Paleolivet: Lækker mættende middagssalat med laks og rejer

torsdag den 29. maj 2014

Lækker mættende middagssalat med laks og rejer


Jeg kan lige så godt indrømme det. Det er svært at lade være med at spise for meget! Den smager bare godt denne her salat, men den mætter helt vildt.
Igen spiste Bastian med stor fornøjelse, selv om han normalt undgår fisk. Men på denne måde - no problemos!
Og så er der lige det med laksen - *vildlaks (fås i næsten alle supermarkeder) er langt sundere end opdrættet laks, så vi prøver at holde os til den. Den er bare lidt mere "tør" end den fede opdrættede laks. Men i denne salat fungere det perfekt!

Den er endda ret nem at lave. Og måske har du andre ting at foretage dig, på sådan en skøn fridag?


Middagssalat med laks og rejer


Den består er 3 lag:
En bund af grøn salat
Et tykt lag af mayo-salat med laks og rejer
Pynt.

Start med at lave mayo-salaten (for du skal lige koge og køle noget laks)

Mayo-salat af:
400 g vildlaks*
300 g optøede rejer
1 portion hjemmelavet mayo, ca 3 dl (det tager under 2 min efter opskriften her)
2-3 tsk paprika
1 spsk koncentreret tomatpure
dild, frisk eller tørret
ekstra citronsaft
peber.

Bring en gryde vand med lidt salt i kog. Dump laksefileterne i gryden og lad dem koge 2 min, til der begynder at komme hvidt på overfladen. Fisk laksen op af vandet igen og lad køle af.

Lav en portion mayo og rør den op med ekstra citron, tomatpure, paprika, dild og peber. Smag til!

Afdryp rejerne.
Del laksefileterne i små bidder og kasser skindet. Jeg brugte fingrene, men du kan også gøre det med en kniv.
Bland laks, rejer og mayodressing. Når du har lavet den grønne salat herunder, topper du den med mayo-salaten.

Grøn salat bund af:
1 hoved grøn krølsalat
6 rå asparges skåret i små stykker.
1 æble eller et par netmelon-både i små tern
1 agurk i tern
klippede grønne toppe fra 3 forårsløg.

Al det grønne fordeles på bunden af et stort fad.  Tilsæt evt. mere grønt efter behov/køleskabs-indhold.
Det er ikke vigtigt, at du bruger præcis de ingredienser jeg har valgt. Der skal blot være nok til at danne en base og gerne grønne sager.  Det kunne fx også være fintsnittet spidskål, peberfrugt, tomater, purløg, tern af squash. Det et tilføje lidt frugt som jeg har gjort, danner en god kontrast til den fede mayo-salat.

Pynt med:
Halve cherry tomater
Citron skiver eller både
Karse
...eller hvad din fantasi foreskriver.

********************************************

Velbekomme! Vi spiste den præcis om den er her og blev rigeligt mætte alle sammen.
Hulehilsen Malene

Ps. Til jer der modtager nyhedsbrevet. Jeg har lovet en historie om en pige, der er blevet rask vha. Paleokost. Historien skal nok komme på bloggen, men den er blevet udsat nogle uger.
Tilmeld dig nyhedsbrev ved at klikke her.
Edit: Historien er nu på bloggen. Find Nynnes historie her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar