urolig og forstyrret søvn, stod op kl 5.30, for at være klar til afgang til Jylland kl. 7.00

Fik en god morgenmad,  en version af den kødret jeg har skrevet om i sidste indlæg. Drysset med kokos og en banan on-the-side. Så var jeg klar til at indtage dagen.

Jeg vidst ikke, hvad der ville blive serveret til frokost, men der var jo en lille chance for at det kun var sandwich, så jeg pakkede 3 "æg-i-kurv" for en sikkerheds skyld.

Ganske rigtigt, da vi kom frem stod den på sandwich. Frem hev jeg mine 3 æg og spiste. Det var dog lige det mindste, så jeg tømte også lige indholdet af en sandwich med kalkun og bacon og smed brødet ud. Ja ja, jeg er en bandit.

Det går godt - jeg har truffet gode madvalg!

Dagen går igang - der er strategi præsentationer og teambuilding med go-cart og klatring og sjov. Undervejs kan vi få sodavand, the, kaffe, frugt, kage og flere sandwich. Jeg drikker the og spiser en enkelt banan. Forsøgte egentlig at holde mig fra frugt, for ikke at blive sulten unødvendigt.

Efter 7 timer uden andet end en banan er den del af arrangementet slut og nu kan vi få øl og vand. Nej tak, ingen øl på så tom mave til mig tak.

Efter yderligere 1,5 time er der endelig aftensmad.
Her er jeg allerede lidt stolt at mig selv. 8,5 time uden mad (andet end den lille banan). Jeg er sulten, men jeg har det godt og er ikke i panik. TAK TAK TAK Whole30 for endelig at have lært min krop at brænde fedt og lære at leve med lidt sult.
Vi får lækker mad med grillet kød og skønne grønsager og aoili. Springer brød og dessert over, men snupper dog et par glas vin. Drikker vand og the resten af aftenen og har en god fest med masser af dans.

Det går stadig godt - jeg har truffet gode madvalg.

I stedet for at overnatte, har mine kolleger insisteret på, at vi skal køre hjem om natten. Så fra kl.
 1 til kl 4 om natten skrumler vi afsted i bil fra Jylland til Hillerød. Hjemme i min seng ligger ud over min mand, min datter, så jeg kan lige mase mig ind på kanten og forsøge at få lidt søvn.

Næste morgen er det tid til at komme afsted til min mors 70 års fødselsdag. Den starter kl. 13.
Som du nok kan læse, er jeg efterhånden i betydeligt søvnunderskud.

Jeg står op og spiser noget kød og æg og grønt til morgenmad. Kommer i bad og i det fine tøj og får gjort familien klar.

Afsted til fest. Siger nej tak til velkomstdrik og spiser kun gode ting fra frokosten. Rejer m bacon, kylling, tomatsalat. Desværre var der meget lidt grønt, det bestod mest af kød/fisk og en masse lækkert brød / tærte. Men det går fint. Og jeg holder lidt tale og uddeler min sang og alt er fint. Får et enkelt glas vin til maden. Efterfølgende er der frugt og ost, og jeg tager lidt frugt og en mussebid af osten (som jeg jo ikke kan tåle, men som smager vidunderligt).

Det går stadig godt - jeg er tilfreds med mine madvalg.

Nu er jeg ved at være utålmodig efter den the, som skal komme. Batterierne er total brugt op - jeg er desperat efter lidt opkvikning. Endelig kommer theen og sammen med den chokoladen og det er her kæden hopper af. Jeg går helt amok og spiser det ene stykke chokolade efter det andet. Ikke nyder et enkelt stykke, men spiser bare, både dem jeg kan li og dem jeg egentlig ikke er så vild med.

Og hvorfor gjorde jeg så det? Er det fordi chokolade bare er min totale favorit, jeg ikke kan leve uden? NEJ. Fordi jeg er sådan en, der normalt spiser så meget chokolade? Nej heller ikke.
Nope, fordi jeg i høj grad manglede søvn og min hjerne bare skriger på nemme kulhydrater.
Det er stort set umuligt at spise sundt og i tilpasse mængder, når man er træt. Det er jo derfor "de kloge" siger, at man skal passe sin søvn, hvis man gerne vil holde vægten eller tabe sig.

Det er jo så sandt. Og jeg har netop (endnu en gang) testet det af på egen krop.
Heldigvis har jeg sovet 11 timer (JA, det er mange år siden jeg sidst har sovet SÅ mange timer) i nat og er nu frisk og klar til endnu en gang at træffe god madvalg.
Og næste gang jeg spiser chokolade, skal det være fordi, jeg vil nyde hvert et sekund og føle at jeg er i stand til at stoppe igen. Det skal være et aktivt valg, ikke en desperat refleks fra en søvn-udsultet hjerne.

Når vi falder i vandet ( i forhold til vores egne personlige standarder for hvad vi vil fordre vores krop med), så skal det ikke bruges som undskyldning for at give op og blive ved at spise forkert. Det er en dårlig undskyldning! Vi skal spise sundt og godt, så vores krop kan håndtere de gange, vi vælger at spise noget, der ikke nærer den.

Har du også prøvet det? Siddet der og spist noget, som du bare vidste var en dårlig ide og som du igen og igen bad dig selv lade være med, men alligevel kunne du ikke stoppe?

1 kommentar:

  1. Åh din stakkel.
    JA jeg har prøvet det big time- da jeg arbejdede aftenvagt i hjemmeplejen fik jeg sovet alt for lidt fordi jeg VILLE se min datter om morgenen.
    Jeg kom hjem ved midnatstid og stod op kl. 5.30-6 for at lave morgenmad og spise sammen med hende.
    Jeg kunne aldrig sove videre så jeg levde med ca 6 timers søvn i lang tid selvom det er mindst 2 timer for lidt.
    Det betød at jeg hver aften når damerne smed kage, chokolade og kaffe på bordet spiste fordi det var den eneste måde jeg kunne holde mig igang- men jeg kunne slet ikke stoppe.

    Jeg kan mærke at jeg i dag laver langt bedre tilvalg fordi jeg som regel får sovet nok.
    Igår oplevede jeg dog at jeg for første gang i lang lang tid overspiste.
    Jeg kom til at spise 7 tynde skiver stegt flæsk sammen med æble/kålsalat
    - jeg var ret chokeret bagefter - men jeg tror jeg reagerede på ingen frokost - og at det var virkelig lang tid siden jeg har fået andet end hakket oksekød /generelt fået for lidt kød og fisk :( Nu er stegt flæsk ikke nær så slemt som cola eller kage... men alligevel var det lidt af en øjenåbner.

    SvarSlet