Paleolivet: Paleo Hokkaidokage m æble eller pære.

fredag den 21. november 2014

Paleo Hokkaidokage m æble eller pære.



Så er der hokkaidokage på programmet og den er go!!! Glæd dig! (Og så er det altså en meget sund kage, det her)

Min dejlige Bastian - ham med ADHD (læs om det >>her<<) - skal fedes op. Han vokser ikke nok, mener lægen. Han må gerne tage lidt på!

Så nu går jeg i gang med opfedningen på den sunde måde :-) I går bagte jeg en hokkaidokage til ham (og et par bidder til os andre også).

Før du går i gang med selve kagen:
Om eftermiddagen skyllede og skrubbede jeg min hokkaido. Delte den i 8 både og fjernede kernerne. Smed det ind i ovnen på 180 grader i 35 min. Så var det bagt og mørt.
Da jeg blendede det bagte hokkaido, havde jeg præcis 2,5 dl. Så der er et helt (lille) hokkaido i kagen.

Paleo Hokkaidokage med æble eller pærebåde


1 meget moden banan
2½ dl hokkaidomos
½ dl honning eller kokossukker eller 1 dl daddelmasse(dadler blendet med lidt kogt vand)
3 æg
2½ dl blendede mandler
½ tsk salt
1 spsk kanel
½ tsk vanilie pulver
3 spsk smeltet kokosolie
evt. revet appelsinskal for en mere julet stemning!
2 eller flere æbler eller pærer

Hak mandlerne til groft mel i foodprocessor/minihakker. Bland alle ingredienser undtaget æbler.
Hæld dejen i en form der gør kage mere flad end høj (så er den nemmere at gennembage).

Pynt med æble eller pærer i skiver.

Bag ved 175 grader i ca 40 min, måske lidt kortere eller længere. Tjek med en pind eller lign. om den er gennembagt.

Velbekomme.
Hulehilsen Malene.

PS. Er du i kagehumør, men har ikke lige tid til at bage en hokkaido først, så er her et par andre sunde kageopskrifter:
Bacon chokolade cookies (uhmmmm!)
Bananbrød - en familiefavorit
Bananmuffins
Chokolade muffins
Daddelkugler klassik
Ego-kagen, lavet på 5 min
Græskar muffins
Gulerodskage med citron-kokosfrosting (rå)
Pære-banan kage
Pæretærte
Rabarbertærte fra Zigzaglyn
Rødebedekage
Squashkage
Æbletærte med raw cashew creme
Æbletærte

Hvis du har lyst, kan du også blive VIP og komme på nyhedsbrevslisten. Sammen med din velkomsthilsen får du en pdf, med 7 hurtige nemme Paleo opskrifter. Du melder dig her:



Mælkefri og glutenfri. Indlægget indeholder affilaitelinks

1 kommentar:

  1. God morgen, sikke en lækker og sund kage du der har fristet mig med :-)
    Den skal bestemt prøves, jeg samler på opskrifter til alt med græskar for tiden.
    Hvad angår ADHD, så har jeg arbejdet med dette og begge mine forældre har arbejdet med det.
    Læge Carsten Vagn-Hansen har nogle råd til hvordan du kan give ham de rigtige vitaminer og mineraler mv.
    Læse mere på www.radiodoktoren.dk

    God weekend fra Maria

    SvarSlet