Sommerferie nærmer sig med hastige skridt. Ja, faktisk er børnenes jo begyndt. Så det burde være dem der lavede maden. Nu må vi se, hvad jeg kan lokke dem til.
Bastian lavede en varmrøget laks på grillen i sidste uge, og det gik rigtig godt. (Men det var også ret nemt :-) )
Ugens madplan er et mix af opskrifter fra bloggens opskrift-arkiv og opskrifter fra den store verden. Jeg forsøger altid, at have lidt af det hele med, fisk, fugl og andet kød.
Mandag:
Tror vi starter ugen med en gang Meatza. Kødpizza er altid godt :-)
Tirsdag:
Prøver noget nyt! Enten den nemme fiskeret her eller - bare fordi fisk med bacon lyder fedt: Fisk med bacon med mixet grøn salat afhængig af køleskab.
Onsdag:
Vil afprøve denne kalkun picata (lavet uden mel) og serveret med squash-pasta.
Torsdag:
Middags-salat. Bygges på et stort fad. Først en bund af grønsager, alle mulige slags. Så dressing. Så protein. Det kan være alt muligt. Fx varmrøget laks, kødrester, rejer, røget makrel. Hvad man lige har. Og så lidt pynt og krydderurter på toppen.
Dressing forslag: Mayobaseret til rodfrugter og lign. eller Rucolapesto
Se foto forklaring herunder:
Fredag.
Ris taffel Paleostyle.
Lørdag.
Grillet hel nakkefilet med barbecue. Tilbehør: Coleslaw og grillede asparges.
Søndag:
Ryd op i køleskabet dag! Håber der er lidt rester fra den grillede nakkefilet (se lørdag). Så kan vi lave kålwraps. Altså rå kålblade, der rulles om kød, grønt og dressing.
Og så en gang hjemmelavet mælkefri koldskål til dessert ( den nederste af de to opskrifter, serveret med jordbær)
GOD UGE TIL ALLE !! Og god sommerferie til jer der er startet.
Der kommer nok til at blive lidt længere mellem madplanerne, her i sommerferien, men:
Husk du kan se alle Paleolivet madplaner ved at klikke på etiketten Madplan.
Hulehilsen Malene
Sukkerfri, mælkefri, glutenfri.
Indlægget indeholder affiliate links
Ingen kommentarer:
Send en kommentar