Paleolivet: Ristede salvieblade -super delikat tilbehør

mandag den 13. maj 2013

Ristede salvieblade -super delikat tilbehør

Tro mig - det smager skønt. Skaf en god stor håndfuld salvieblade, pluk dem i haven eller tig dem fra en ven. (Hvis man først har dem i haven har man rigeligt.)

Salviebladene ristes på panden i en god klat klaret smør til de har skiftet farve og er sprøde. Drysses med lidt salt. Server!

De smager sprødt og godt og nærmest ikke af salvie. Mine unger guflede dem gladeligt. De blev serveret on top på den ovnbagte ørred. Du kan også bruge dem som topping til en suppe eller bare servere dem som et tilbehør man kan spise ved siden af.

Kylling med blomkålsmos toppet med ristet salvie kunne også være smukt.
Eller på en Paleopizza
Eller.... når du først har smagt det, finder du selv på flere!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar