Paleolivet: Nam nam Broccolisuppe

onsdag den 29. februar 2012

Nam nam Broccolisuppe

Billedet er lånt fra Umahros opskrift, vi fik ikke lige taget et foto

Jeg synes ikke der findes mange interessante Paleo kogebøger / stenalderkost kogebøger på det danske marked. Derfor har jeg også investeret i et par amerikanske.
Men foretrækker du dine opskrifter på dansk, så synes jeg der er virkelig god inspiration at hente i Oscar Umahros kogebøger. Han bruger mel- og mælkeprodukter meget lidt og oftest i en form, så det kan undværes. Jeg har personligt de fleste af dem og elsker alle retterne jeg har prøvet indtil nu.

I går var vi virkelig sunde og fik broccolisuppe med olivensalsa og stegt kyllingebryst. Det smagte vidunderligt!

Og det tog ikke lang tid for min kokkeassistent Bastian og jeg at lave.
Vi fulgte Oscars opskrift (vi tog den i kogebogen, men jeg har fundet ud af, at den ligger lige her:http://www.umahro.dk/opskrift/ ).


Til os 5 lavede vi en dobbelt portion suppe og en enkelt portion Olivensalsa (spring endelig ikke denne over).
Dertil stegte vi på en pande strimlet kyllingebryst, som vi satte på bordet, sammen med suppen.

Paleo broccolisuppe


TOPPING:
1 dl hakkede grønne oliven
1 finthakket rødløg
1 dl rosiner


SUPPE:

1 l vand
2 tsk øko bouillion
3 fed hvidløg
½ tsk fish sauce
¼ tsk vanilie pulver
Salt og peber
1 broccoli (både hoved og stilk skåret i fine stykker)
½ tsk muskatnød
4 spsp olivenolie
2 spsk citronsaft
Bland topping samme, så den kan trække smag.
Bring vand i kog sammen med bouillon, hvidløg, fish sauce, vanilie, salt og peber.
Tilsæt broccoli og kog præcis 3 min.

Blend broccolien med al vædsken fra gryden og de øvrige ingredienser.

Top med salsa-topping ved servering.

****************************

Det smagte herligt! Prøv det.
Det meste af familien kunne faktisk også lide Olivensalsa´en, selv om de normalt ikke spiser oliven. Den giver en virkelig interessant kontrast, derfor opfordre jeg dig til at være modig, hakke de oliven lidt fint og afprøve det, selv om du ikke er olivenfan :-)

Mere suppeinspiration?
Prøv Jordskoksuppe
Tilføjelse: Der findes nu på det danske marked paleokogebøger. Læs min anmeldelse af bogen stenalderkøkken lige her

Hulehilsen Malene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar