Paleolivet: Paleolivets madplan for uge 22

søndag den 25. maj 2014

Paleolivets madplan for uge 22

Paleolivets madplan uge 22
Det er ham her der skal holdes fest for - Emil er bare blevet liiiiiidt større.
Har savnet madplanerne? Jeg savner en madplan. Og bliver i øvrigt tit spurgt til madplaner. Så med en travl uge foran mig, er det tid til en madplan.

Min uge er SÅ travl, fordi min ældste søn Emil, er i konfirmationsalderen og vi skal holde fest for ham på lørdag. 30 mennesker kommer der! Så jeg har lagt en plan, der er mindre arbejdskrævende, som ugen skrider frem. Og som indeholder lidt mere hakket kød end jeg plejer at bruge på en uge. Men hakket kød er nu dejlig nemt, når det skal gå stærkt.

Paleo madplan uge 22


Mandag:
Hakkebøf med bløde løg, ærter og mælkefri squash-tzatziki.
http://paleolivet.blogspot.dk/2014/05/mlkefri-tzatziki-og-grillede-asparges.html



Tirsdag:
Laksetærte med spidskåls-salat og stegte grønne asparges.
http://paleolivet.blogspot.dk/2013/09/paleo-laksetrte-en-opskrift-til.html

Onsdag:
Kålgryde lavet på hakket lam.

http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/ugen-i-mad.html

Torsdag:
 Fridagen skal udnyttes optimalt til festforberedelser, så det bliver den hurtige ret med kyllingelår i ovn på en bund af grønne bønner. Her er arbejdstiden nemlig minimal.








Fredag:
Holder jeg også fri. Jeg skal i gang med salaterne til lørdagens fest, så vi skal have en forsmag på de salater der kan holde sig. Hertil enten rester eller et ”pas dig selv i ovnen”- Italiensk farsbrød.
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2014/01/paleolivets-italienske-farsbrd-med.html


Lørdag:
Så er det tid til fest. Solen skinner forhåbentlig og vi skal helstege et lam. Vi skal starte ved 7-tiden om morgenen, og så er det nok færdigt ved 1-2 tiden. Gæsterne er inviteret til kl. 13. Hertil skal vi have forskellige salater. Og lidt brød til dem der ikke er Paleo-tilhængere.

Tilbehøret: Jeg har planer om at lave et fad med en stor skål rødbedehumus i midten og så grønne ærter uden om. Det dybt pink/lilla humus og de grønne ærter er SÅ flotte sammen.
Der bliver også en coleslaw. Og en salat med vandmelon og grønne bønner.
Konfirmanden – (som ikke skal konfirmeres, men er så heldig at få en fest alligevel) – elsker avokado, så hvis jeg kan finde nogle modne i rette tid, skal der også guacamole på bordet.

Tip! Hvis du ikke skal have helt så mange gæster som mig, men gerne vil have en ide til din madplan, så kunne du jo stege en lammekølle i grillen eller ovnen og servere nogle af salaterne til (eller en tomatsalat).

http://paleolivet.blogspot.dk/2013/11/rdbedehumus-du-bare-ma-prve.html

Søndag:
Skal vi helt sikkert spise rester….. (og hvis du har fulgt mit råd med lammekøllen og den ellers var stor nok, så kan du sikkert også spise rester ;-) )

Pew, skal nok nå det! Kan godt mærke, jeg er liiiidt stresset over den fest.


EKSTRA INFO

Vidste du, at der er mere madinspiration at finde på Paleolivet når det gælder madplaner?
Du finder alle mine madplaner lige her:
Madplaner fra Paleolivet


Hvis du har brug for mere inspiration til Sunde, sjove, nemme Paleoretter, der kan være på bordet i en fart, så skynd dig at melde dig til nyhedsbrevet, så får du nemlig den pdf, jeg har samlet med "7 middagsretter der kan være på bordet i en fart", samt selvfølgelig et nyhedsbrev engang i mellem.
Tilmeld dig nyhedsbrev ved at klikke her.

Paleolivet er også på facebook, hvis du har lyst til at kigge forbi:
Paleolivet på facebook

Du kan også vælge at følge via bloglovin. Det er lige her:
Følg via bloglovin
 
Dejligt du kiggede forbi :-) Hulehilsen Malene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar