Paleolivet: Broccoliklatter vol.2 (Broccoli røsti)

lørdag den 28. april 2012

Broccoliklatter vol.2 (Broccoli røsti)

Kan i huske broccoli klatterne? Har i ikke prøvet dem endnu? Så kan i godt komme igang - de er stadig super gode!!! Ungerne kaster dem ned i store mængder med stor fornøjelse! Og hulefar og hulemor ligeså.


Jeg kan se på forskellige blogs rundt omkring, at de er blevet afprøvet og godkendt, men at mange har haft svært ved at få dem til at hænge sammen.
Flere æg kan være en løsning og eller lidt ekstra HUSK. Denner her udgave blev i hvertt fald en stor succes her til aften:

Broccolirøsti

1 stort broccolihoved
1 stort løg
Evt en revet pastinak eller gulerod
6 æg
1-2 spsk HUSK-fibre /loppefrøskaller
2 spsk b-vitaminflager gærflager (giver lidt osteagtig smag - kan undværes eller erstattes med ost eller parma)
salt og peber

Både løg, broccoli og rodfrugt kørte gennem rive-enheden med de store huller i foodprocessoren.
Bland i en skål med øvrige ingredienser. Steg som små fladtrykte kager i andefedt (fordi jeg lige havde noget til overs. mums) eller kokosfedt eller dit foretrukne fedtstof.
Et lille trick er ikke at vende dem, før de er færdige på den ene side. Hvis man vender dem for tidligt, hænger de ikke helt sammen.


Måske skulle man kalde dem Broccoli røsti - lyder det bedre? Det får mig til at tænke, at de egentlig vil være super til en brunch. Det tror jeg lige må afprøves..
PS. I ved vel at broccoli er en superfood ikke?
PPS. Vil du hellere lave broccoliklatter uden loppefrø og gærflager, så se den oprindelige opskrift: Broccoli klatter ver. 1. Find dem her

God weekend!
Hulehilsen Malene

Kom og vær med :-)

Måske har du som 100vis af andre lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

Vi ses!

4 kommentarer:

  1. Nemme nam. De skal prøves.....

    SvarSlet
  2. Hvor mange bliver der ca ud af portionen?

    SvarSlet
  3. Anette, det afhænger jo meget af hvor store du laver dem. Jeg tilsætter altid mere end 1 broccoli for at få nok til os 5. Men du kan i hvert fald lave 10 stk af portionen

    SvarSlet
  4. Jeg har lavet dem mange gange. Her hedder de grønsagsklatkager :) Jeg kører, hvad køleskab m.m. gemmer på - gennem minihakkeren. Er specielt glad for at komme rødbeder i. Squash duer ikke, den er for våd. Har også brugt persille, sweet potato, blomkål, gulerødder....

    SvarSlet