Paleolivet: Camillas succes historie med Paleo kost /Stenalderkost

torsdag den 25. september 2014

Camillas succes historie med Paleo kost /Stenalderkost


Jeg er SÅ glad. Glad fordi jeg i dag, kan dele endnu en super spændende inspirerende succes historie med jer. Fra en dejlig dame.

Det hele startede med, at Camilla skrev på Paleolivet facebookside: ”Jeg har holdt mig Næsten helt til kosten og har tabt 3,8 kg på 1 uge og 3 for min mands vedkommende, så vi synes p.t at Palæo Rocks

Og den slags gode resultater, gælder det da bare om at dele.

Og det bedste er, at der er sket så meget mere godt for Camilla, som virkelig har bøvlet med sit mave-tarm system. Læs med og hør hvad hun har at fortælle!

**Fejler du noget eller har du fejlet noget?

Jeg har siden 2009 haft kroniske smerter grundet en operation som ik havde den ønskede effekt så jeg i dag har neurologiske smerter i ryg og højre ben. Dette medvirker at jeg dagligt får meget stærk medicin som VIRKELIG stopper tarmsystemet. Det værste jeg har været udsat for er at stå i en den situation at aflyse en tid ved lægen fordi man/jeg var ved at besvime , koldsved, hjertebanken, mavekramper på smertegrænsen til små veer fordi min mave var forstoppet. Jeg troede, jeg spiste sundt og varieret men ik når medicin kommer i vejen.

**Hvor længe har du spist stenalderkost?

Siden januar 2014

**Hvad fik dig i gang med Paleo kost?

Jeg startede med Paleo fordi jeg vil ha kickstartet mit vægttab men jeg fandt hurtig ud af hvad det egentlig 'gjorde' ved min krop. Efter 1 uge var der røget 3,2 kg og jeg tænkte ”hvad fanden er det her for en kur'?????”.

Jeg har været overvægtig, siden jeg var 7 år. Kæmpet med min vægt til jeg blev 15-16 år, hvor jeg tabte mig via den berømte Letigen. Jeg har altid været den pige der vejede, ifølge mig selv jo, 5-10 kg for meget.

Da jeg blev mor i 2008 skulle de 18 kg af, som var røget på under graviditeten. Fik smidt de 14 kg ved hjælp fra Madlog.dk. Jeg kørte sur i at tælle kcal og havde ALTID fokus på mit næste måltid. Hvis jeg lige snød med noget sødt, kunne jeg jo altid forbrænde de kcal på kondicyklen. VIRKELIG dårlig hamsterhjul at komme ind i.

Så vægten gik op og ned fra 2009-2014 fra 108-97 kg med fokus på, at jeg SKULLE tabe mig, men hvad følte min krop egentlig? STADIG oppustet og en ventetid på 3-5 dage på at komme på wc'et.

**Hvad er de største gevinster ved at spise på den måde?

At jeg de fleste dage, ikke behøver at bekymre mig om hvad for noget tøj jeg har/skal have på. Det sidder ok -ikke for stramt/ubehageligt. Før i tiden skulle jeg starte tirsdag aften med Orale Actilax dråber, for at være sikker på jeg 'kunne' være i den kjole, jeg havde tiltænkt mig at have på til festen om lørdagen.

Sidekicket for mig er stadig vægttabet i langsommere grad i perioder, men cm bliver mindre og mindre hvilket for mig er thumps up 👍

Har tabt mig lidt, ca 5 kg siden januar men der er tilgengæld røget godt 22 cm på mave, bag og lår.

**Spiser du "almindelig mad" ind i mellem? Hvor meget / hvor tit?

Hvis jeg spiser alm mad, så er det oftest når jeg er i byen og holder mig mest til kartofler el brune ris. Spiser en alm bolle en gang hver 14 dag, for som nævnt før så kan jeg mærke konsekvensen dagen efter.

**Hvad er reaktionerne hos dig, hvis du vender tilbage til normal dansk kost?

Det kommer ikke til at ske!!! Bare jeg spiser en bolle eller lign, har jeg det SÅ forfærdeligt i maven, krampe, oppustethed og ubehageligt.

Jeg er SÅ godt inde i Paleo/LCHF kost nu at det bare kører. Manden spiser det, selvom han bestemt ik behøver at tabe sig😊, men han ELSKER bacon og både det og smør, spiste jeg ikke for bare et år siden.

**Hvordan helbreder man normalt det du fejler?

Normalt vil de kloge læger sige at rygsmerter skal og kan trænes væk, men i mit tilfælde afhænger det af dagen,r hvor mange smerter jeg har. Ellers kan jeg gå max 2 km. Varmvandstræning som jeg gør meget og afventer at blive instruktør, samt cykle.

**Er du medicinfri nu? Eller har din medicinering / symptomer ændre sig?

Min dagsrytme er blevet mere kontinuerlig sammen med sund kost. Mere vågen i løbet af dagen, dvs. jeg sover om natten. Hvis jeg ikke får spist ordentligt i løbet af dagen, fordi  jeg eksempelvis har haft travlt, bliver jeg dvask med det samme. Så skal der noget hytteost indenbords!

**Hvordan har dine omgivelser reageret på din kostomlægning?

De fleste virker overrasket over hvordan stærk medicin kan begrænse et menneske så meget i dagligdagens gøremål og samtidig MEGET overrasket over hvilken effekt Paleo har haft på mit mave-tarmsystem.

**Hvad er din favorit Paleo-ret?

Det må være Paleo -Pizza, mere fordi ungernes glæde ved at spise rodfrugter med masser af kød på normalt aldrig sker, hi hi!

**Hvad er din favorit Paleo-treat?

Har ALTID æg og hytteost i køleskabet hvis det skal gå hurtigt. Ellers er det små syndige snickers.

**Kan du anbefale et godt trick når du skal spise ude (i byen/ hos folk)?

Spise lidt grønt inden man tager af sted, ellers vil jeg ringe til værten og spørge om tilbehør uden stivelse. Tror vi mennesker ofte tænker en masse tanker, som i princippet kun er tanker til de enten bliver be-eller afkræftet. Som jeg tænker det, jeg kan sagtens sige fra og be og mad som nærer min krop og ikke tærer den.

**Har du omvendt andre i din omgangskreds?

Ja! To efter min kropslige oplevelse, flere i min omgangskreds spiser i forvejen Paleo, fordi de ville tabe sig.

**Er der andet du gerne vil fortælle / dele?

At mennesket burde prøve at spise mindfull, bare engang i mellem. Find ud af hvad der er godt for ens krop. Ikke bare fordi vi gerne vil kunne sammenligne os med modebladene og hvad vores 'BMI' siger, men mærke efter om ”denne bolle eller stykke kage nærer el tærer min krop?”. Prøv Paleo el LCHF, bare for en måneds tid - det virker!

Har prøvet at besvare så ærligt så muligt, synes det er en vigtig vinkel at få med på Paleo kosten hvad den kan gøre for os med smerter el fysiske begrænsninger.

Mvh Camilla Thisted-Widtfeldt

Sikke en fantastisk historie.  Tak fordi du deler Camilla!

PS! Vil du blive bedre til det Camilla taler om til sidst? Spise mindfull og lytte til din krop? Så hop ind og tilmeld dig til mit gratis Webinar på torsdag (14 juli 2016 kl 20.00). Webinaret om hvordan du opnår holdbare vægttab og en krop du er glad for, uden at det hele skal handle om viljestyrke.
Du tilmelder dig lige her:

Hulehilsen Malene

OG! Har du lyst til at læse flere personlige beretninger og succeshistorier, så tjek også:
Nynnes Paleo Succehistorie
Status på mit liv
Min søn får et bedre liv med Paleomad

Har du lyst til at lave Paleo-pizza, som Camilla foreslår, så prøv denne
Paleo pizza med rodfrugte bund




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar