Så er det nye år startet.

Pyha. Hård start. Nytårsaften var ikke helt appelsinfri som man siger. Heller ikke helt mel, sukker eller mælkefri, men dog i beherskede mængder (og jeg kan ikke li kransekage).
Men træt det var jeg første januar. Jeg fik da tømt juletræet og lavet RIGTIG aftensmad til familien. Vi kan jo ikke sådan lige snuppe en pizza eller noget, for selv om jeg måske kunne se stort på min nye livsstil for en dag, så får Bastian stadig ondt i maven af hvedemel og mælk.

2. januar startede jeg hårdt ud, med at ville til morgentræning kl 7.20 = kører hjemmefra kl 6.30 ca. Men da jeg stod i køkkenet og stirrede på uret, klar til at tage afsted i træningstøj og det hele, ja så var der vidst sket en fejl, for den var lidt i 7 og jeg kunne ikke nå det.. (vækkeurs-instillings-nytårshjerne) Så jeg kørte på arbejde i træningstøjet og badede og skiftede der (aht trafikken).

Men det var hårdt at komme igang igen. Pyha.
Og jeg kæmper stadig med mellem måltiderne. Der om eftermiddagen synes jeg at kunne indtage en evig strøm af nødder og eller flæskesværd og være ude af stand til at stoppe igen. Jeg har besluttet mig for at afprøve, om det alligevel ikke vil være bedre for mig, at indføre en enkelt rugbrødsmad på det tidspunkt og se om jeg kan finde lidt ro ved. Jeg vil gøre mig umage med at mærke efter, om det får konsekvenser får mit velbefindende eller blodsukker niveua. Det er svært at vænne sig til tanken om, at rugbrødsmadder med leverpostej, ikke skulle være sunde. Altså leverpostejen er selvfølgelig ok, men den der rugbrødsmad....

Jeg afprøvede foresten lakseretten, som jeg skrev i forrige indlæg. Eller skal vi sige bacon-lakseretten. Den blev rigtig god. Uhmmm. Og der var gode rester. Uhmmmm

Her er hvordan vores så ud - jeg synes godt nok Sarahs var mere orange - havde egentlig troet der skulle tomater i, men det skulle der ikke i følge opskriften og den var fin uden (fik dog lidt rød peber).

 Nå, det var den der plan med også at komme ordenlig tid i seng. Jeg må virkelig smutte nu :-)