Paleolivet: Mayo med skvalderkål og andre ideer til brug af skvalderkål

mandag den 27. april 2015

Mayo med skvalderkål og andre ideer til brug af skvalderkål

Se filmen her, det er en lille opfordring.


Måske lyder det lidt mystisk det der! Altså skvalderkålsmayo. Men det var noget jeg fandt på her den anden dag, efter at have lavet en lille film til jer.
Og det fungerede godt. Den røg lige i tunsalaten og alle nød den og blev ekstra sunde samtidig.

Hvorfor spise skvalderkål?

Det smager faktisk helt ok, sådan lidt af gulerod og peber ;-) Og skvalderkål har en masse fordele. Det er gratis! Det er nemt at finde! Det kan indtages meget meget friskt. Du slår endda 2 fluer med et smæk, hvis det er fra egen have. Og så er det altså MEGA sundt. Det er bl.a. fyldt med C- og B-vitamin, jern, kalcium og andre mineraler og så er den basedannende.

Hvordan spiser jeg skvalderkål?

Ja, du kan prøve den skvalderkålsmayo jeg har beskrevet længere nede i dette blogindlæg.

Eller lav en mayo som her:

 

Mayo med skvalderkål


 1 helt æg fra køleskabet
1 tsk citronsaft eller æblecidereddike
1 tsk fint salt
1 lille fed hvidløg (kan undlades)
2 dl koldpresset olie (jeg bruger en blanding af mild oliven olie, koldpresset øko raps og mandelolie)
1 håndfuld hakket skvalderkål (se eksempel på foto herunder)

 En høj og slank beholder, fx målebæger, og en stavblender.

Knald ægget ud i beholderen. Tilsæt salt, citron/eddike og knust hvidløg. Hæld forsigt de 2 dl olie over. Stik stavblenderen ned i bunden af glasset og hold den stille nogle sekunder. Start den så på fuld skrue. Så har du mayo i løbet af ½ minut!
Skyl skvalderkålen grundigt og fjern alle evt grove stængler. Hak det fint og rør det i mayoen.

(Se "how to mayo-video og anvisninger i dette blogindlæg: Nem hjemmelavet mayonaise)


Ideer til brug:
Eksempel på en håndfuld skvalderkål
  • Hvis du skal bruge mayoen i en tunsalat, kan du undlade hvidløg.
  • Skal du bruge den i en hønsesalat, kan du tilsætte karry.
  • Skal du bruge den i en rejesalat, kan du tilsætte dild.
  • Skal du bruges som rodfrugte dip behold endelig hvidløget, og tilsæt også lidt paprika og koncentreret tomatpure.





PS. Vidste du at Paleolivet har en youtube-kanal. Du kan finde flere videoer fra Paleolivet på kanalen lige her: https://www.youtube.com/channel/UCnZO95VVx9kNnZms_rotWDg/videos


Ingen kommentarer:

Send en kommentar