Paleolivet: Thorbjorgs hørfrø boller

mandag den 18. februar 2013

Thorbjorgs hørfrø boller


Bastian og jeg synes disse boller smager sindssygt godt. Faktisk synes Klaus det også, vi vil bare helst ikke dele, når nu han insistere på at spise sine hvedemelsboller ved siden af.
Så bollerne er VORES. Nam nam.

Ud over at være fyldt med sunde fedtsyre fra hørfrø er de rigtig gode for fordøjelsen, hvis du har tendens til lidt stoppet mave.

Opskriften er inspireret fra bogen: "Spis dig yngre" af Thorbjörg Hafsteinsdottir.
Dette er næsten (også kun næsten) den oprindelige opskrift.

Paleoboller med hørfrø


200 g solsikkekerner
250 g hørfrø
300 g malede mandler
500 g revet gulerod (eller gulerod og pastinak)
revet skal og saft fra en øko citron eller appelsin
6 æg
1 spsk honning eller hvad du synes er paleo korrekt at søde med, dadler fx
½ tsk salt af god kvalitet
1 tsk kanelpulver
1 tsk allehånde (kan udelades hvis du ikke lige har)
3 tsk finthakket ingefærrod (i nød brug pulver)

Kerner og hørfrø males til mel i den bedst egnede maskine (Jeg bruger kaffekværnen).
Mandlerne males i foodprocessor. (Eller en mandelmølle hvis du har)

Rodfrugter rives med den fine indsats i foodprocessor eller på rivejern.

Kom det hele i en skål og rør det godt sammen. Form til boller og bag 35-45 min. ved 160 oC.







Kommentarer:
  • Opskriften siger det bliver til 10 boller, jeg får altså 20 stk uden jeg synes de er små
  • Sidste portion lavede vi af halvt gulerod og halvt pastinak, det blev virkelig godt.
  • Bollerne bliver ret søde i det. Det er næsten som at spise en lille kage, når man snupper sådan en om eftermiddagen!!!!
  • Opskriften kan halveres, og stadig give en fin portion
  • Bollerne kan fryses. De holder ikke så længe, så brug endelig fryseren, hvis du har mange tilovers.
  • De er SÅ gode for fordøjelsen ;-)
  • Jeg har tjekket spejlet, synes ikke jeg ser yngre ud......
  • Hvis nu du spiser smør ikke! Så er du altså bare NØD til at prøve de her boller.. og spise dem med smør.
  • Paleo morgenmad til dem der er trætte af æg!

Andre Paleo boller og brød
Grøntsags stenalderbrød
Paleo gulerodsboller
Vafler med variationsmuligheder
Pulpbrød
Simpelt kernebrød. Kun kerner - ingen nødder
Sesamkiks
Spiralsandwich
Hulehilsen Malene
Mælkefri, glutenfri, sukkerfri. Indlægget indeholder affiliatelinks.

7 kommentarer:

  1. Jeg vil høre, om ingefærroden tydelig kan smages? Jeg er desværre ikke så vild med ingefær.

    SvarSlet
  2. Den smager ikke decideret igennem, men nøjes m lidt pulver eller spring den over. Men så er det godt med rigeligt revet citronskal.

    SvarSlet
  3. Hej Malene! Kan man erstatte gulerødderne med noget, som ikke tæller som stivelse når det er tilberedt. Venligst en T5 SFer.

    SvarSlet
  4. Jeg tror butternut eller hokaido. Især tror jeg hokaidoen er god, fordi den bidrager m noget sødme. Ellers brug æble hvor du lige drypper væden fra når det er revet. Du kan også vælge squash, men så bliver bollerne ikke helt så aromatiske/søde.

    SvarSlet
  5. Dejlig opskrift! Jeg puttede en lille smule dadler i som sødemiddel, og spiste dem ned kold kokosolie og salt på toppen som en slags smør. De smager virkelig dejligt :)

    SvarSlet
  6. Hvad betyder o ovn? 😊

    SvarSlet